Gå til hovedindhold
Ledelse & Bestyrelse

Ny analyse: Kompetente bestyrelser i forsyningsselskaberne

Tænketanken Brundtland har kortlagt 262 kommunale forsyningsselskaber inden for vand, varme og affald og deres 1.994 bestyrelsesmedlemmer. Analysen dokumenterer et ganske højt kompetenceniveau i bestyrelserne.

10. dec. 2025
Tekst af Flemming L. Rasmussen, fr@danskfjernvarme.dk

Overordnet har man kompetente bestyrelser i den kommunale forsyningssektor, viser en undersøgelse som Tænketanken Brundtland står bag. Foto: Jesper Voldgaard.

Indhold

    For første gang er sammensætningen og kompetencerne i alle de kommunalt ejede forsyningsselskaber undersøgt og kortlagt. Det er sket i en analyse, som Tænketanken Brundtland står bag, og i den er konklusionen, at man helt overordnet har kompetente bestyrelser i den kommunale forsyningssektor.

    Fire ud af fem har beskæftigelseserfaring inden for brancher, der er særligt relevante, tre ud af fire har ledelses erfaring, og halvdelen er uddannet inden for specialistområder med særlig relevans for forsyningssektoren.

    Ud over at mange bestyrelsesmedlemmer i de kommunale forsynings[1]selskaber har ledelseserfaring, viser kortlægningen yderligere, at de også har et relativt højt uddannelsesniveau.

    Markant flere af bestyrelsesmedlemmerne i de kommunale selskaber har lange og mellemlange videregående uddannelser end bestyrelsesmedlemmer i det øvrige erhverv.

    Analysen viser med andre ord, at bestyrelsesmedlemmerne i de kommunale forsyningsselskaber på mange områder besidder de nødvendige kompetencer for at udfylde deres kontrol og ledelsesrolle, som det er beskrevet i Kodeks for god selskabsledelse i kommunale forsyningsselskaber.

    4 centrale tal fra analysen

    • 76 procent  har ledelseserfaring, og heraf har dem med ledelseserfaring i gennemsnit haft fem forskellige ledelsesroller, hvilket peger på, at mange bestyrelsesmedlemmer har arbejdet
    • med ledelse i en længere årrække.
    • 6,4 aktive bestyrelsesposter har bestyrelses[1]medlemmerne i gennemsnit. 45 procent af posterne er inden for forsyningsområdet, og 16 procent er inden for økonomi, jura og strategi. Mange bestyrelsesmedlemmer bringer dermed et bredt netværk og udsyn ind i forsyningsbestyrelserne.
    • 50% er uddannet inden for særligt relevante områder, og generelt har bestyrelses[1]medlemmerne et højt uddannelsesniveau.
    • 81 procent har erhvervserfaring inden for brancher, der er særligt relevante for forsyningssektoren.

    – Vi må konstatere, at kompetenceniveauet ser ret stærkt ud. Indtil nu har forslag, lovgivning og debatten været baseret på mavefornemmelser.

    Nu har vi et solidt vidensgrundlag, og jeg håber, at diskussionen af, om ejerne må være repræsenteret i bestyrelseslokalet, stopper. Ikke bare må de, det skal de, siger Maj Baltzarsen, vicedirektør i Brundtland.

    Danskerne foretrækker demokratiske forsyningsselskaber

    Tænketanken Brundtland har i en anden analyse fra september i år spurgt befolkningen, hvem de ser som de bedst egnede ejere af landets forsyningsselskaber.

    Fire ud af fem danskere foretrækker, at forbrugere eller kommuner ejer disse selskaber, og anser det som en styrke, at der er demokratisk valgte medlemmer i bestyrelserne.

    – Det er selskaber, der skal sikre os mod oversvømmelser, er nøgleaktører i en grønne omstilling og genopretningen af vores natur og drikkevand. Det er helt afgørende samfundsopgaver, og vi forstår godt, at befolkningen mener, at det er en opgave, der passer godt til lokaldemokratiet, konstaterer Maj Baltzarsen.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...