Efterlyser forhandlinger: Politikere vil gøre op med omstridt prisloft på overskudsvarme

Energy Supply:
Efterlyser forhandlinger: Politikere vil gøre op med omstridt prisloft på overskudsvarme

En række energi- og klimaordførere på Christiansborg efterlyser nu snarlig handling fra regeringen på det omstridte prisloft på overskudsvarme. De mener, de blev lovet handling inden sommerferien, men der er stadig ikke sket noget, fremgår det af Energy Supply.

Ifølge Morten Messerschmidt, formand og energiordfører for Dansk Folkeparti, er det afgørende, at forhandlingerne kommer i gang, så både energiselskaber og borgere kan få klarhed over de fremtidige vilkår. 

- Vi vil presse på for, at regeringen tager ansvar og indkalder til konkrete forhandlinger, så vi kan sikre en løsning, der både tilgodeser forbrugerne og skaber stabile rammer for energisektoren, skriver han til Energy Supply.

Også Dina Raabjerg, energiordfører for Konservative, efterlyser handling fra regeringen og går pragmatisk til værks i forhold til at skabe handling:

- Vi tager en snak med ministeren, når vi møder ham. Og så kommer vi til at spørge ind til det, når vi alligevel er til møder i ministeriet, siger Dina Raabjerg.

Den konservative energiordfører er ikke i tvivl om fremtiden for prisloftet.

- Jeg tror på, at prisloftet bliver fjernet. Der er ikke nogen af os, der kan holde til, at overskudsvarmen ikke bliver bedre udnyttet. Det oplever jeg, at der er en bred bevidsthed om i både højre og venstre side af salen, siger Dina Raabjerg.

*****

Tekniq Arbejdsgiverne, pressemeddelelse:
Varmepumpesalget flader ud på katastrofalt lavt niveau

Salget af vandbårne varmepumper faldt med 74 procent det seneste kvartal sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Og selv om TEKNIQ Arbejdsgiverne i en pressemeddelelse ser tegn på stabilisering, er der er fortsat lang vej til en sund udvikling.

Faldet i salg af varmepumper fortsætter dermed en trend fra 1. kvartale 2024, hvor markedet allerede har oplevet et fald på 81 procent. Udviklingen truer med at kvæle den grønne omstilling uden for byerne og viser et akut behov for at gentænke de nuværende tilskudsordninger.

- Den grønne omstilling lider, da tallene vidner om et varmepumpemarked, der er hamret flere år tilbage. Boligejerne holder i stigende grad fast i deres gamle olie- og gasfyr i stedet for at skifte til grønne alternativer, siger Troels Hartung, bæredygtighedschef i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Brancheorganisationen foreslår en række initiativer for at vende udviklingen. Støtte puljerne skal ændres til at være et fradrag for boligejerne, og så skal der mere fokus på landdistrikterne. Og endelig foreslår organisationen, at ”alle ejere af olie- og gasfyr har klar besked om deres muligheder for fortsat at bruge fyr til opvarmning, eller om de skal skrifte til fjernvarme eller varmepumpe”. 

*****

Klimamonitor:
Direktøren for Danmarks største termonet: »På teknologiens vegne er jeg bekymret«

Thomas Hopp er direktør for Høje Taastrup Fjernvarme og dermed også ansvarligfor det helt nye termonet i landsbyen Vridsløsemagle. Han beder politikerne om at give den nye teknologi en chance i forbindelse med lovarbejdet for fjernvarme, fremgår det af Klimamonitor.

Indtil videre er termonet nemlig udelukket fra at blive en del af en nyere lovgivning om fjernvarme. Han mener, at det vil fratage kommunerne deres mulighed for at være fødselshjælpere for denne nye teknologi.

- Det kan undre mig. Og bekymre mig, siger Thomas Hopp til Klimamonitor.

Han mener, at termonetteknologien kan være en af de få grønne veje for landsbyer som Vridsløsemagle, der ligger for langt fra eksisterende fjernvarmenet til, at det kan betale sig at lægge de dyre rør og er for små til at etablere særskilte fjernvarmekilder.

Direktøren er af den overbevisning, at termonetteknologien skal have en chance for at være den løsning, der får fyrene sløjfet, og skal en ny teknologi have det, kræver det typisk offentlig støtte, lige som pragteksemplet med vindmøller, men også solceller, elbiler og, den direkte konkurrent, varmepumper.

- Varmepumpeteknologien er etableret som løsning og er drevet ned i pris. Termonet er nyt og dyrt , men det var vindmøller også for 20 år siden. Der er nogle perspektiver med termonet, som gør, at det fortjener at blive understøttet, siger Thomas Hopp.

