Hvor bliver fjernvarmen af? Masser af bump på vandvejen æder kostbar tid

JydskeVestkysten:
Hvor bliver fjernvarmen af? Masser af bump på vandvejen æder kostbar tid

Vejen Varmeværk vil gerne forsyne Skodborg med fjernvarme, men bl.a. syv vandløb kan komme på tværs. Det er her og nu forklaringen på, at varmeværket ikke allerede nu er i fuld gang med at lægge rør de fem kilometer til Skodborg, skriver JydskeVestkysten.

- Hvis alt falder på plads, så kan de første borgere i Skodborg åbne for fjernvarmen om halvandet til to år. Det håber vi, for vi er også klar over, at vi har travlt. Borgerne går jo i gang med andre løsninger, hvis vi ikke er klar med et projekt i en fart, siger direktør Richard Sloth Nielsen.

Han lægger ikke skjul på, at den bureaukratiske del af projektet kan tage sig tid - også mere tid end hans og borgernes tålmodighed normalt rækker til. Og når papirerne er på plads, så bliver det hele et spørgsmål om pris.

- Røret, som skal lede fjernvarmen fra Vejen til Skodborg, skal passere syv vandløb undervejs, hvor det største er Kongeåen. Vi arbejder på højtryk sammen med rådgivere og Vejen Kommune på at finde løsninger på de kritiske passager fra Vejen til Skodborg.

- Det er vigtigt at disse løsninger ikke bliver for omkostningstunge, så vi kan tilbyde borgerne i Skodborg en attraktiv pris for fjernvarmen, for i sidste ende står og falder projektet med at vi kan få bindende tilslutninger nok i Skodborg til at igangsætte projektet, siger Richard Sloth Nielsen.

Vejen Varmeværk forsyner i dag over 5000 husstande i Vejen og Askov med fjernvarme.

*****

EnergiWatch:
Under forhandlinger i varmeværkssag: Foreslået model kan hæve varmeprisen

Seks varmeværker, der skylder sine forbrugere millioner efter uretmæssigt at have indregnet spekulationstab i forbrugernes varmepriser, har præsenteret en løsning til at tilbagebetale pengene. Det skriver EnergiWatch.

Det fremgår af en orientering, som et af værkerne, Oksbøl Varmeværk, har offentliggjort omkring hele sagen og den nuværende dialog med tilsynet om, hvordan pengene skal betales tilbage.

”Den model vi arbejder med for nuværende er en opdeling af regnskabet i en varmedel og en el-produktionsdel, hvor overskuddet fra el-produktionsdelen så kan bruges til at afregne gælden,” fremgår det af orienteringen, der bemærker, at tre andre værker står i ”nogenlunde samme situation” som Oksbøl Varmeværk.

Så på trods af Forsyningstilsynets afgørelse om, at tabet ikke må indregnes i varmepriser, kan forbrugerne alligevel komme til at betale en pris, hvis løsningen bliver en adskillelse af el- og varmeforretningen i regnskaberne.

”Det betyder selvsagt, at der så ikke tilfalder varmeregnskabet et positivt tilskud fra elproduktionsdelen til at reducere varmeprisen. Princippet om opdeling af regnskabet er Forsyningstilsynet med på,” skriver Oksbøl Varmeværk i sin orientering.

Ifølge orienteringen er diskussionen efterfølgende gået på timingen i at opdele regnskabet.

”Oksbøl Varmeværk mener, at et samtidighedsprincip vil være mest rimeligt ud fra, at de andelshavere og forbrugere, der skal have penge tilbage på varmeregningen, modregnes den manglende indtægt fra el-salg. Det er her diskussionerne med Forsyningstilsynet er på nuværende tidspunkt,” står der.

*****

Klimamonitor:
Kommunernes klimachef skifter job

Efter en årrække som klimachef i Kommunernes Landsforening skifter 51-årige Sara Røpke til Hvidovre Kommune, hvor hun bliver ny direktør for klima- og kulturområdet, der også omfatter miljø og teknik. Det skriver Klimamonitor.

I det nye job kommer hun ifølge Klimamonitor til at have ansvar for byplanlægning, kommunale byggeprojekter, klima- og miljøindsatser og kultur- og fritidsområdet.

Sara Røpke har de seneste fire år været ansat i en chefstilling hos Kommunernes Landsforening (KL) med fokus på klima-, miljø- og teknikområde. Før det var hun ansat i kontorchef i Naturstyrelsen og siden Miljøstyrelsen i seks år.

