Fjernvarme Fyn vil hæve varmepriserne

EnergiWatch:
Fjernvarme Fyn vil hæve varmepriserne

Lavere indtægter og stigende omkostninger til brændsler, afgifter og investeringer får nu Fjernvarme Fyn til at bede Odense Kommune om at kunne hæve varmeprisen med 24 procent fra den 1. oktober i år. Det skriver EnergiWatch.

Prisstigningen svarer til 251 kr. per måned for et standardhus på 130 m2.

- Siden 2023 har vi set en for stor ubalance mellem vores indtægter og omkostninger. Derfor er en prisstigning af denne størrelse nødvendig, siger administrerende direktør for Fjernvarme Fyn, Louise Høst.

Fjernvarme Fyn oplyser, at selskabets samlede omkostninger er steget med 43 procent i perioden 2018-2024. I samme periode er indtægterne fra varme og el-salg kun steget med 20 procent.

- Vi har indtil nu opkrævet en lav pris for fjernvarme. Det har vi kunnet gøre, fordi vi har haft ekstraordinært høje indtægter fra vores el-salg. Nu er elprisen faldet til et normalt niveau. Og derfor er vores indtægter også faldet markant, lyder det fra Louise Høst.

*****

EnergiWatch:
Retsopgør i kartelsag indledes med fem prøvesager næste år

Til september næste år starter det juridiske opgør om, hvorvidt 49 varmeværker samt selskabet Effekthandel har bedrevet kartel for at tjene penge på spotmarkedet. Det sker, når fem af varmeværkerne bliver prøvet i Sø- og Handelsretten, fremgår det af EnergiWatch.

Det oplyser Pernille Aagaard Truelsen, der er partner og advokat hos Advokatfirmaet Energi & Miljø. Hun repræsenterer i alt 40 varmeværker, der har stævnet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, fordi de mener, at hele grundlaget for sagen er forkert, og derfor skal de frikendes for de store millionbøder, som de har fået stillet i udsigt.

Ifølge Pernille Aagaard Truelsen er der flere argumenter for, hvorfor værkerne skal frikendes.

Konkurrencerådet mener, at værkerne har koordineret priser på mFRR-markedet, men ifølge advokaten er det svært at se, om der overhovedet er tale om et marked. For på mFRR-markedet er der kun én køber - nemlig Energinet, der samtidig fastsætter betingelserne for, hvilken pris man kan sælge til, og hvor mange MW værkerne minimum kan byde ind med.

- Det er som regel ikke sådan, at markederne fungerer. I velfungerende markeder er der flere købere, og sælger bestemmer selv prisen og salgsvilkårene, siger Pernille Aagaard Truelsen til EnergiWatch.

Et andet argument, der ifølge advokaten er til værkernes fordel, er det faktum, at stifteren af Effekthandel, Finn Grønkjær, tidligere har været i myndighedernes søgelys for at koordinere bud på selvsamme auktion i december 2010.

Andre argumenter kredser sig om den bødestraf, som værkerne har fået stillet til udsigt.

*****

CleantechWatch:
"Vi er i skarp konkurrence med andre, som har rigtig mange flere penge"

Energiselskaber presser prisen på landbrugsjord op, og det gør det dyrt for de danske vandselskaber at finansiere de ønskede grundvandsparker. Det synspunkt lancerede Danva-direktør Carl-Emil Larsen i forbindelse med Folkemødet 2024. Det skriver CleantechWatch.

Brancheforeningen Danva, der repræsenterer de kommunale vand- og spildevandsselskaber, ønsker sig, at 5 pct. af det danske areal – svarende til 200.000 hektar – udlægges til såkaldte grundvandsparker, som skal sikre det danske grundvand i fremtiden.

Men både energiselskaber og landmænd er også på jagt efter jord. Den konkurrence pressede priserne op med 11,4 pct. til i gennemsnit 200.000 kr. per hektar i løbet af 2023, ifølge Danmarks Statistisk. I nogle handler røg hektarprisen helt op i 500.000 kr.

- Vi er i skarp konkurrence med andre, som har rigtig mange flere penge, end vi har, sagde Carl-Emil Nielsen, adm. direktør i Danva, under en debat på årets folkemøde om drikkevandets beskaffenhed.

Ifølge Danvas beregninger ville det, da det var billigst at købe landbrugsjord, koste de kommunale vandselskaber 30 mia. kr. at købe de ønskede 200.000 hektar jord.

- Med den måde, elselskaberne køber arealer på nu, så kan vi gange det med fem eller seks. Og det har vi simpelthen ikke penge til, sagde Carl-Emil Nielsen under debatten.

*****

Energy Supply:
Energinet skal bygge 2700 km mere elnet inden 2030

Energinet har netop offentliggjort deres Langsigtede Udviklingsplan 2024, der slår fast, at Energinet står foran at bygge cirka 2700 km nyt el-transmissionsnet frem mod 2030. Og i årtierne derefter er forventningen, at elnettets ”motorveje” udbygges med yderligere 3000-4000 km. Det skriver Energy Supply.

- Hovedbudskabet i den langsigtede udviklingsplan er, at der bliver behov for meget mere elnet – både luftledninger og nedgravede højspændingskabler. Planen og stregerne på landkortet er vores bedste bud, når vi skuer ud i fremtiden, men det eneste helt sikre, vi kan sige, er nok, at verden om 15 eller 25 år ikke kommer til at se helt sådan ud, som vi forestiller os i dag, siger Bjarne Brendstrup, områdeleder for netudvikling i Energinet.

