Det var Danmarks våben mod Rusland – men mange steder går fjernvarmen slet ikke efter planen

TV2 Nyhederne:
Det var Danmarks våben mod Rusland – men mange steder går fjernvarmen slet ikke efter planen

I mindst 30 kommuner går det ikke som planlagt med udrulningen af fjernvarme, fremgår det af en rapport fra KL og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Ifølge TV2 Nyhederne er det ofte, fordi folk simpelthen takker nej til at gå fra fx gas til fjernvarme i opvarmningen.

- Der er mange steder, hvor man er udfordret af, at gasprisen er lav, og derfor er der ikke det samme pres fra boligejerne, der ikke på samme måde efterspørger en anden opvarmningsform, siger direktøren for Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen.

Det gælder fx i Greve. Der er ganske projekter, der går fint, men der er også problemer nogle steder, lyder meldingen fra direktør Line Carlsen.

- Når vi taler med borgerne herude er det som om, at vi mennesker har en tilbøjelighed til, at hvis ikke vi står på en brændende platform, så bliver vi mere tilbagelænet og får ikke taget stilling, siger hun til TV2 Nyhederne.

Hun peger blandt andet på gasprisen, der i øjeblikket er lav, som én af de ting, der måske får nogle til at holde igen med at skifte til fjernvarme. Derfor så hun gerne, at der politisk blev indført en slutdato for gasfyr i Danmark for at få lavet en "kontrolleret nedlukning" af gasnettet.

Samme ønsker kommer fra direktøren for Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen:

- Der har været stor vilje til at sætte midler af, til at udrulle fjernvarmen. Så må det næste skridt være, at få sat en slutdato på gassen, så vi ikke skal bruge forbrugernes og samfundets penge på både at vedligeholde gasnettet i et område, hvor der også er fjernvarme.

*****

Energy Supply:
Landdistrikterne: Nuværende kompensation for sol og vind er utilstrækkeligt

Aldrig har der i landets kommuner været så mange ansøgninger og planer om vindmølle- og solcelleparker som nu. Men ikke desto er der mange projekter, der bliver lagt ned, fordi lokalbefolkningen sætter sig imod.

Energy Supply fortæller, at det ofte skyldes en kombination af manglende afklaring og usikkerhed blandt nærmeste naboer og lokalsamfund, samt utilstrækkelige kompensationer og lokale fordele ved projekterne.

Det sidste får Landdistrikternes Fællesråd til at efterlyse et større ambitionsniveau for kompensationen og involveringen af lokalområderne.

- Vi vil det bedste for den grønne omstilling, og grøn energi er den fornuftige vej at gå. Men jeg kan godt forstå, at man lokalt har svært ved at lægge baghave til vindmøller og solcelleparker, når generne og usikkerheden så tydeligt overstiger fordelene, udtaler formand Steffen Damsgaard i en pressemeddelelse.

*****

Lokalavisen Norddjurs:
Allingåbro Varmeværk sætter kursen fra fossil fortid til bæredygtig fremtid

I slutningen af 2024 kan Allingåbro Varmeværk formentlig tage et helt ny varmeværk til den nette sum af 50 millioner kroner i brug. Det betyder også, at man siger farvel til det gamle oliefyr til fordel for både en varmepumpe, en elkedel og en 23 meter høj akkumuleringstank, fremgår det af Lokalavisen Norddjurs.

Det giver en helt ny fleksibilitet for varmeværket. Muligheden for at ophobe og opbevare varmen var da også første prioritet for Allingåbro Varmeværk, da de første skitser af det nye værk blev nedfældet for tre år siden, fortæller bestyrelsesformand Jens Anker Friis Høg.

- Vi får kapacitet til at klare en 10 dages drift om sommeren og to dage om vinteren, når tanken er helt lagret med varmt vand. Det betyder, at vi faktisk kan slukke for anlægget i 10 dage om sommeren og alligevel levere. Den robusthed har vi slet ikke i dag, fortæller Jens Anker Friis Høg og forklarer, hvordan oliefyret i dag tager over, hvis de øvrige energikilder ikke kører.

- Så starter det op med det samme, og det koster kassen. Samtidig vil vi gerne væk fra olien og den afhængighed vi har af olie.

Strømmen til at producere varme kommer fra sol- og vindenergi. Den kommer i første omgang fra transformerstationen i Drammelstrup, men Allingåbro Varmeværk har også valgt at kigge længere ud i fremtiden, og derfor er der masser af plads til at etablere solcelleanlæg på det areal, varmeværket har købt af Norddjurs Kommune.

Den store investering betyder imidlertid også, at kunderne må finde sig en mindre prisstigning på varmeleverancen fra Allingåbro Varmeværk. Ifølge formanden bliver prisstigningen på omkring 200 kroner mere om måneden.

*****

Energy Supply:
Munck-selskab tager sidste stik på stor anlægsopgave

Haderslev Fjernvarme har hidtil brug Munck Forsyningsledninger til deres fjernvarmeudrulning, og det kommer de også til frem til udgangen af 2025. Denne gang handler det om udførelse af de sidste to etaper i Haderslev Fjernvarmes store udvidelsesplan, fremgår det af Energy Supply.

- Med den nye aftale i Haderslev vil over halvdelen af medarbejderne i Munck Forsyningsledninger i det jyske beskæftige sig med fjernvarme den kommende tid. Derudover oplever vi, at der i forbindelse med den grønne omstilling også er stor efterspørgsel på etablering af nye el-kabler og etablering af lade-infrastruktur, udtaler Per Jensen, regionsdirektør, Jylland, i Munck Forsyningsledninger.

Og det er et kendt område for anlægsentreprenøren, som siden august 2021 har været i gang med udførelse af det sønderjyske forsyningsselskabs store udvidelsesplan, som i alt vedrører konvertering af cirka 3.300 boliger fra gas til fjernvarme.

Samlet omfatter projektet 12 delområder og har været opdelt i tre udbud. Med den indgåede aftale på de sidste områder i Sydbyen og Marstrup har Munck forsyningsledninger dermed vundet alle tre udbud i Haderslev.

Indtil videre er der nedlagt cirka 41 km hovedledning og cirka 46 km stikledning, hvilket svarer til knap to tredjedele af det samlede projekt. Udvidelsesplanen forventes afsluttet ved udgangen af 2025.

*****

Ingeniøren.dk:
EU’s største kulnation skifter til atomkraft, men nu er prisen eksploderet

Polen skal grave dybt i lommerne for at finansiere landets første kommercielle atomkraftværk med tre trykvandsreaktorer, der skal placeres ved kysten ud mod Østersøen. Reaktorerne skal sikre et skifte væk fra kul, fremgår det af Ingeniøren.dk.

Tidligere lød den forventede pris på cirka 100 mia. zloty svarende til 173 mia. kroner, men det vil ikke række, påpegede direktør Jan Chadam fra det statsejede atomkraftselskab Polskie Elektrownie Jadrowe (PEJ) på en konference for nylig.

- Vi har ikke den endelige værdi af dette projekt, men man kan forestille sig, at det sandsynligvis vil være omkring 150 mia. zloty, sagde han ifølge et polsk nyhedsbureau, som branchemediet Global Construction View henviser til.

Atomkraftværket skal producere 3-4,5 GW. Det bringer prisen op på cirka 60-85 mia. kroner pr. GW, hvilket ligger i den høje ende af, hvad europæiske atomkraftværker ventes at koste.