Ny analyse: Eksisterende kraftvarmeanlæg er billigste vej til høj forsyningssikkerhed

GridTech:
Ny analyse: Eksisterende kraftvarmeanlæg er billigste vej til høj forsyningssikkerhed

En ny analyse fra Dansk Fjernvarme peger på, at det er langt billigere at levetidsforlænge eksisterende kraftvarmeværker til at sikre forsyningssikkerheden fremfor at investere i eksempelvis nye gasturbiner. Det fremgår af GridTech.

- De nuværende rammebetingelser betyder, at en stor del af de eksisterende kraftvarmeanlæg står til at blive skrottet i de kommende år – og for en række anlæg er beslutningen endda nært forestående. I Dansk Fjernvarme mener vi, at det er tiden til at sikre de eksisterende kraftvarmeanlæg, og det skal ske nu, siger Bettina Vester, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, og tilføjer:

- Der er brug for hurtig politisk handling. Når først et anlæg er taget ned for at blive skrottet, er det ude permanent.

Den nye analyser viser nemlig, at affalds- og biomassefyrede anlæg til trods for at være en bekostelige at holde driftsklare, har en langt lavere produktionsomkostning sammenlignet med gasfyrede anlæg.

Dernæst påpeger Dansk Fjernvarme, at der sikkerhedsmæssigt vil være flere strenge at spille på ved at bibeholde flere anlæg, ligesom at kapacitetsmekanismer måske først kan blive introduceret i Danmark i løbet af en årrække. I mellemtiden vil mange af de nuværende og eksisterede anlæg være lukket, som der er lagt op til at ske nu.

- Derfor er det et vigtigt budskab fra Dansk Fjernvarme, at man allerede nu politisk tager stilling til, at der skal findes løsninger, der kan sikre det økonomiske grundlag for fortsat drift af de eksisterende kraftvarmeanlæg. Alternativet er, at vi om få år kan stå med en udtalt mangel på elkapacitet med flere og hyppigere udfald af strøm, siger Bettina Vester.

*****

Energy Supply:
Energibranche har et klart budskab til ny minister

Brancheledere fra energi og forsyningssektoren ser frem til samarbejdet med det nye ministerie for samfundssikkerhed og beredskab og minister Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Ifølge Energy Supply gælder det såvel Dansk Fjernvarme som Green Power Denmark.

- Vores medlemmer leverer varme til 4 millioner danskere, vi leverer al den termiske el, der sikrer den høje forsyningssikkerhed og affaldshåndteringen. Det er derfor helt afgørende, at rammerne for vores medlemmer og samspillet med myndighederne er toptunede, udtaler Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme, i en pressemeddelelse.

Lignende takter høres hos Green Power Denmark. Teknologidirektør Jørgen S. Christensen forventer, at en koordineret indsats bidrager til, at sektoren er godt forberedt den dag, der bliver brug for det.

- Det er vigtigt, at virksomhederne kun skal gå ét sted hen. Det nye beredskabsministerium skal forbedre indsatsen på tværs og bygge oven på det arbejde, som ligger i sektorministerierne. Vi skal undgå dobbeltindberetninger og unødigt bureaukrati. Det forventer jeg, at regeringen er opmærksom på, siger Jørgen S. Christensen i en meddelelse fra Green Power Denmark.

*****

EnergiWatch:
Lars Aagaard overtager Dan Jørgensens ministerområde

Klima og energiminister Lars Aagaard overtager Dan Jørgensens ansvarsområde i forbindelse med den ministerrokade, der blev gennemført torsdag. Det skriver EnergiWatch med henvisning til et opslag fra klimaministeren på X.

Lars Aagaard er i dag i spidsen for klima og energiområdet herhjemme, men overtager altså ansvaret for Dan Jørgensens rolle som minister for det globale klima.

Dan Jørgensen er som ventet indstillet som Danmarks kommende kommissær i EU efter Margrethe Vestager, der ikke står til at blive genvalgt til posten.

- Jeg er klar til at løfte ansvaret. Enhver kan se, at kloden er overophedet. Den ene måned efter den anden slår temperaturerne globalt rekorder. Vi bliver nødt til på tværs af kloden at kigge hinanden i øjnene og tage ansvar. Det haster, skriver Lars Aagaard.

*****

Klimamonitor:
Jeppe Bruus skal køre den grønne trepart i laden

Den absolut største grønne navnenyhed i forbindelse med torsdagens ministerrokade er, at skatteminister Jeppe Bruus fra Socialdemokratiet får opgaven med at lede det nyoprettede Ministerium for Grøn Trepart. Det skriver Klimamonitor.

Det bliver således Jeppe Bruus’ opgave at implementere den aftale, der kom ud af forhandlingerne om grøn trepart – og som vel at mærke endnu ikke er vedtaget i Folketinget.

Jeppe Bruus deltog som skatteminister i grøn trepart, og udtalte sig således, da aftalen blev landet kort før sommerferien:

- Vi bliver det første land i verden, der indfører en reel CO2e-afgift på landbruget. Det kommer andre lande til at lade sig inspirere af. Aftalen viser, hvor meget vi kan opnå, når vi sætter os sammen på tværs af partifarver og interesser for at finde fælles løsninger på en af vor tids største udfordringer.

Kritiske tunger har allerede konstateret, at der ikke er meget magt i et ministerium, der alene handler om at implementere noget, der allerede er vedtaget. Men sådan ser Jeppe Bruus ingenlunde selv på det. Det gjorde han klart overfor DR udenfor Statsministeriet torsdag formiddag.

- Det er en kæmpeopgave. Det er den største politiske opgave lige nu. Derfor er jeg både ydmyg, stolt og glad for at stå i spidsen for det, siger han til DR.

