Ny rapport viser syv mulige områder til PTX i hovedstaden

EnergiWatch:
Ny rapport viser syv mulige områder til PTX i hovedstaden

Det kan blive udfordrende at finde plads til PTX-anlæg i hovedstadsområdet, men hvis der tænkes kreativt, kan gevinsten blive stor, lyder det i ny rapport, som Dansk Fjernvarme er medforfatter på sammen med Aalborg Universitet – det skriver EnergiWatch.

Baggrunden for rapporten er, at Region Hovedstaden for to år siden tog initiativ til at få kortlagt, hvor PTX-anlæg bedst kan placeres i regionen.

- Samspillet mellem PTX og fjernvarme kan potentielt blive en hjørnesten i vores grønne omstilling – så det er afgørende, at vi tænker os godt om og træffer kloge, helhedsorienterede beslutninger, udtaler Line Ervolder, der er formand for Region Hovedstadens Miljø- og Klimaudvalg.

Analysen peger på, at de syv mulige placeringer hovedsageligt er ved varmeproduktionsanlæg baseret på afbrænding af biomasse samt affaldsforbrændingsanlæg. Tre af placeringerne er i Storkøbenhavnsområdet i form af Amager, Avedøre og Glostrup, mens de fire øvrige findes i den nordlige del af regionen, nemlig i Frederikssund, Helsingør, Hillerød og Hørsholm.

- Vores analyser viser, at der er et stort potentiale i Power-to-X, men det kræver at regionen og kommunerne kigger med friske øjne på arealerne og tænker kreativt over, hvad der kan lade sig gøre. Power-to-X kræver noget plads, men gevinsten er stor – så derfor er det godt at Region Hovedstaden har bidraget til et styrket vidensgrundlag, der kan arbejdes ud fra, siger Peter Sorknæs, der er lektor i bæredygtig energiplanlægning og en af hovedpersonerne bag den nye analyse.

*****

DR.dk:
Landsbyer drømmer om at skifte fra gas til fjernvarme - men prisen er for høj

I den lille landsby Skarp Salling i Vesthimmerland har Else Wiese de seneste år arbejdet målrettet for at få én særlig ting til sin by. Fjernvarme. Men her og nu er drømmen brast: For et rør til det nærmeste fjernvarmeanlæg er for dyrt - det vil i gennemsnit koste hver husstand i landsbyen mere end 150.000 kroner.

- Det er simpelthen en pris, der bliver for høj for den enkelte forbruger, siger Else Wiese til DR.dk.

Nu er der dog tændt et mindre håb med påfyldningen af Fjernvarmepuljen. For en del af de penge skal gå til at udrulle fjernvarme i flere byer - i første omgang 265 millioner kroner i 2024 og flere i de kommende år.

Men hvis fondsmidlerne skal komme små landsbyer som Skarp Salling til gode, så kræver det, at politikerne har landsbyerne som et fokus, når midlerne skal udmøntes.

Det mener Brian Vad Mathiesen, som er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet:

- Jeg tror, man er nødt til at se på den sociale balance i fordelingen af midlerne. I landsbyer på 200 til 500 indbyggere kan det være svært for alle indkomstgrupper at være med.

For det er nemlig ofte dyrere for de mindre landsbyer at få fjernvarme sammenlignet med større byer, siger han.

- Og det er også svært for dem, fordi indkomsten i nogle af de byer er ret lav, siger Brian Vad Mathiesen.

*****

Viborg Stifts Folkeblad:
Stor udfordring: Tilslutningen skal op før fjernvarmeværket er med igen

Trods støttemillioner til den lokale fjernvarmeudrulning mod Sparkær og Mønsted vil varmeværket i Stoholm ikke tage projektet op af skuffen igen, før tilslutningen er større. Det meldingen fra bestyrelsen, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Beslutningen sker på trods af, at det lokale fjernvarmeprojekt tidligere fik de 9,8 millioner kroner, som man oprindeligt havde søgt om, men ikke i første omgang fik fra fjernvarmepuljen.

- Støtten gør ikke nogen forskel, for der mangler stadig 60-100 forbrugere, før projektet har nået målet med mindst 70 procents tilslutning, og det dermed også samfundsøkonomisk hænger sammen ud fra de vilkår, som Energistyrelsen har stillet op. Så vi har besluttet, at vi ikke vil putte flere penge i projektet, før opbakningen er oppe på de 70 procent af de mulige nye varmekunder. Når vi derop, tager vi sagen op igen, siger Henry Jensen.

Han understreger, at det er nu man skal springe på - kommer fjernvarmerørene ikke i jorden i denne ombæring, så er det ikke sikkert, at chancen kommer igen inden for en overskuelig fremtid.

- Den vejledende tilmelding viste jo en tilslutning på 86 procent, så der er nogen, der lurepasser, som skal til at melde sig til, hvis det her skal blive til noget. Det er nu muligheden er der for at få fjernvarme, og det fås ikke billigere noget sted i Danmark. I forhold til huspriser og tilflytning er det jo også en fordel for de to byer at få fjernvarme, tilføjer Henry Jensen.