*****

EnergiWatch:
Aktører påpeger skævvridning i klimastøtte: CO2-fangst får 17 gange så meget som grønne brændsler

For nylig droppede Ørsted sit PTX-projekt, som skulle levere en del af fremtidens grønne brændstoffer, og samtidig kom selskabet med en advarsel om, at økonomien under de grønne brændsler er ved at falde sammen.

Ifølge Finans lyder det nu fra flere aktører, at støtten til produktionen af grønnere brændstoffer er alt for lav sammenlignet med den støtte, som gives til CO2-fangst og -lagring (også kaldt CCS) – en teknologi, som er meget dyrere.

Således har Folketinget ifølge EnergiWatch sat 38 mia. kr. af til CO2-fangst, hvilket er 17 gange så meget som den støtte, der går til fremtidens brændstoffer på 2,2 mia. kr.

- Begge teknologier skal løbes i gang og opskaleres, og det er en voldsom skævvridning, når man synes, at der skal 38 mia. kr. til at innovere inden for CCS, men kun godt 2 mia. kr. til at innovere inden for PTX, siger Brian Vad Mathiesen, som er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

*****

Energy Supply:
2024 nærmer sig rekord for flest timer med negative elpriser

I årets første otte måneder har elforbrugere nydt godt af en hel del timer med negative elpriser. Det skyldes, at mængden af sol- og vindenergi har været så stor, at 2024 allerede efter årets ottende måned er tæt på at slå den forhenværende rekord i flest timer med negative elpriser fra 2023.

- Det er et udtryk for, at der er gang i den grønne omstilling, og at vi får mere vedvarende, grøn energi ind i vores system, siger direktøren for Norlys' energiforretning, Mads Brøgger, ifølge Energy Supply.

Mere sol- og vindenergi kan betyde, at det er mere omskifteligt, hvornår og hvor meget strøm der produceres. Det får Norlys til at opfordre elforbrugere til at følge elpriserne.

- I den udvikling, hvor vi ser flere udsving og flere timer med negative elpriser, er der rigtig god grund til at følge elpriserne, siger Mads Brøgger.

*****

Ingeniøren.dk:
Næsten ingen kommuner forbyder gamle brændeovne

Kun én kommune har indført forbud mod brændeovne fra før 2008, siden Folketinget sidste år gav kommunerne mulighed for det. Indtil videre er det således kun Frederiksberg Kommune, der rent faktisk har gjort det forbudt at fyre op i de gamle brændeovne, fremgår det af Ingeniøren.dk.

Torben Sigsgaard, der er professor i miljø og arbejdsmedicin ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, fortæller til DR, at han gerne ser et total forbud mod brændeovne:

- Jeg mener, at brændeovne skulle forbydes helt generelt. Det ville spare os 240 dødsfald om året. Vi har brugt rigtig mange penge på partikelfiltre og katalysatorer på vores biler, men vi har ikke gjort meget for vores brændeovne, siger han og påpeger, at røg fra brændeovne forårsager dobbelt så mange dødsfald som forurening fra biltrafikken.

Fire kommuner - Roskilde, Aarhus, København og Aalborg - er dog også på vej med tilsvarende forbud. I Aarhus vil det få konsekvenser for 6.000 ud af de 19.000 brændeovne, der er i kommunen.

*****

Altinget.dk:
Økonomer vil have stoppet regeringens bornholmske vindeventyr

Regeringen møder i ny rapport kritik for sine planer om at etablere en energiø ud for Bornholm. Tiden er fuldstændig løbet fra store energiøer, der ødsler med skatteborgernes penge, lyder det fra blandt andet Kraka Economics, skriver Altinget.dk.

Energiø Bornholm vil med de seneste tal fra Energistyrelsen løbe op i 10,5 milliarder kroner per gigawatt. Og det er ifølge direktør i Kraka Economics, Peter Mogensen, noget nær en økonomisk katastrofe.

- Jeg har selv en baggrund i Finansministeriet. Det ville undre mig såre, hvis man i det ministerium ikke har opdaget økonomiens katastrofale karakter, siger han i følge Altinget.dk.

I praksis står man tilbage med et projekt, hvor danske skatteborgere betaler 31,5 milliarder kroner for ”at bidrage til den grønne omstilling hos vores rige naboer,” som det lyder i rapporten med henvisning til Tyskland, der vil blive stor aftager af strøm fra en fremtidig energiø ud for Bornholm.

- Det er uansvarlig adfærd fra politikerne, siger Peter Mogensen.

*****

Altinget.dk:
Kinesiske vindmøller finder vej til Europa og skaber forargelse hos energisektor

Et kinesisk-italiensk samarbejde har fået den europæiske vindindustri til at spærre øjnene op, fordi den går mod den officielle strategi om at blive mere selvforsynende med grøn teknologi. EU bør gribe ind, mener den danske energibranche.

