Styrelsen har offentliggjort ny vejledning om konverteringer

Gaskonverteringsprojekter oplever lige nu faldende tilslutninger, der kan medføre, at projekterne ikke kan gennemføres eller at delområder udgår fra det oprindelige projekt. Energistyrelsen har lavet en vejledning der giver svar på nogle af de spørgsmål der rejser sig, når man som fjernvarmeselskab ikke kan indfri de økonomiske forudsætninger for at gennemføre et projekt

Vejledning indeholder bland andet et ”beslutningstræ for ændring af varmeforsyningsstatus”, der viser, hvilken varmeforsyningsstatus der er gældende, alt efter hvilket projektforslag der er godkendt, og hvorvidt det gennemføres eller ej.

Derudover er der et afsnit om forsyningspligt og gasforsyning. Vejledningen forsøger derved at give svar på nogle af de spørgsmål der rejser sig.

I det følgende gennemgår Dansk Fjernvarme vejledningen.

Projektforslag godkendt uden vilkår eller med 

Hvis det bliver aktuelt at udskyde eller helt opgive projektudlagte områder skal projektforslaget genbesøges.

Projekter godkendt uden betingelser;  Der skal fremsendes nyt projektforslag til kommunen. Kommunen skal godkende at projektet ikke udføres jf. projektbekendtgørelsen og vurdere samfundsøkonomien, der skal danne baggrund for beslutningen, der skal ændre områdets status fra udlagt til fjernvarme.

Projekter betinget godkendt med vilkår:

Dette gælder dog ikke for projektforslag, som er betinget godkendt med eksempelvis vilkår om en minimumstilslutning. Det kunne eksempelvis fremgå af projektforslaget, at projektet er betinget af, at der skal opnås en vis tilslutningsprocent før projektet betragtes som endeligt godkendt.

I det tilfælde vil den betingede godkendelse af projektet bortfalde og projektområdet falder tilbage til gasforsyning - fordi der ikke har været et endeligt godkendt projekt.

Nyt projektforslag – beregningsforudsætninger og konsekvenser

Hvis projektforslaget er godkendt uden betingelser og vilkår, og projektet ikke ønskes gennemført alligevel, skal der udarbejdes nyt projektforslag. Med godkendt projektforslag er området endeligt udlagt til fjernvarme og området kan ikke udlægges (tilbage) til gas. Derfor skal et nyt projektforslag udvise positiv samfundsøkonomi for individuel varmeforsyning, og her er den individuelle varmeforsyning (varmepumper), der skal vise bedre samfundsøkonomi end fjernvarmen.

Det kan virke modsætningsfyldt at beregne varmepumper som bedste alternativ i en samfundsøkonomisk vurdering, i et område der har potentiale for fjernvarme. For projektforslag er som regel udarbejdet for områder, hvor fjernvarmen er den oplagte mulighed og derfor giver det også anledning til at overveje om projektområdet, skal opgives eller om det er relevant at genberegne projektet helt eller delvist.

For hvad skal der egentlig til før områder kan realiseres og giver det anledning til alene at udskyde projektet? Et godkendt projekt skal realiseres indenfor 5 år og det betyder i realiteten, at man har 5 år til at første kunde skal være tilsluttet. Det er dog en udfordring, at husstande indenfor projektgodkendte områder ikke er berettigede til at søge varmepumpepuljen og der kan være ivrige borgere, der i perioden kan fylde i lokale medier.

Hvis man beslutter sig for at aflyse projektet kan den samfundsøkonomiske analyse genberegne  anlægsomkostninger enten i forhold til nyeste viden fra udbudsrunden eller markedsdata. Ved at anvende disse kan de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger ændres til fordel for alternativerne.

Det er ikke sikkert, at kommunen vil/kan godkende aflysning ved for lav tilslutning til projektet, da dette kan anses som alene selskabs og brugerøkonomisk betragtninger og kommunen skal vurdere de samfundsøkonomiske ud fra projektbekendtgørelsen og de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for analyser på energiområdet.  

Men den samfundsøkonomiske fordel for fjernvarme i projektforslagene er i mange tilfælde ikke med de store marginer og der kan, i samarbejde med rådgiverne der udarbejder projektforslag, justeres i forudsætningerne, således at projektet ikke giver fordel til fjernvarmen.  

Inden man beslutter sig for at aflyse et område med projektforslag, skal man være opmærksom på at området ikke går tilbage til gas forsyning, men udlægges til individuel forsyning.

Som det står i vejledningen; ”Projektet skal vise, at individuel varmeforsyning fx med eldrevne varmepumper er samfundsøkonomisk mere fordelagtig end fjernvarme i det pågældende område, for at kommunalbestyrelsen kan godkende en ændring af områdeafgrænsningen væk fra Fjernvarmeforsyning, til individuel varmeforsyning. ”

Kommunen der ikke godkender projektforslag der aflyser fjernvarmen

Med en aflysning af et projektområde, vil det være meget vanskeligt at komme tilbage på et senere tidspunkt selvom forudsætningerne ændrer sig eks. med faldende anlægsomkostninger, rentefald, eller stigende gaspriser, der vil give et bedre brugerøkonomisk incitament for den enkelte husejer, og dermed bedre grundlag for at få tilstrækkelig tilslutning til fjernvarmeprojekterne.

Af samme årsag vil kommuner der har en kvalificeret varmeplan med gode beregninger for udpegning af områder med potentiale for fjernvarme også holde fast ved at fjernvarme er samfundsøkonomisk mest rentabelt for området og arbejde for at området ikke bortfalder, eks. hvis de mener at et andet fjernvarmeselskab vil kunne levere et levedygtigt fjernvarmeprojekt. Eksempler på dette er set i Egedal, Næstved og Slagelse Kommune.

Så hvis man som selskab oplever at projektaflysningen ikke godkendes af kommunen, er det fordi konsekvensen af en aflysning vil være at området mere eller mindre definitivt, vil forsynes med individuelle varmepumper og det er ikke altid i kommunens interesse. 

Vejledningen kan ikke stå alene

Med Energistyrelsens vejledning står resultatet af udfordringer i områderne ikke mejslet i sten, vejen mod løsningerne skal ses igennem de nuværende projektgodkendelser og derefter bør man tage vejledningen og indlede dialog med kommunen om mulige veje til at sikre at der bliver etableret fjernvarme hvor det giver mening.

Heri denne dialog også de langsigtede overvejelser om at udfasning af gas til rumvarme skal udfases inden 2035 og de lokalpolitiske klimamålsætninger i de kommunale klimaplaner, hvor udfasning af gas spiller en afgørende rolle for at sikre reduktion af CO₂-udledningen fra kommunen som geografisk område.

Vejledningen beskriver ikke mulighederne for at udskyde eller forlænge udførelsesperioden for projekterne. Fjernvarmeselskaberne bør overveje at gå i dialog  medkommunen om de procedurer og krav, der skal opfyldes for at ansøge om forlængelse af udrulningen, perioden med tilslutningskampagner etc. samt en redegørelse for, hvilke scenarier der typisk kan begrunde en sådan forlængelse – fx økonomiske udfordringer, tekniske problemer eller ændrede rammevilkår.