Fjernvarmeselskab i knæ: Nu hænger kommune på gæld

Nordjyske:
Fjernvarmeselskab i knæ: Nu hænger kommune på gæld

Endnu et forsøg på at afværge konkurs i Hirtshals Fjernvarme er blevet afvist af Forsyningsstilsynet. Fjernvarmeselskabet skylder forskellige kreditorer 16 millioner kroner efter fejlslagen spekulation i elpriser under energikrisen, og det er det økonomiske problem, der skal findes en løsning på, for at afværge en konkurs.

Ifølge Nordjyske skal forbrugerne ikke umiddelbart frygte for, at der bliver lukket for varmen, fordi Hjørring Kommune har en forsyningsforpligtigelse. Det mener rekonstruktør for selskabet, advokat Henrik Poulsen.

- Jeg kan dog ikke forestille mig, at der bliver lukket for driften, heller ikke hvis det ender i konkurs. Kommunen har jo en forsyningsforpligtelse og egentlig er det jo et veldrevet selskab, siger Henrik Poulsen til Nordjyske.

Skatteborgerne i Hjørring mærker dog situationen på en anden måde, skriver avisen. Kommunen har nemlig været nødt til at overtage en anden gæld i selskabet, som Hjørring Kommune i 2019 stillede garanti for.

Der er tale om en restgæld på 4,8 millioner kroner til Kommunekredit, som kommunen nu har overtaget forpligtelserne på - foreløbig indtil fremtiden er afklaret. Det koster i år kommunen cirka én million kroner i renter og afdrag.

- Vi kan jo risikere at skulle afvikle hele gælden. Det er jo et vink med en vognstang om, at det ikke er uden risiko, når kommunen garanterer for lån i disse selskaber, siger borgmester Søren Smalbro (V).

Rekonstruktør Henrik Poulsen oplyser, at der er en frist frem til 4. november til at finde en løsning for rekonstruktion. Den frist kan forlænges med to måneder, men herefter er en konkurs uundgåelig.

*****

EnergiWatch:
Varmeværk kæmper med at betale milliongæld efter spekulationssag

Oksbøl Varmeværk mangler likviditet til at betale sine forbrugere og konkursboet tilbage efter kuldsejlet elspekulation. Ifølge bl.a. EnergiWatch forventer formand, at kommunen overtager driften ved en eventuel konkurs.

Oksbøl Varmeværk tabte 7,5 mio. kr. i forbindelse med Dansk Kraftvarme Kapacitets (DKVK) konkurs som følge af eksplosive stigninger i elprisen tilbage i 2021. Penge, som skal betales tilbage til både konkursboet og forbrugerne, som man i første omgang lod betale for spekulationen.

- Vi har haft udfordringer med at skaffe tilstrækkelig kapital fra overskuddet på elsalg til at kunne betale kuratellet i konkursboet de månedlige betalinger, siger Erhardt Jull, formand hos Oksbøl Varmeværk, til JydskeVestkysten.

Som følge heraf har varmeværket i august anmodet kuratellet i boet om henstand med de månedlige betalinger. Formanden siger til mediet, at han ser en konkurs som utænkeligt, men skulle det alligevel ske, forventer han, at Varde Kommune overtager driften, da de sidder med forsyningspligten.

Kommunaldirektør i Varde Kommune, Henning Haahr Pedersen, udtaler til JydskeVestkysten, at man ”vil strække sig langt for at hjælpe”.

*****

JydskeVestkysten:
Haderslev Kommune skal stille med garanti for yderligere 77 millioner

Udrulningen af fjernvarme i Haderslev er vokset langt mere, end fjernvarmeselskabet havde forventet. Nu beder Haderslev Fjernvarme om yderligere garanti hos Haderslev Kommune for et lån, fremgår det af JyskeVestkysten.

Fjernvarmeselskabet ønsker en udvidet lånegaranti på op til 77 millioner kroner til fjernvarmeudrulningen i Haderslev, Starup og Marstrup.

Selskabet har begrundet ønsket med, at der er konstateret større indeksreguleringer på de eksisterende kontrakter end forventet. Altså, at priser og værdier skal reguleres, så de følger ændringerne i branchen.

Da fjernvarmeprojektet gik i gang, og rørene skulle lægges, steg priserne markant som følge af krigen i Ukraine. Problemet blev ikke mindre af, at andre fjernvarmeselskaber over hele landet var i gang med en lignende oprustning.

Haderslev Fjernvarme fik en kommunegaranti i 2021 på 305 millioner til udvidelsen samt til en varmepumpe. I 2023 blev garantien udvidet med 327 millioner, fordi flere end forvente ville have fjernvarme i stedet for naturgas. Haderslev Fjernvarme har dermed bedt om kommunegaranti på i alt 710 millioner.

*****

EnergiWatch:
Fusionssnak skal afgøre fremtiden for gældsplaget forbrændingsanlæg

Diskussionerne om fremtiden for det moderne affaldsforbrændingsanlæg Usserødværket i Hørsholm har fået nyt liv efter meldingerne om, at Norfors ønsker en sammenlægning med Vestforbrænding. Det bliver således centralt, hvordan man skal håndtere gælden i værket ved en fusion, skriver EnergiWatch.