- Det virker, som om den italienske regering både vil blæse og have mel i munden. Det undrer os, siger Jan Hylleberg, som er viceadministrerende direktør i Green Power Denmark, til Altinget.dk.

Derfor opfordrer energisektorens interesseorganisation den danske regering til at tage sagen op i EU-regi.

- Ellers ender vi i en situation, hvor det er en enkelt regering eller en enkelt virksomhed, der kommer til at definere, hvilken strategisk konkurrencesituation den europæiske vindmølleindustri kommer til at stå i om fem til ti år, siger Jan Hylleberg.

I et skriftligt svar til Altinget understreger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), at Europa skal kunne "udvikle, bygge og fremme grønne energiteknologier".

- Vindindustrien er én af succeshistorierne herhjemme og i Europa. Jeg skal dog ikke lægge skjul på, at udviklingen de senere år bekymrer mig. Så både i EU og i regeringen og Folketinget skal vi skabe de bedste rammer for, at sektoren kan blive ved med at udvikle sig, og vi skal sætte ind overfor ulige konkurrence, fastslår Lars Aagaard.

*****

Biogas Danmark; pressemeddelelse:
Søren Pind ny formand for Biogas Danmark: Grøn gas er sikkerhedspolitisk brik

Tidligere minister Søren Pind er onsdag valgt som ny formand for Biogas Danmark på en ekstraordinær generalforsamling på Axelborg i København. Søren Pind afløser tidligere minister Henrik Høegh, der i foråret bebudede sin afgang som formand.

– Jeg er stolt over at få muligheden for at stå i spidsen for en energikilde, som spiller en central rolle for de danske klimareduktionsmål, men også gør sit til at sikre en uafhængighed af russisk gas, som er helt afgørende sikkerhedspolitisk. Ikke bare for Danmark men for hele EU, hvor efterspørgslen efter såvel dansk biogas som teknologi er stor, udtaler Søren Pind.

Biogasbranchen har siden foråret været i proces med at finde en afløser for Henrik Høegh, der fra 2018 har været en markant formand for Biogas Danmark. Siden 2018 er medlemstallet mere end fordoblet, og organisationen repræsenterer cirka 90 procent af biogasproduktionen i Danmark samt den tilhørende værdikæde af virksomheder, der investerer og leverer rådgivning, service og teknologi til branchen.

*****

Energy Supply:
Et presset varmepumpemarked rammer Grundfos

Grundfos har onsdag formiddag offentliggjort regnskab for første halvår af 2024, der viser en opbremsning i salget sammenlignet med rekordresultaterne for første halvår af 2023. I alt er omsætningen faldet med 9 procent til 16,3 mia. kr. fremgår det af Energy Supply.

- Som forventet har vi i første halvår af 2024 oplevet et mere trægt salg, siger CEO Poul Due Jensen i en kommentar til regnskabet.

Et område, der har oplevet en markant tilbagegang, er varmepumpemarkedet, som Grundfos er underleverandør til. Her har en række europæiske aktører, herunder Grundfos, foretaget betydelige investeringer de seneste år.

Grundfos-chefen understreger dog, at han stadig ser et stærkt potentiale for dette forretningsområde:

- For at bekæmpe den globale opvarmning er der behov for øjeblikkelig handling, der prioriterer energieffektivitet. Varmepumper er afgørende for at nå de politiske ambitioner om at skabe og lykkes med den nødvendige grønne omstilling. Derfor er vi fortsat optimistiske med hensyn til varmepumpe-producenternes langsigtede behov for vores cirkulationspumper, siger Poul Due Jensen.

*****

Energy Supply:
Fyringer på vej hos Danfoss efter trægt halvår

Danfoss leverede i første halvår af 2024 en omsætning på 5,0 mia. euro (37,3 mia. kr.), svarende til en tilbagegang på 9 procent. Den lavere efterspørgsel forventes at vare ved året ud, og der er derfor igangsat initiativer for at tilpasse omkostningsbasen til den nuværende markedssituation, skriver Energy Supply.

- Vi har tidligere med succes navigeret forskellige økonomiske cyklusser, og det gør vi igen nu. Selvom den nuværende situation er udfordrende, er det vigtigt at understrege, at vi fastholder vores langsigtede vækststrategi, siger koncernchef Kim Fausing i en kommentar til regnskabet.

Danfoss ser fortsat en robust udvikling særligt i Climate Solutions, Drives og hovedparten af elektrificeringsforretningerne. Væksten er særligt drevet af dekarbonisering i den industrielle sektor, digitalisering/datacentre og elektrificering.

Den lavere efterspørgsel ses i visse slutmarkeder – herunder den europæiske byggesektor, hvilket særligt påvirker koncernens varmeforretning, såsom varmepumper til huse og fjernvarmemarkedet.