Lektor advarer mod glorificering af professionelle forsyningsbestyrelser

CleantechWatch:
Lektor advarer mod glorificering af professionelle forsyningsbestyrelser

Det er en fejl at tro, at professionelle bestyrelser i sig selv vil frelse landets forsyningsselskaber fra møgsager. Det mener Roger Buch, der er lektor og forsker i kommunalpolitik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, ifølge CleantechWatch.

- Det er jo en meget besnærende logik, at vi bare skal have sat nogle professionelle til at styre tingene, og at alt så bliver godt. Man skal passe meget på med at lade sig overbevise om, at professionelle nødvendigvis gør det rigtige, siger han til CleantechWatch.

Roger Buch understreger, at han ikke er modstander af idéen om at supplere forsyningsbestyrelser bestående af byrådsmedlemmer, medarbejdervalgte og forbrugervalgte med eksterne kræfter udefra.

Der er dog ikke nogen evidens for, at eksterne bestyrelsesmedlemmer i sig selv er et værn mod dårlige beslutninger, siger lektoren.

Han henviser til, at det kommunalt ejede Frederikshavn Havn med et skiftende persongalleri af professionelle i spidsen for bestyrelsen nu er efterladt med en gæld på 1,6 mia. kr. og derfor bliver overtaget af kommunen.

- Når man overlader det til de professionelle, så bliver tingene tit indforståede. Der er nogle selvfølgeligheder, nogle ting, som man bare er enige om blandt alle de professionelle, men som nogen gange bare er forkerte, men som ikke bliver udfordret af andre, siger Roger Buch.

*****

Energy Supply:
Kuldsejlet fjernvarmeprojekt skaber total forvirring

Hundested Varmeværk fyrer ansatte og bestyrelsen er gået af, skriver Energy Supply, der også fortæller, at et fjernvarmeprojekt for 100 husstande i Lynæs ved Hundested er kørt af sporet, efter det er kommet frem, at de økonomiske beregninger, der ligger til grund for projektet ikke holder vand.

- Udover den generelle økonomiske situation i varmeværket er der – som man også har kunnet læse i medierne – behov for at drøfte den markante fordyrelse af etape 1 af fjernvarmeprojektet, herunder de kommunale lånegarantier, der knytter sig hertil, skriver borgmester Steffen Jensen i en skriftlig kommentar til Energy Supply.

Fjernvarmeprojektet var oprindelig beregnet til at koste 26,3 mio. kr. Det beløb stillede Halsnæs Kommune en garanti for i januar.

Men garantien blev stillet uden at det underliggende projektforslag var blevet endelig godkendt af kommunen. Kommunegarantien for millionprojektet har således været ugyldig indtil maj, hvor byrådet, oven på en advokatvurdering, godkendte projektet endeligt.

I sidste uge var der generalforsamling i Hundested Varmeværk. Og i kølvandet på de økonomiske vanskeligheder havde den tidligere bestyrelse besluttet at kaste håndklædet i ringen: De indstillede til generalforsamlingen, at varmeværket skulle opløses og i stedet lægges ind under Halsnæs Forsyning.

- Bestyrelsen har taget en beslutning om, at vi skal  sammenlægges, og det arbejder vi for. Hvis borgerne mener noget andet, så må en ny bestyrelse træde til, sagde afgående bestyrelsesformand Ida Slættalid Iversen i sidste uge til sn.dk.

Og sådan blev det. Torsdagens generalforsamling i Hundested Varmeværk afviste forslaget, hvilket fik de folkevalgte bestyrelsesmedlemmer til at gå af. Ifølge Energy Supplys oplysninger er Peter Rohde, kommunal repræsentant i bestyrelsen, konstitueret som formand.

*****

EnergiWatch:
Regeringen lancerer ny solcellestrategi

Regeringen har lancereret en ny solcellestrategi, der skal tydeliggøre, hvordan der fremover kan sættes flere solceller op samt ”bane vejen for at fjerne barrierer, der kan smidiggøre opsætningen af solceller.” Det skriver EnergiWatch.

Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en meddelelse.

- Grøn energi fra sol er en af de hurtigste og billigste veje til grøn omstilling, elektrificering af samfundet og uafhængighed af fossil gas. Der er god energi i opsætningen af solceller og den udvikling skal fortsætte. Vi har nemlig brug for meget mere strøm til blandt andet elbiler, varmepumper og i erhvervslivet,” udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard

Den nye strategi sætter fokus på fem områder for solcelleudbygning i Danmark.

I strategien lægges der blandt andet op til, at det skal være nemmere at sætte solceller på tagene af erhvervsejendomme via finansieringsformer som leasing. Regeringen vil også ”udarbejde et forslag til udmøntning af en pulje på ca. 178 mio. kr. til vedvarende energi på mindre tilgængelige arealer.”

Samtidig har strategien også fokus på at skabe transparens om gældende regler og muligheder for solceller på offentlige tage og for lokale energifællesskaber.

*****

EnergiWatch:
Ny solcellestrategi får varm velkomst

Både Dansk Solcelleforening, Dansk Industri og European Energy roser den nye strategi fra regeringen. Det fremgår af EnergiWatch.

Hos Dansk Solcelleforening fortæller formanden, Flemming V. Kristensen, at det er er positivt, at regeringen i sin strategi nu også understreger vigtigheden af bidraget fra bygninger og tagarealer i den grønne omstilling.

- Bygninger har den fordel, at de kan accelerere udbygningen her og nu. For tagarealerne er der allerede og de ligger ubrugte hen. De er typisk placeret hvor behovet er størst og elnettet er stærkt, og derfor skal strømmen ikke transporteres over store afstande i det kollektive elnet, udtaler han i en meddelelse.

Også hos Dansk Industri vækker den nye strategi glæde.

- Det er en sand solstrålehistorie, at Danmark nu endelig har fået en solcellestrategi, der skal understøtte udbygningen af solceller, der er meget vigtig i den grønne omstilling, lyder det fra Troels Ranis, der er direktør i DI Energi, i en kommentar.

*****

Midtjyllands Avis:
Silkeborg Forsyning leverer underskud på 42 millioner

Silkeborg Forsyning kom ud af 2023 med et ordentligt hul i jorden. På bundlinjen står nemlig et underskud efter skat på godt 42 millioner kroner. Det skal ses i lyset af et 2022, hvor koncernen fik et overskud på 38 millioner kroner efter skat.

Midtjyllands Avis skriver, at økonomichef Ulrik Vangsø Ørts på forsyningens hjemmeside skriver, at en del af forklaringen på det store underskud skal findes tilbage i 2022, hvor selskabets udgifter steg markant til at producere varme på grund af en høj gas-pris.

Men hele den udgift blev ikke dækket ind i 2022. Så selvom varmeprisen for forbrugerne ganske vist steg, var prisstigningerne ikke nok til at betale udgifterne i 2022.

I mellemtiden er udgifterne til fjernvarmen faldet igen i løbet af 2023, men alligevel er prisen overfor kunderne holdt på et forholdsvist højt niveau.

- Da varmeprisen i 2022 ikke har kunnet dække alle omkostninger, har vi været nødt til at fastholde varmeprisen i 2023, lyder det i en skriftlig kommentar fra økonomichefen.