*****

Ingeniøren.dk:
Klar hasteopgave venter ny sikkerhedsminister: »Skulle være på plads for længst«

Den mest presserende opgave for det nye Samfundssikkerheds- og beredskabsministerium og den nyudnævnte minister Torsten Schack Pedersen (V) bliver at sætte skub i kortlægningen af den danske kritiske infrastruktur. Det skriver Ingeniøren.dk.

Det vurderer Ken Bonefeld Nielsen, der er seniorrådgiver i cybersikkerhed ved teleselskabet Norlys. Han mener, at det arbejde hidtil har lidt under ikke at have sin egen minister.

- Det er gået alt for trægt, fordi det har kørt som et tværministerielt projekt mellem otte ministerier, nemlig Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Transportministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Erhvervsministeriet: Finansministeriet, Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet – uden nogen hovedansvarlig for bordenden, siger han ifølge Ingeniøren.dk.

John Foley, der er selvstændig it- og cybersikkerhedsrådgiver, synes også, at processen har taget alt for lang tid.

- Det er skandaløst grænsende til det kriminelle, at Danmark endnu ikke, trods talrige opfordringer og henvendelser, har fundet det betimeligt at hverken definere, indkredse eller prioritere, hvad begrebet kritisk infrastruktur er for en størrelse og hvilke systemer og anlæg, der er en del af den, siger han og føjer til:

- Man kan kun håbe på at det nye Samfundssikkerhed- og Beredskabsministerium tager fat på opgaven, som noget af et af det første der skal løses.

*****

WatchMedier:
Ørsted lukker sit sidste kulværk: 99 pct. af energiproduktionen er nu grøn

Esbjergværket står over for en lukning ved udgangen af august måned. WatchMedier skriver, at værket er det sidste kraftværk hos energigiganten Ørsted, der drives med kul. Siden 2006 har Ørsted arbejdet på at udfase fossil energiproduktion.

Det danske selskab har en ambition om, at 99 pct. af dets energiproduktion skal være grøn. Med nedlukningen af Esbjergværket indfrier man den målsætning, lyder det. Til sammenligning kom kun 17 pct. af produktionen fra vedvarende energi i 2006.

Egentlig skulle der have været lukket ned for værket i 2022, men af hensyn til forsyningssikkerheden på daværende tidspunkt blev selskabet pålagt at udskyde nedlukningen til i år.

- De danske myndigheder pålagde os at fortsætte driften af Esbjergværket frem til 31. august af hensyn til elforsyningssikkerheden, siger Ole Thomsen, der er chef for Ørsteds kraftværksforretning, i meddelelsen.

*****

Energy Supply:
Brian Vad efterlyser politisk tillid: Stol på fjernvarmeselskaberne

Prislofter skaber usikkerhed om nye investeringer og forhindrer udnyttelse af overskudsvarme. I stedet burde politikerne stole mere på de lokale aktører, mener energiprofessor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet. Det skriver Energy Supply.

Udsagnet fra Brian Vad Mathiesen kommer i en kronik i Jyllands-Posten, som han har forfattet med direktør for Sønderborg Varme, Erik Wolff.

For eksempel problematiserer kronikørerne prisloftet på overskudsvarme, til trods for at det umiddelbart kan virke fornuftigt at sætte en makspris på, hvad selskaber må betale for overskudsvarmen.

"Loftet skal genberegnes hvert år og medfører derfor en usikkerhed om investeringsbeslutningerne, som i bedste fald reducerer og i værste fald dræber ethvert incitament til at investere i overskudsvarmeprojekter, for ingen kan forsvare at lave investeringer, som efter få år kan vise sig ubrugelige", skriver kronikørerne blandt andet.

Kronikørerne kritiserer ligeledes det prisloft på fjernvarme, som regeringen barsler med.

"Sådanne reguleringer kan ikke blot underminere mange eksisterende investeringer, men hele fjernvarmeselskabets fundament og naturligvis også skabe betydelig usikkerhed om fremtidige projekter. Igen bør politikerne undgå at lave et forbrugerprisloft og i stedet have tillid til de lokale beslutninger og den transparens, der skal være i priserne", skriver de.

*****

Energy Supply:
Professorer roser nye anbefalinger

I denne uge landede ni nye anbefalinger til, hvordan elnettet hurtigere kan udbygges til at understøtte fremtidens strømforbrug. Her fk det især opmærksomhed, at arbejdsgruppen anbefalede at skabe nemmere adgang til ekspropriation som middel til hurtigere at oprette den nødvendige infrastruktur.

Birgitte Bak-Jensen er professor i intelligent styring af elektricitetsforsyningsnettet ved Aalborg Universitet. Og ifølge Energy Supply mener hun, at ekspropriation er et hensigtsmæssigt værktøj at kigge på.

- Ekspropriation kan jo blive en nødvendighed. Ligesom vi skal have veje og vand, skal vi også have mulighed for at få strøm. Hvis vi vil den grønne omstilling, så skal vi udbygge elnettet. Og hvis infrastrukturen ikke kan bygges, så lykkes det ikke, siger Birgitte Bak-Jensen.

Marie Münster, professor i energisystemanalyse ved DTU, kalder til gengæld muliggørelsen af ekspropriation bemærkelsesværdig.

- Hvis man tillader ekspropriation, skal man også sikre, at der er en transparens omkring beslutningsprocesserne, så man kan kigge selskaberne i kortene. Vi skal kunne se, om der er behov for "denne ledning" på "dette sted". Har de bare valgt den billigste lokation, eller kunne man have kørt lidt længere ud, hvor der f.eks. blev taget mere hensyn til natur eller lokalsamfund, siger Marie Münster.