*****

SN.dk:
Byens største varmeforbruger kommer næppe på fjernvarmen

Skal de have fjernvarme, eller skal de finde individuelle løsninger? Det er det store spørgsmål små 1000 husstande står over for i Store Valby og Ågerup. En familie fylder dog meget i kampen om at nå målet. De bruger nemlig næsten 20 procent af byens varme, skriver SN.dk.

Familien er familien Søgaard Nielsen, lokalt bare kendt som agurkeavlerne, for i drivhusene lige syd for byen bliver der produceret grøntsager, mange grøntsager. Men det bliver næppe med fjernvarme i fremtiden, og det har Jacob Søgaard Nielsen flere årsager til.

Den første er ikke en årsag, som den almindelige fjernvarmekunde tænker over. Det er nemlig ''mad” til agurkerne. Planter lever jo af CO2, og den producerer gartnerierne i dag selv.

- Vi får naturgas ind, og vi har et system, hvor CO2'en fra den afbrænding bliver ledt ind i drivhusene og brugt til ''mad” til agurkerne. Vi kan se en mærkbar forskel på at producere agurker med eller uden den CO2, vi selv kan tilføre. Får vi fjernvarme, så har vi ikke længere den gratis adgang til CO2'en, siger Jacob Søgaard.

Næste stopklods i Jacob Søgaards regnskab hedder varmestraf.

- Som fjernvarmekunde bliver man straffet, hvis man sender for varmt fjernvarmevand retur. Så har man ikke trukket nok varme ud af det vand, der er sendt ind i ens ejendom. Lige nu vil vi blive straffet. Vores drivhuse kan ikke suge nok varme ud, medmindre vi laver en stor investering og får lagt rør, så fjernvarmen kan løbe en ekstra gang rundt i drivhuset. Sådan en investering er ikke billig, forklarer han.

*****

JydskeVestkysten:
Næsten dødsdømt fjernvarmeprojekt får ny chance

Jels Varme giver nu deres eget projekt endnu en chance, selv om antallet af tilmeldinger fortsat halter efter målsætningen. De har rundet 200 tilmeldinger, fremgår det af JydskeVestkysten, men skal op på omkring 430 andelshavere, hvis fjernvarmeprojektet skal se dagens lys.

- Dels har vi nogle store andelshavere, der er ser ud til at være på vej, og dels vil vi nu kontakte dem, der har udtrykt interesse, men endnu ikke har meldt sig til, fortæller Janus Lynggaard, der er formand for Jels Varme.

For selv om Jels Varme forlænger fristen, så er formanden meget bevidst om, at man ikke kan blive ved med at udskyde beslutningen. Dels fordi dem, der gerne vil have fjernvarme, ikke bare kan vente på, at der måske sker noget, og dels fordi arbejdet med at få fjernvarmen etableret også kommer senere i gang, jo længere man venter.

De to ting hænger sammen, og Janus Lynggaard håber, at man allersenest til sommer vil have en afklaring.

- Vi kan jo heller ikke blive ved med at holde borgerne i uvished. Vi er allesammen utålmodige.

Nu vil man se, hvordan det går med tilmeldingerne de næste 14 dage og så vurdere situationen igen.

*****

Energy Supply:
En ordentlig koger: Første spadestik til 150 MW elkedler er taget

Tre elkedler på i alt 150 MW skal fra 2025 stå for omkring 16 procent af varmeproduktionen i Aalborg Forsyning. Og torsdag blev første spadestik taget, skriver Energy Supply.

- Elkedlerne kan producere varme, når der er brug for det, men derudover giver de Aalborg Forsyning mulighed for at udnytte udsvingene i elpriserne og dermed optimere varmeproduktionen ved at producere meget varme og gemme det i akkumuleringstankene, når elpriserne er i bund, og så bruge varmen fra lageret, når elpriserne er høje, siger bestyrelsesforkvinde hos Aalborg Forsyning, Anna Aaen.

Byggeriet af de tre elkedler er en del af den nye elforsyning i Norbis Park, Aalborg Forsynings område ved Nordjyllandsværket, der lige nu er en stor byggeplads.

- Det er en betydningsfuld begivenhed i vores arbejde mod en grønnere fremtid. Vi står ved en milepæl i kommunens grønne omstilling, idet vi nærmer os målet om at erstatte kul som varmekilde i vores lokale varmeproduktion med mere bæredygtige løsninger, siger borgmester Lasse Frimand Jensen.

Ud over de tre elkedler indeholder projektet også en del af et stort infrastrukturprojekt. Det vil bl.a. sige byggeriet af to koblingsanlæg, som skal levere strøm til elkedlerne og havvandsvarmepumpen, og derudover selve fjernvarmeforbindelsen til elkedlerne samt fjernvarmerør, kloak, lysledere osv.