Brancheorganisation vil bruge statens nyfundne milliarder på at blive elafgift kvit

EnergiWatch:
Brancheorganisation vil bruge statens nyfundne milliarder på at blive elafgift kvit

Green Power Denmark er igen på krigsstien mod elafgiften. Ifølge EnergiWatch foreslår brancheorganisationen – bl.a. på baggrund af udmeldingen om en opjustering af det finanspolitiske råderum - at sænke elafgiften gradvist fra 2025 til 2030, så den ender på 0,8 øre/kWh.

- Vi ser gerne, at regeringen bruger nogle af pengene fra råderummet på den grønne omstilling og afskaffer elafgiften. Det er grøn sund fornuft. Det giver simpelthen ikke mening at brandbeskatte det, vi skal bruge mere af, og som skal erstatte fossile brændsler i vores forbrug, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

Han mener, at en sænkning af elafgiften kan gøre vejen til at udskifte fossilt brændstof med CO2-fri elektricitet kortere. Samtidig vil det kunne give en besparelse for almindelige husholdninger.

- Den høje elafgift forvrider husholdningers forbrugsvalg, reducerer deres realløn og rammer socialt skævt. En lavere elafgift vil være en social afbalanceret måde at gennemføre skattelettelser på, da den rammer forholdsvis hårdest ved de laveste indkomster, siger Kristian Jensen.

*****

Energy Supply:
Geotermi tilbage i varmen i Nordsjælland

Hillerød Forsyning kastede i 2018 håndklædet i ringen i forhold til geotermi og returnerede koncessionen til geotermi til Energistyrelsen. Men nu genopliver man drømmen hos forsyningen, fremgår det af Energy Supply.

- Der er dannet et handlekraftigt selskab, som er i fuld gang i Aarhus. Nu er det en realitet. Vi har været ovre at kigge på anlægget, vi kan se, at der bliver indgået kontrakter. Det er meget nemmere at forholde sig til nu, end det var for 10 år siden, siger Tue Tortzen, bestyrelsesformand for Hillerød Forsyning, til Energy Supply.

Selskabet, Tue Tortzen refererer til, er Innargi. Og samarbejdet med aarhusianske Kredsløb kan netop bane vejen for, at flere forsyningsselskaber tør at kaste sig ud i jagten på den billige og CO2-neutrale varmekilde.

- Der er kommet en ny forretningsmodel omkring geotermi, som Forsyningstilsynet har sanktioneret. Dét, at fjernvarmeselskaberne nu kan holde undergrundsrisikoen ud i strakt arm, gør nok, at geotermiprojekter er blevet mere attraktive for selskaberne, siger Asbjørn Haugstrup, direktør for eksterne relationer i Innargi.

Det var netop en risikobetragtning, der satte en stopper for boringerne i Hillerød tilbage i 2018.

- Sådan en boring koster 50 mio. kr., og det har vi ikke råd til. Teknologien er på papiret rigtig, rigtig fin. Vi er bare for lille et selskab til at gøre det alene, fortalte Søren Støvring, daværende direktør for Hillerød Forsyning dengang til Energy Supply

*****

Horsens Folkeblad:
Fjernvarmepriser går den rigtige vej

Der har været styr på omkostningerne i Nørre Snede Varmeværk, og det kommer andelshaverne til gode, skriver Horsens Folkeblad, der kan fortælle, at varmeværket ved udgangen af 2023 havde en akkumuleret overdækning på 4,9 millioner kroner.

Overdækningen bliver nu indregnet i de kommende års priser til forbrugerne. Heraf er der i varmepriser for 2024 indregnet 4.072.000 kr., og resten 875.417 kr. indregnes i kommende års priser.

Det betyder, at et standardhus på 130 kvadratmeter med et forbrug på 18,1 megawatt koster 13.675 kroner at varme op inklusive moms.

Den pris er i den lave ende i forhold til landsgennemsnittet. Ifølge videnscentret Bolius betalte ejerne af et standardhus med et gennemsnitligt forbrug 14.875 kr sidste år.

*****

Altinget.dk:
Flere spidskandidater drømmer om et særligt sæde i Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentets industri- og energiudvalg er attraktivt for flere af de danske spidskandidater forud for valget i begyndelsen af juni. Det er "sindssygt vigtigt" at være repræsenteret netop dér, lyder det fra en af dem, fremgår det af Altinget.dk.

Det drejer sig blandt andre om Venstres Morten Løkkegaard, SF's Kira Marie Peter Hansen og Radikales Sigrid Friis Frederiksen.

- Det bliver mere end nogensinde det store udvalg i Parlamentet, forklarer Morten Løkkegaard til Altinget og nævner i flæng energi, forsvarsindustri og sikkerhed som de dagsordener, der kommer til at fylde i udvalget efter valget.