Forbrændingsanlægget, der i dag leverer hovedparten af fjernvarmen til borgerne i ejerkommunerne Hørsholm, Helsingør, Rudersdal, Fredensborg og Allerød, er blevet hårdt ramt af loven om, at de kommunale affaldsselskaber fra 2025 mister retten til at få anvist forbrændingsegnet affald direkte fra deres ejerkommuner. I stedet skal de konkurrere om affaldet med hinanden i udbud.

Sidste år meddelte Norfors, at man som følge af lovgivningen var nødsaget til at opkræve et ”ekstraordinært affaldsgebyr” på i alt 213 mio. kr. fra sine ejerkommuner for at dække noget af gælden i Usserødværket.

Norfors, hvis samlede gæld var ved indgangen til 2023 på 1,3 mia. kr., varslede sidste år et sagsanlæg mod staten, hvis ikke staten ville dække hele selskabets økonomiske tab med loven.

*****

Energy Supply:
Hård kritik af nyt tarifsystem: - Det bliver mere attraktivt at bruge fossil gas

Evida har netop varslet nye tariffer for, hvad det koster at få transporteret gas rundt i det danske gassystem. Nyt er det i den sammenhæng, at landets biogasproducenter pålægges en indfødningstarif for at sende deres gas ind i systemet, fremgår det af Energy Supply.

Det huer ikke direktør i Biogas Danmark, Frank Rosager.

- Først og fremmest betyder omlægningen af tarifferne, at det bliver ekstremt billigt at bruge store mængder fossil naturgas, mens den nye indfødningstarif på biogas vil gøre biogassen dyrere. Samtidig bliver det ekstremt dyrt at have back-up kapacitet på gas, og det kommer til at ramme omstillingen til varmepumper i industrien og fjernvarmen, hvor back-up med gas ellers er den bedste og billigste løsning, men den nye tarifmodel gør det meget sværere, siger Frank Rosager.

Ikke alene gør tariffen biogassen dyrere for aftagerne. Tariffen kommer også til at ramme biogasproducenterne på flere fronter.

- Vi kommer til at se det på biogasanlæggene, hvor det bliver mere attraktivt at bruge fossil gas til procesenergi og mindre attraktivt at skifte til varmepumper, forklarer Frank Rosager, direktør i Biogas Danmark.

De nye tariffer skal først godkendes af Forsyningsstyrelsen, inden de kan træde i kraft. Det sker forventeligt 1. januar 2025.

*****

Ingeniøren.dk:
Regningen stikker af for Energinets kæmpeprojekt: Bliver fire år forsinket

Krigen i Ukraine, manglende miljøundersøgelser og forstyrrelser i forsyningerne har forsinket og fordyret en forstærkning af elnettet i Jylland, der er vigtig for omlægningen af dansk energi fra sort til grøn.

Mere end fire års forsinkelse og en ekstraregning på en halv milliard kroner. Det er status for et af Energinets største projekter til dato, der skal etablere over 200 km nye luftledninger, nedgravede kabler, master og mere langs Jyllands vestkyst.

Det kan Ingeniøren.dk nu afsløre på baggrund af notater fra Energinet.

Projekterne omfatter Vestkystforbindelsen og strækningen Endrup-Idomlund, der skal forstærkes fra de nuværende 150 kV til 400 kV for at gøre elnettet i Jylland bedre i stand til at transportere elektricitet til udlandet, især den svingende elproduktion fra vindmøller.

Forsinkelserne koster dyrt, for de rammer ind i en tid, hvor først coronaepidemien for år siden forstyrrede de internationale forsyningskæder, hvorefter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 pustede gevaldigt til priserne, der har ramt energi, stål, prisen på arbejdskraft og andet.

- Det koster, når entreprenører ikke kan komme i gang til den aftalte tid, og forsinkelserne har samtidig ramt en periode efter energikrise, Ruslands krig mod Ukraine med mere, hvor priserne på varer og entreprenørydelser er steget markant, siger Christian Jensen, chefprojektleder i Energinet.

*****

Ingeniøren.dk:
Forsinket elforbindelse koster staten milliarder: »Ærgerligt og surt«

Flere års forsinkelser på at forstærke ”Vestkystforbindelsen – der sender el fra Endrup ned til den tyske grænse - koster danske elforbrugere over én milliard kroner i tabte handelsindtægter fra Viking Link-kablet til England. Det skriver Ingeniøren.dk.

Handel med elektricitet over det 13 milliarder kroner dyre Viking Link er nemlig stærkt begrænset på grund af forsinkelser på at forstærke den elektriske højspændingsmotorvej Vestkystforbindelsen. Det rammer nu elhandlen mod Tyskland hårdt, så Danmark vurderes til at gå glip af op mod én mia. kroner.

Det er vurderingen via en række notater fra Energinet, som Ingeniøren er i besiddelse af.

- Det er både ærgerligt og surt, siger Christian Jensen, der er chefprojektleder i Energinet, der i 2015 fik til opgave at forstærke Vestkystforbindelsen fra 150 til 400 kV, som skulle stå på samme tid med Viking Link.

- Det var ikke det, vi havde forventet, men nu gør vi, hvad vi kan for at minimere omkostningerne og øge handelskapaciteten så meget som muligt. Når vi ikke kan skrue tiden tilbage, er der ikke så meget andet at gøre end at klø på for at minimere konsekvenserne, siger han til Ingeniøren.dk.