Thisted: Afslag på støtte var en mavepuster – men CCS-drømmen lever
Med afslag på støtte fra statens CCS-pulje må Thisted Varmeforsyning nu finde andre veje til at finansiere CO2-fangst på deres restaffaldsenergianlæg. Bestyrelsesformand Thomas Kristensen ærgrer sig, men er klar til at trække i arbejdstøjet.

Thisted Varmeforsyning har på ingen måde opgivet kampen for at fange CO2 fra deres affaldsenergianlæg. Foto: Thisted Varmeforsyning.
Drømmen om at fange CO2 i Thisted er stødt på lidt af et bump på vejen.
Det lykkedes nemlig ikke Thisted Varmeforsyning at få del i de mange milliarder i støttemidler, som udgør statens kommende CCS-pulje.
I alt 16 aktører søgte puljen, men i prækvalificeringen var der kun plads til ti af dem. Og da Energistyrelsen offentliggjorde de ti udvalgte den 16. maj stod det desværre klart, at Thisted Varmeforsyning ikke var iblandt.
- Det var en mavepuster at få, siger Thomas Kristensen, bestyrelsesformand for Thisted Varmeforsyning.
- Vi ved, at vi skal have gjort noget ved vores CO2-udledning. Det kræver bare, at vi har økonomien til det – og uden CCS-puljen er vi nødt til at finde den et andet sted. Så jeg synes det er ærgerligt, at vi ikke er gået videre, tilføjer han.
Jeg mener jo, at vi har vist vejen til, at CO2-fangst også kan lade sig gøre på små eller mellemstore affaldsanlæg.
Mindre selskaber kan også fange CO2
Og det er bestemt til at forstå Thomas Kristensens ærgrelse. For drømmen om at fange CO2 i Thisted går efterhånden en del år tilbage.
Faktisk var Thisted Varmeforsyning blandt de første i Danmark til at teste teknologien, da man i 2021 lykkedes med at fange CO2 i røggassen fra affaldsenergianlægget i Thisted.
Siden da har fjernvarmeselskabet haft et håb om at kunne gå fuld-skala, og annoncerede derfor i slutningen af marts, at man havde indgået en aftale med en større international partner, Carbon Clean.
I et samarbejde mellem Sønderborg Varme og Thisted Varmeforsyning vil de kunne fange over 100.000 tons CO2 årligt på de to forsyningers anlæg – mindst 50.000 af dem i Thisted.
Og selvom det måske ikke er meget sammenlignet med nogle af de andre affaldsenergiselskaber, der har budt ind på puljen, ville det ifølge Thomas Kristensen have givet god mening også at vælge et mindre selskab ud:
- Jeg mener jo, at vi har vist vejen til, at CO2-fangst også kan lade sig gøre på små eller mellemstore affaldsanlæg. Selvom jeg har forståelse for, at det er de større selskaber, der kan gøre den største forskel, er det alligevel lidt en skam, at vi ikke kan få demonstreret det i et selskab af vores størrelse, siger han.
Bestyrelsesformanden understreger, at Thisted Varmeforsyning er meget komfortable med teknologierne og allerede har arbejdet med CO2-fangst i flere formater.
Projektet er trods alt en videreudvikling og optimering af den måde, man allerede har fanget CO2 på i Thisted – og derfor er selskabet hverken grønne i det eller bekymrede for opgaven.
- Men som selskab underlagt varmeforsyningsloven og hvile-i-sig-selv princippet har vi begrænsede muligheder for at finansiere denne type nødvendige grønne investeringer. Derfor kunne det være værd at overveje politisk, om vi bør have bedre muligheder for at opbygge finansielle reserver eller adgang til målrettede finansieringsordninger, når det handler om investeringer med afgørende klimamæssig betydning, pointerer Thomas Kristensen
Tror stadig på projektet
Planerne om at fange CO2 i Thisted er alt andet end lagt i graven.
For som Thomas Kristensen erkender, er CO2-fangst ikke bare en smart måde at forhindre udledninger fra affaldsforbrændingen.
Det kan vise sig at være nødvendigt, hvis man også i fremtiden vil drive et affaldsenergianlæg. Ikke mindst fordi udgifterne til CO2-kvoter allerede i dag er en stor post for Thisted Varmeforsyning.
- Det er jo de overvejelser, vi går med og skal have fundet en løsning på. Vi ser os på ingen måde overvundet, men vi har investeret i at holde et veldrevet og effektivt anlæg med minimal udledning. Og det ville være en skam, hvis man ikke kunne udnytte det i fremtiden, siger formanden og fortsætter:
- Derfor er der heller ingen tvivl om, at vi nu vil undersøge, hvor langt vi kan komme med vores konsortie sammen med Sønderborg Varme og Carbon Clean.
Indtil videre har man endnu ikke nået at drøfte vejen frem i konsortiet. Og derfor ligger der heller ikke en klokkeklar plan for, hvordan man nu kommer videre, understreger Thomas Kristensen.
Det ændrer dog ikke på, at han er klar til at arbejde for sagen.
- Vi har troen på, at vi skal have fundet en løsning på vores CO2-udledninger. Og vi har hele tiden troet på, at vi har et fornuftigt projekt – både teknisk og lagringsmæssigt. Det er klart, vi skal have fundet en løsning på, hvordan vi kan finansiere det her, og vi skal have de tekniske detaljer på plads, siger han og tilføjer:
- Alt det trækker vi nu i arbejdstøjet for at få afklaret.
Om CCS-puljen
Energistyrelsen offentliggjorde fredag de 10 selskaber, der er prækvalificerede til at søge om del i de 28,7 milliarder kroner i den såkaldte CCS-pulje.
Blandt de 10 kvalificerede – ud af i alt 16 ansøgere – er der 9 fjernvarme- og affaldsenergiselskaber, der har medlemskab hos Dansk Fjernvarme.
Der ligger nu 6 ansøgninger, som ikke har modtaget prækvalifikation – heriblandt Thisted Varmeforsynings – men som stadig er potentielt gode og vigtige CCS-projekter, der har til formål at fange CO2 fra de danske punktkilder, og dermed bidrage positivt til klimamål og klimaneutralitet.
Opfordringen fra Dansk Fjernvarme er, at disse projekter samles hurtigt op politisk, for at de kan bidrage yderligere til klimaambitionerne.
De 10 prækvalificerede selskaber er:
- AffaldPlus Affaldsenergi A/S (Næstved Affaldsenergi A/S)
- ARGO CCS A/S
- E.ON Carbon Capture Solutions Copenhagen ApS (ARC)
- Energnist CaptureCo A/S
- Fjernvarme Fyn Fangst A/S
- Gaia ProjectCo P/S (VESTFORBRÆNDING OG CIP)
- HOFOR DSS SPV A/S
- Kredsløb Holding A/S
- Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S
- Aalborg Portland A/S
Deadline for endelige og bindende bud (BAFO) ventes at blive 17. december 2025. Energistyrelsen regner med at kunne tildele kontrakter i april 2026. Udmøntning af CCS-puljen forudsætter statsstøttegodkendelse fra EU-Kommissionen.
Skriv kommentar