Udover disse tre har også både Stine Bosse fra Moderaterne og Niels Flemming Hansen fra Konservative svaret ja til, at de også ønsker en plads i udvalget.

Socialdemokratiets spidskandidat, Christel Schaldemose, regner ikke med selv at søge hen imod det indflydelsesrige udvalg. I stedet peger hun på nummer to på Socialdemokratiets kandidatliste.

- Jeg forventer, at både Niels Fuglsang og jeg bliver valgt, og Niels Fuglsang er vores bedste mand på det her og har leveret så mange gode resultater. Så jeg kan garantere, at der sidder en dansk socialdemokrat i industriudvalget. Det er sindssygt vigtigt, siger Christel Schaldemose.

I det nuværende parlament har Danmark tre medlemmer og én stedfortræder i industri- og energiudvalget.

*****

Energy Supply:
Opsparet behov skal tømme varmepumpepuljen

Varmepumpebranchen har store forventninger til åbningen af varmepumpepuljen, der sker i dag, mandag. Men ifølge Energy Supply ønsker de sig stadig en anden ordning.

- Vi forventer, at der er et stort opsparet behov for puljen. Nu er det snart 1. juni. Det er over et halvt år siden, at den lukkede sidst. Der er en masse mennesker, der har siddet med hænderne i skødet og ventet. Sidste år blev puljen ikke tømt. Men den var sent i gang. Den skal nok blive tømt denne gang, siger Troels Hartung, bæredygtighedschef i Tekniq.

Håbet er lysegrønt – men der er et lille aber dabei. En ting er at puljen kommer meget sent på året. Noget andet er, at den skaber en form for stop-and-go-effekt i markedet og sidst men ikke mindst er åbningstiden begrænset til blot nogle måneder om året.

Derfor er ønsket fra aktørerne også, at puljen skal skrues anderledes sammen.

- Vi havde håbet på, at tilskudspuljen var blevet struktureret på en måde, der bedre kunne understøtte et forudsigeligt marked. Det ville være til gavn for forbrugeren, udtaler Kim Bach Hansen, markedsdirektør hos energiselskabet OK.

*****

Klimamonitor:
Aftale mellem Dansk Solcelleforening og Green Power Denmark skal sikre hurtigere godkendelser af nye solanlæg

Rundt om i Danmark er der virksomheder, som venter både måneder og år på at få godkendt færdige solcelleanlæg, så de kan begynde at producere grøn strøm. Teknologivirksomheden Terma i Grenaa har for eksempel i et år haft et produktionsklart solcelleanlæg klar på taget, mens de har ventet.

Men ifølge Klimamonitor ser det ud til at venteproblemet kommer til at lette. Efter en henvendelse fra klimaminister Lars Aagaard (M) har Dansk Solcelleforening og Green Power Denmark indgået en aftale, der skal strømline godkendelsesprocessen.

Udfordringen i dag er primært, at elnetselskaber rundt om Danmark fortolker loven meget forskelligt – nogen stiller meget skrappere krav og kræver meget specifik dokumentation for kvaliteten af strømmen, før de godkender levering af overskydende strøm til elnettet.

Den nye forståelse ændrer på, hvor store anlæg, der kan godkendes på baggrund af den såkaldte positivliste over godkendt udstyr, og det gør muligt for Green Power Denmark i nogle tilfælde at indhente dokumentation på udstyret på forhånd, og godkende på baggrund af det.

*****

Ingeniøren.dk:
Bødskov advarer: EU-bøvl spænder ben for den grønne omstilling

Sagsbehandlingen på EU-niveau er for langsommelig. Erhvervsminister Morten Bødskov betegner det som alvorlige mangler i forsyningskæden, når det gælder den grønne omstilling, der nu tager til orde om det overfor sine kollegaer i andre EU-lande. Det skriver Ingeniøren.dk.

- EU skal i arbejdstøjet og håndtere alvorlige udfordringer med den europæiske konkurrenceevne. Lige nu taber EU grønt tempo. Vi skal have sagsbehandlingstider ned og begrænse unødvendig bureaukrati, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Inden for EU’s grænser tager det op til otte år at få godkendelser inden for eksempelvis biotekbranchen. Novonesis – der dengang hed Novozymes – kunne sidste år fortælle, at virksomheden havde ventet mere end seks år på en godkendelse fra EU.

Så sent som i januar advarede DI om, at den lange ansøgningsproces var en stopklods for den grønne udvikling i EU.

- Det faktum, at virksomheder skal hyre eksterne konsulenter for at forstå en ansøgning om EU-finansiering, viser, at det er blevet for bøvlet. Vi risikerer en fremtid med afhængighed af Kina for adgangen til grønne teknologier. Hvis EU skal forblive førende inden for skabelse og produktion af topmoderne teknologier, skal vi forbedre vilkårene for vores virksomheder, siger Morten Bødskov.