Regeringen er tavs om fremtiden for prisloft

Energy Supply:
Regeringen er tavs om fremtiden for prisloft

Trods bred enighed på Christiansborg om at afskaffe prisloftet på overskudsvarme, er det stadig uklart, hvornår det bliver en realitet. Tavsheden fra ministeriet er frustrerende for hele fjernvarmesektoren, konstaterer Dansk Fjernvarme ifølge Energy Supply.

- Der har været stille fra myndighederne, og det undrer os meget. Vi har haft en klar opfattelse af, at der skulle ske noget før sommerferien. Især på baggrund af den politiske opbakning, der har været, siger Jens Christian Nielsen, chefkonsulent hos Dansk Fjernvarme, til Energy Supply.

I en mail til oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at "der arbejdes på sagen, men at vi ikke har nyt at melde endnu".

Ventetiden frustrerer Dansk Fjernvarme, som har svært ved at afkode, hvor hunden ligger begravet.

- Lige nu ved vi ikke rigtig, hvad vi kæmper imod. Men vi må konstatere, at der et eller andet sted gror en skepsis, der fortsat hindrer den grønne fornuft. Reguleringen er så anderledes for dette prisloft, at den ikke giver mening at fastholde det, siger Jens Christian Nielsen.

Fra branchen har det længe været problematiseret, at prisloftet i sidste ende kan ende med højere varmepriser for forbrugerne. F.eks. fik meldingen om prisloftet sidste år Fjernvarme Fyn til at indstille stort set alle overskudsvarmeanlæg og -projekter, og investeringer til flere hundrede millioner kroner.

*****

Fyens.dk:
Varmeregningen for 200.000 odenseanere vokser voldsomt

200.000 odenseanere skal fra oktober betale mere for at få varmet huset eller lejligheden op. Det blev besluttet af et flertal på et byrådsmøde onsdag aften, hvor politikerne skulle tage stilling til et ønske fra Fjernvarme Fyn om øge varmeprisen fra den 1. oktober 2024. Det skriver Fyens.dk.

- Det er en sag, der på alle måder er rigtig træls, konstaterede borgmester Peter Rahbæk Juel (S), der beskrev situationen, at hvis fjernvarmeselskabet ikke fik lov til at hæve taksterne, så ville selskabet på et tidspunkt "gå rabundus".

- Der er ingen vej udenom markante takststigninger, som jeg ser det, konstaterede borgmesteren.

Der er afholdt ekstraordinære møder de seneste uger, og det er lykkes at få nedbragt den varslede stigning fra 24 procent til 21,2 procent. Blandt andet ved, at man venter med at få udskiftet måleapparater.

Det er Odense Kommune, der ejer Fjernvarme Fyn, som har lagt op til at hæve prisen, fordi selskabet forventer et underskud på cirka 70 millioner kroner for 2024. Primært fordi man tjener langt mindre på at sælge el end tidligere, og brændsler er blevet dyrere.

Konservative kom med et ændringsforslag, hvor partiet stillede flere krav til Fjernvarme Fyn. Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose (K) og by- og kulturrådmand Søren Windell tog begge ordet flere gange.

Prisstigningen på 21,2 procent svarer til 2713 kroner. Dermed kommer det pr. 1. oktober til at koste 15.396 kroner årligt at opvarme et hus på 130 kvadratmeter.

*****

EnergiWatch:
Kulforbruget til el og fjernvarme tager et dybt fald

Energien til fjernvarme og el kommer i stigende grad fra grønne såkaldt brændselsfrie energikilder, mens kulforbruget tager et nyt stort dyk. Det viser de seneste tal fra den såkaldte energiproducenttællingen for 2023, skriver EnergiWatch.

- Det er først og fremmest kulforbruget, der er faldet. En stigende del af produktionen leveres af brændselsfrie energikilder, skriver Energistyrelsen, der står bag tallene.

Brændselsforbruget til el- og fjernvarmeproduktion er faldet med 10 procent sammenlignet med forbruget i 2022, fremgår det. Kulforbruget er faldet markant med 39 procent.

- Faldet i brændselsforbrug hænger sammen med, at en større og større andel af energien kommer fra brændselsfrie energikilder som vindmøller, solceller, varmepumper og elkedler, skriver styrelsen.

Indenfor fjernvarme vinder varmepumper og elkedler frem.

- Samlet set er fjernvarmeproduktionen fra brændselsfrie energikilder steget fra 11 pct. i 2022 til 14 pct. i 2023, skriver styrelsen.

*****

Faa.dk:
Godt 2100 husstande kan se frem til flere penge mellem hænderne

FFV Varme – der leverer varme til godt 2100 husstande på Vestfyn – melder nu ud om en lavere varmepris allerede fra den 1. juli. Faa.dk skriver således, at forsyningsselskabet sænker varmeprisen fra 0,98 til 0,83 kr. pr KWh med virkning fra den 1. juli 2024.

