EU har reduceret russisk gas til 15 procent af importen

EnergiWatch:
EU har reduceret russisk gas til 15 procent af importen

Det er lykkedes for EU at reducere importen af russisk gas fra 45 procent af den samlede import i 2021 til 15 procent i 2023. Det skyldes ifølge en ny rapport fra EU-Kommissionen en række ting – herunder at borgere og virksomheder er blevet mere opmærksomme på deres energiforbrug.

- Vi har kunnet udnytte krisen på en god måde til at reducere afhængigheden af russisk gas, lyder det således fra EU-Kommissær Kadri Simson på et pressemøde. Det skriver EnergiWatch.

Trods fremskridtene importerer EU dog fortsat russisk gas og er dermed indirekte med til at finansiere Putin og Rusland, mens krigen fortsætter.

Til gengæld har energikrisens høje priser også medført en stærk vilje til at finde besparelse på gasforbruget over hele Europa.

Det har ifølge Kadri Simson betydet et fald i forbruget af gas i Europa på 18 procent. Det svarer til, at de 27 EU-lande nu bruger 138 milliarder kubikmeter gas mindre end før Ruslands angreb på Ukraine.

- Rapporten er et vidnesbyrd om den massive omlægning af EU’s energipolitik, som er sket gennem de sidste fem år, siger Kadri Simson.

*****

Fyens.dk:
Kæmpestort fjernvarmeprojekt har været i gang i to et halvt år

Fjernvarme Fyns konverteringsprojekt for omkring 1.500 boliger i Årslev og Sdr. Nærå er så småt ved at være i mål, fortæller Fyens.dk. Som det ser ud lige nu, kan de sidste boligområder forvente at blive koblet på i maj 2025.

- Det er blevet skudt et kvartal eller to, men i betragtning af opgavens størrelse og kompleksitet, er det ikke så ringe endda, siger forsyningschefen med henvisning til, at projektet i Årslev og Sdr. Nærå er det største i Fjernvarme Fyns historie, og at der er blevet arbejdet på det i en periode, hvor høje gaspriser har betydet en enorm efterspørgsel på fjernvarme, siger forsyningschef hos Fjernvarme Fyn, Jakob Rasmussen.

- Heldigvis er den brændende platform med gaspriserne der ikke mere, og det giver lidt mere ro på, tilføjer han.

Første spadestik på projektet blev taget i februar 2022, og Jakob Rasmussen understreger, at det ikke har været muligt at løse så stor en opgave hurtigere, end det har været tilfældet.

- Vi er stort set de mennesker, som kan være i byen, hvis der skal være en chance for, at borgerne også kan være der, siger han og tilføjer samtidig, at der undervejs har været behov for at ændre planer rigtigt mange gange, fordi der i en by med Årslevs alder altid opstår en række uforudsete problemer - for eksempel er der dukket flere skjulte brønddæksler op under asfalten, som man har skullet forholde sig til.

*****

Energy Supply:
Ørsteds exit fra PtX-projekter bekymrer på Christiansborg

Først droppede Ørsted FlagshipOne og senest et PTX-projekt med Skovgaard Energy. Det får nu partierne SF og Konservative til at efterlyse politisk handling på en ny brintstrategi - men deres forslag møder kritik fra Lars Aagaard, skriver Energy Supply.

I 2022 indgår Folketinget en aftale om PtX-produktion i Danmark. Ambitionen bag aftalen var, at Danmark i 2030 skal have en produktion, der svarer til fire til seks gigawatt. Men det mål, er vi langt fra nu.

- Der er trukket mørke skyer ind over brintproduktionen i Danmark, og det har vi ganske enkelt ikke råd til i den grønne omstilling, siger Signe Munk, klimaordfører for SF.

I Konservative er man opmærksom på, om Folketinget kan give producenterne bedre vilkår.

- Jeg deler bekymringen om, hvad der kommer til at ske med brint, og jeg er bange for, at vi lægger for mange benspænd ind i det, vi laver, siger klimaordfører Dina Raabjerg (K).

Klimaminister Lars Aagaard (M) deler bekymringen,  men han mener, at der er grund til at tro på, at der kan etableres en omfattende produktion i Danmark. Nok er ambitionen på fire til seks gigawatts produktion i 2030 ”ambitiøs”, men sådan skal det være med målsætninger, lyder det.

Samtidig langer han ud efter SF og Konservative, som han opfordrer til selv at finde værktøjer og finansieringskilder, hvis de vil give mere i støtte.

- Hvis de vil bruge penge, så må de fortælle mig, hvor meget og hvor det skal komme fra, så det kan komme ind i en samlet prioritering af deres politik, siger klimaministeren.

*****

Klimamonitor:
Venstres retsordfører ønsker sig hårdere straffe til klimaaktivister

Klimaaktivister skal have hårdere straffe, når de blokerer veje, limer sig til bygninger, afbryder offentlige begivenheder og maler kulturarv over. Det mener retsordfører for Venstre, Preben Bang Henriksen, der mener, at kursen skal skærpes. Det skriver Klimamonitor.

- Det er folk, der er fuldstændig, bedøvende ligeglade med demokratiet. De sætter sig på vejen, så folk ikke kan komme på arbejde. Der må jeg bare sige, så må vi straffe, så folk ikke gør det igen. Det er det, der er meningen med et straffesystem, siger han til DR.

Hvis straffene så bliver hårdere for aktivister end for andre, der måtte komme til at forstyrre trafikken, så er det fordi, aktivister ofte bliver anholdt mange gange i forbindelse med deres aktioner, uddyber retsordføreren:

- Når man har masser af sigtelser, skal straffen stige. Det står sådan set også i lovgivningen.

Ifølge Nikoline Borgermann, der stiftede den nok mest omtalte klimaaktivistgruppe, Nødbremsen, er dansk politis behandling blevet mere hårdhændet på det seneste. Om retsvæsenet har fulgt trop tøver hun med at konkludere, men for nylig fik Greenpeace en historisk stor bøde for en aktion.

Aktivister, der blokerer trafikken, får typisk to bøder på henholdsvis vis 1.200 og 700 kroner.