Især efter 2030 er det umuligt helt præcist at sige ”hvor”, ”hvor meget” og ”hvornår”, forklarer han. Nye havmølleparker eller solcelleparker, som vi ikke kender til i dag, og placeringen af fremtidens storforbrugere af strøm kan betyde, at der opstår nye behov, eller at forbindelser ikke skal være helt så kraftige eller kraftigere end først antaget.

Under alle omstændighederne anviser den langsigtede udviklingsplan behovet for at transportere mere energi rundt i landet og mellem landsdele – fx fra Idomlund ved Holstebro til Endrup ved Esbjerg eller fra Lolland til syd- og Midtsjælland - men ikke hvordan en evt. linjeføring undervejs skal forløbe. Det er alene linjer, der forbinder A med B.

*****

Energy Supply:
Kunne ikke løse striden selv: Beder tilsyn om hjælp

Efter to måneder med syv møder er striden om varmepriserne på Bornholm endnu ikke løst. Nu beder de stridende parter – Bornholms Energi og Forsyning på den ene side og Rønne Vand og Varme på den anden side – om hjælp hos Forsyningstilsynet.

Det skal de dog ikke regne med at få hjælp til. Energy Supply fortæller nemlig, at TV 2 Bornholm har modtaget en mail fra tilsynet, hvor det bliver pointeret, at man efter at have truffet sin første afgørelse for to måneder siden, havde en forventning om, at afgørelsens indhold blev efterlevet.

Samtidig understreger tilsynet, at parternes valg om at påklage sagen til Energiklagenævnet vil indgå i tilsynets overvejelser om en opfølgning.

Udfordringen er, at varmekunderne i Rønne betaler for meget for varmen fra BEOF og BOFA - ganske enkelt fordi kunderne også betaler for udgifterne til produktionen af el og varme på blok 6 på havnen i Rønne.

Det fastslog Forsyningstilsynet for to måneder siden, men overlod det til parterne selv at finde en ny og mere rimelig fordeling mellem el- og varmesiden.

- Det skulle prøves - og nu er det prøvet. Så nu må vi bede Forsyningstilsynet træffe en mere operativ afgørelse, som siger, hvordan vi skal fordele udgifterne mellem el og varme, siger Erik Steen Andersen, direktør for Rønne Vand og Varme til TV2 Bornholm.

*****

Frederiksborg Amts Avis:
Renter og byggepriser udsætter nye etaper af fjernvarme-projekt

Beboere og erhvervsdrivende i eksempelvis Snekkersten, Espergærde Nord og Øst kommer til at vente flere år på fjernvarmen, fremgår det af Frederiksborg Amts Avis. Det skyldes, at Forsyning Helsingør fokuserer på at udvide eksisterende fjernvarmenet snarere end at udvikle helt nye.

- Vi er i fuld gang med udrulningen af fjernvarme til nye kunder i kommunen. Aldrig er så mange nye kunder blevet koblet på nettet som i disse år. Men nu bliver vi nødt til i højere grad at fokusere indsatsen i vores igangværende projekter, grundet en kombination af høje entreprenørpriser og det høje renteniveau, siger Jens Bertram, der er bestyrelsesformand i kommunalt ejede Forsyning Helsingør, i en pressemeddelelse.

- Det her handler om rettidig omhu. Derfor vil vi prioritere at færdiggøre vores igangværende og godkendte projekter, inden vi kaster os over nye områder. Det betyder således, at vi for nuværende forventer at gå i gang med de næste etaper fra 2028. Til den tid håber vi så, at entreprenørmarkedet er kølet mere af, og renten er kommer længere ned, siger han videre.

Beslutningen får ikke betydning for tilkobling af nye kunder i eksisterende områder og byudviklingsområder. Her vil der fortsat blive koblet nye kunder på nettet i samme takt som planlagt, lyder det fra selskabet.

*****

Dagbladet Ringkøbing-Skjern:
Fremover skal Spjalds vand og varme styres fra Vildbjerg

Fra 1. juli bliver Spjald-borgernes varme og vand styret fra Vildbjerg, når Spjald Fjernvarme- og Vandværk indgår et administrativt og driftsmæssigt samarbejde med Vildbjerg Tekniske Værker. Det skal gøre organisationen mindre sårbar, fremgår det af Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

- I en større organisation kan man klare mere. Energimarkedet er i stadig forandring. Der kommer større og større krav om sikkerhed, indberetninger, kontrol og regulering. Samtidig er vi meget sårbare med kun to medarbejdere, der skal passe det hele, påpeger formand for bestyrelsen, Rasmus Mikkelsen.

Bestyrelsen forventer en effektivisering af den samlede administration og drift med samarbejdet, og det bliver oplyst, at bestyrelsen har valgt Vildbjerg Tekniske Værker, fordi de har erfaring med at drive andre værker, blandt andet Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarmeværk, Feldborg Kraftvarmeværk og Haderup Kraftvarmeværk.

- Det har også betydet meget for os, at vores to medarbejdere fortsætter som ansatte i Vildbjerg, hvor der fremover vil være 12 medarbejdere, fortæller Rasmus Mikkelsen.