Prisfaldet skyldes, at man nu er kommet på den anden side af energikrisens økonomiske efterslæb og fortsat ser stabile el- og naturgaspriser.

- Det er en nyhed, vi har set frem til at dele. Vi har tidligere stillet vores forbrugere i udsigt, at taksten ville blive sænket i løbet af 2024, hvis el-og gaspriser ikke ændrede sig negativt. Vi har holdt øje med udviklingen, og det er meget glædeligt, at vi nu kan sætte taksten ned igen, fortæller Dennis Arnsfeldt Pedersen, afdelingschef for Vand/Varme og Spildevand.

Selvom en besparelse på 15 øre pr. KWh måske ikke lyder af alverden, så løber det op. I følge Bolius bruger et gennemsnitligt parcelhus på 130 kvadratmeter 18,1 MWh, altså 18.100 KWh. Dermed vil besparelsen være på 2700 kroner om året.

Ifølge FFV Varme skyldes den gode udvikling også akkumuleringstanken, som blev taget i brug sidste år. Akkumuleringstanken bidrager til varmeproduktionen ved at lagre varme.

*****

EnergiWatch:
Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har trukket partiet ud af klimaloven. Det har partiformanden meddelt klima- og energiminister Lars Aagaard via en SMS, beretter EnergiWatch.

- Vi vil fortsat arbejde inden for de forligskredse, hvor vi er med, skriver han i sms’en og fortsætter:

- Men vi vil ikke længere tage det overordnede ansvar for den førte klimapolitik, som alt for ofte er dikteret af venstrefløjens ekstreme ønsker om at gøre det dyrere at være dansker og omdanne stadig mere af det danske landskab til golde solcelleørkener.

Dråben blev den landbrugsaftale om blandt andet en CO2-afgift, der blev præsenteret mandag aften af den grønne trepart. Det uddyber Morten Messerschmidt over for Ritzau:

- De seneste år har budt på skatter og afgifter en masse. Nu må nok være nok. Klimapolitik kan ikke i mine øjne være lig med, at man bare hele tiden hæver skatterne og gør det dyrere at være dansker.

Klimaloven blev vedtaget i 2019 af et bredt politisk flertal. Det bestod af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative og Alternativet.

*****

EnergiWatch:
Regeringen har indsnævret antallet af energiparker til 17

Plan- og landdistriktsstyrelsen oplyser, at de har udpeget syv konkrete arealer for energiparker på landjorden. Ifølge EnergiWatch er Plan- og landdistriktsstyrelsen nu gået i gang med at forberede et udkast til bekendtgørelser for områderne.

Derudover arbejder man videre med ti andre konkrete arealer til potentielle energiparker.

- Vi er nu klar til at gå videre med at udpege de første 17 arealer til energiparker på baggrund af en tæt dialog med kommuner og VE-opstillere, bekræfter minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) i en meddelelse.

- Det er et vigtigt skridt i at muliggøre en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land. Og det er et vigtigt skridt, for at sikre et Danmark, der er fri af russisk gas. Samtidig giver energiparkerne mulighed for nye erhvervs- og udviklingsmuligheder i landdistrikterne, som kan bidrage til flere arbejdspladser og mere vækst lokalt, udtaler Morten Dahlin.

De 17 energiparker har et maksimalt teoretisk energiproduktionspotentiale på 9,2 TWh oplyser by- land- og kirkeministeriet. De første energiparker forventes endeligt udpeget ”ultimo 2024”, og herefter er det op til kommunerne, VE-opstillere og lodsejerne at realisere energiparkerne.

*****

EnergiWatch:
Minister peger på CCS som en "enorm mulighed" for dansk erhvervsliv

Der er store perspektiver i CCS-teknologien, der kan gå hen og blive en lukrativ forretning for dansk erhvervsliv og dermed også for det danske samfund. Det var budskabet fra erhvervsminister Morten Bødskov, da han tidligere gæstede en CCS-konference i København.

Konferencen markerede afslutningen på det EUDP-støttede projekt Bifrost, der skulle undersøge muligheden for storskala CCS, altså CO2-fangst, transport og lagring, i Danmark, fremgår det af EnergiWatch.

- Projekt Bifrost har bragt os et skridt nærmere Danmark som europæisk CO2-hub, en carbon capture frontrunner, om man vil. Mange tak for det. Det er ekstremt vigtigt for industrien, for fremtiden og selvfølgelig også for Danmark, lød det i Morten Bødskovs tale.

- Det vil også åbne en ny global industri for dansk erhvervsliv. Der er ingen tvivl om, at vi står over for en enorm mulighed, ikke mindst som industri, men også som samfund for at tackle klimaforandringerne. Og den mulighed skal vi selvfølgelig gribe, lød det fra ministeren.