- Jeg har de senere år fået stor respekt for lokaldemokratiet og en stigende appetit på at komme ud i det kommunale maskinrum og være med til at skabe resultater, der betyder noget for borgernes daglige liv, siger Sara Røpke i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Hvidovre Kommune er en ambitiøs kommune, der tør tænke nyt både på det grønne område og med store udviklingsprojekter, og som samtidig prioriterer kulturen højt.

*****

Ingeniøren:
Minister holder fast: Uden oliefelter får vi "kulde og mørke, og økonomierne falder sammen"

Det er helt i tråd med klimaloven, at Energistyrelsen giver energiselskabet Ineos lov til at pumpe 25.000 tønder olie og gas op om dagen på Hejrefeltet i Nordsøen - også selvom Det Internationale Energiagentur og Klimarådet fraråder det. Det skriver Ingeniøren.dk.

Det slog klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard fast på et samråd onsdag morgen, som Theresa Scavenius havde indkaldt til.

- Jeg vil gerne slå fast, at jeg ikke anerkender spørgerens præmis om, at der skulle være et modsætningsforhold mellem klimaloven og Parisaftalen på den ene side og Nordsøaftalen og undergrundsloven på den anden side. Det er ganske enkelt fejlagtigt, indledte Lars Aagaard.

Med klimaloven har Danmark forpligtet sig til at begrænse de indenlandske, såkaldte territorielle CO2-udledninger med 70 procent i 2030 og til at opnå klimaneutralitet i 2045. Men selvom Danmark er på vej, så mangler der at blive skåret en del af de årlige udledninger på cirka 45 millioner ton.

Og eftersom Klimarådet vurderer i sin seneste statusrapport, at regeringen mangler at anskueliggøre reduktioner for cirka 2,6 millioner ton CO2 i 2030, forstår Theresa Scavenius ikke, at der i tråd med klimaloven kan hives mere olie og gas op.

- Betyder det så, at klimaloven slet ikke har nogen effekt på dansk olie- og gaspolitik? Det synes jeg er et meget spændende spørgsmål som borger, klimaaktivist, forsker og folketingsmedlem.

Men det prellede af på klima-, energi- og forsyningsministeren, der blandt andet påpegede, at udvindingen i den danske del af Nordsøen ifølge loven skal stoppe senest i 2050, og at det ikke ændrer på hverken Danmarks eller andre landes klimamål, om der hives mere olie og gas op fra Hejrefeltet.

- Klimaloven har ikke forrang frem for undergrundsloven. Begge love befinder sig i samme retlige trinfølge, sagde Lars Aagaard og bakkede op om, at Energistyrelsen snart forventes at give grønt lys til at åbne olie- og gasproduktionen på feltet.

*****

Altinget.dk:
Nu tager den diplomatiske verdenselite første skridt mod klimatopmødet i Azerbaijan. Og der er afgang fra Helsingør

Det skal handle om penge, når Danmark fra i dag er vært for sæsonens første møde på vej mod årets FN-klimatopmøde, COP29. Et nyt mål for klimafinansiering skal erstatte det hidtidige mål, som ikke blev nået, skriver Altinget.dk.

Det er tredje gang, Danmark er vært for denne tidlige optakt til efterårets topmøde. Fra Danmark deltager minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), og hans nærmeste rådgivere, blandt andre klimaambassadør Tomas Anker Christensen.

Siden Parisaftalen har FN’s medlemslande haft et mål om at rejse 100 milliarder dollars til klimafinansiering af verdens udviklingslande. Målet skulle være nået i årene mellem 2020 og 2025. Men det står allerede klart, at målet ikke bliver nået.

Jagten går derfor nu ind på et nyt mål, som skal give et bedre bud på, hvordan midlerne denne gang rent faktisk bliver rejst. Kort sagt kan pengene komme tre steder fra.

Det første og mest oplagte sted at starte er at finde nogle penge i statskasserne. Men der er – som det andet - samtidig et  klart mål om at gøre det mere attraktivt for private aktører at investere i klimahandling.

Og for det tredje er det ikke al klimahandling, der er en god investering. Det gælder blandt andet klimatilpasningsprojekter, som ofte har den ulempe, at de er bedre til at hjælpe lokalbefolkningers problemer end til at give kapitalafkast.