Partier villige til at give energisektoren bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft

Finans.dk:
Partier villige til at give energisektoren bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft

Partier over en bred politisk kam melder sig klar til at imødekomme energisektorens ønske om nemmere og hurtigere adgang til udenlandsk arbejdskraft, blandt andet gennem udvidelse af positivlisten. Det fortæller Finans.dk.

- Vi er simpelthen nødt til at gøre det nemmere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Vi kommer ikke til at klare os uden, lyder det blandt andet fra Karin Liltorp, beskæftigelsesordfører i Moderaterne.

Med det lægger hun sig op ad en analyse fra Green Power Denmark, der vurderer, at det kommer til at kræve 45.000 ekstra fuldtidsansatte frem mod 2030, hvis danskernes energiforbrug skal omstilles og de danske klimamål nås - fuldtidsansatte, der ikke alene kan findes blandt de danske arbejdstagere.

Derfor efterspørger erhvervsorganisationen sammen med IDA en række politiske initiativer, der skal gøre det nemmere at skaffe og fastholde udenlandsk arbejdskraft i den danske energisektor. Blandt andet en udvidelse af positivlisten med stillingsbetegnelser som maskinmester og - ingeniør.

- Det er for svært at få den rigtige arbejdskraft hertil. Vi er glade for, at man har sat beløbsgrænsen ned og sørget for, at det er nemmere, men vi kunne godt tænke os, at positivlisten blev udvidet, så vi kan få flere hertil fra udlandet,« lød det onsdag fra Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, der blandt andet vil have tilføjet stillingsbetegnelser som maskinmestre- og ingeniører til positivlisten.

*****

EnergiWatch:
Energiselskaber ruster sig mod angreb og skruer op for sikkerheden

Risikoen for cyberangreb og fysisk sabotage på produktionsanlæg fylder mere og mere hos landets energiselskaber. Nu melder 74 procent af medlemmerne hos Green Power Denmark, at de inden for det seneste år øget udgifterne til sikkerhed. Det skriver EnergiWatch.

Oplysningen baserer sig på en undersøgelse, som Green Power Denmark har foretaget blandt 386 medlemmer inden for produktion, distribution og handel med energi.

- Vi så i 2023 et ret alvorligt angreb mod kritisk infrastruktur herhjemme, som formentlig var foretaget af en statslig aktør. Men det seneste år har vi også set stigende trusler af mere fysisk karakter ude omkring i Europa - formentlig som en følge af krigen i Ukraine, forklarer teknologidirektør i Green Power Denmark Jørgen Christensen om tallene.

Det er både elselskaber, netselskaber og producenter af vindmølle- og solcellestrøm, der har øget cybersikkerheden omkring vitale it-systemer.

Cirka 45 procent af dem har også øget udgifterne til sikring af fysiske anlæg som transformerstationer, vindmøller og solcelleanlæg.

*****

EnergiWatch:
Ny teknologi skal fange fejl på fjernvarme

En stikprøve viser, at der er fejl på over halvdelen af fjernvarmeinstallationerne i de private hjem. Det er et problem for samfundet, mener Teknologisk Institut, der nu sætter gang i et nyt data-projekt, DH4heat, der automatisk skal finde frem til fejlene ved at analysere varmemålerdata og fejlrapporter. Det skriver EnergiWatch.

Når fejlene findes automatisk, kan varmeværkerne i stedet fokusere på at sænke driftstemperaturen, som sparer energi og derved også sænker CO2-aftrykket.

- Lavere driftstemperaturer reducerer varmetabet og øger effektiviteten i produktionen, og gør det samtidig lettere at opfylde målet om CO2 neutralitet i 2030, udtaler Christina Kjær Langeland, der er projektleder hos Teknologisk Institut

Teknologisk Institut skriver i en pressemeddelelse, at ”potentialet alene for temperaturoptimering i fjernvarmenettene for hele Danmark estimeres til 700-800 mio. kr. årligt.”

*****

EnergiWatch:
Pulje til solceller på tage og motorveje er blevet halveret

Den pulje med penge, der i 2022 blev afsat i en plan om at firdoble produktionen af sol- og vindenergi i Danmark, er blevet barberet ned. Den er i dag kun på halvdelen af sit oprindelige beløb, skriver EnergiWatch på baggrund af en artikel i Jyllands-Posten.

Den særlige pulje var oprindeligt på 355 millioner kroner og skulle gå til solceller på tage og langs motorveje. Ambitionen var blandt andet at få solceller tættere på byerne. Men i 2023 barberede man puljen ned til 176,5 millioner kroner, skriver Jyllands-Posten.

Det udløser kritik fra blandt andet Susie Jessen, som er landdistriktsordfører i Danmarksdemokraterne. Hun mener, at det ”knækker Danmark mere over”.

- Man har en pulje til solceller på tage i byerne - og så halverer man den, inden den overhovedet får lov at komme i gang. Det viser, at der ikke er den store interesse i, at byerne skal bidrage på det her område, siger hun til Jyllands-Posten.

*****

CleantechWatch:
EUDP-formand: "Projekterne rykker ikke af sig selv"

Projekter under Power-to-X (PtX) og bæredygtig biomasse-paraplyen har haltet bagefter de sidste fire år. Det konkluderer Kim Lehmann, der er formand for EUDP, det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram. Derfor skifter man nu fokus til netop PtX-projekter, fremgår det af CleantechWatch.

EUDP lancerede i sidste uge en strategiændring, hvor fokus stadig er størst på elektrificering og grøn strøm. Strategien tvinger også transportområdet til at vige for blandt andet PtX- og bæredygtige biomasseprojekter.

- Vi skal ikke bruge energi og penge på projekter, der kan selv. Dog udelukker vi ikke at give projekter inden for området støtte, men vi har bare mere fokus dér, hvor det ikke går så hurtigt,” understreger Kim Lehmann fra EUDP.

Han fortsætter:

- Vi har set med flere PtX-projekter, at de ikke er helt fuldetablerede endnu, og det har vi fokus på, at de bliver.

*****

Ingeniøren.dk:
Pensionsgigant skruer ned for grønne investeringer

Danmarks største pengetank melder ud, at de trækker i håndbremsen, når det kommer til at investere i grønne teknologier. Ifølge Ingeniøren.dk er det meldingen fra administrerende direktør i ATP, Martin Præstegaard.

Udmeldingen kommer, efter at ATP har fået kritik for store tab på investeringer i netop grønne teknologivirksomheder. Beslutningen er en direkte konsekvens af, at det er blevet markant dyrere og samtidig mere risikabelt at investere i grøn teknologi. Det har givet ATP anledning til at gentænke deres investeringsstrategi.

- Så bliver der lavet færre grønne investeringer, når vi står med den erfaring, som vi har nu? Ja, det gør der, siger Martin Præstegaard til Finans.

ATP-direktøren ser flere grunde til, at det er udfordrende at investere i grøn teknologi. Han fremhæver de stigende renter, der gør det sværere at investere i teknologi, der har lange udsigter til at give afkast.

*****

Ingeniøren.dk:
Dødbringende svampe trives på danske biomasseværker – og de bliver farligere

Hvert år inficerer aspergillus hundredvis af danskere med en alvorlig lungesygdom, der koster omkring halvdelen af dem livet. Nu viser et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at skimmelsvampen trives på biomasse- og bioaffaldsanlæg. Det skriver Ingeniøren.dk.

Medarbejderne risikerer især at indånde udgaven aspergillus fumigatus og tage den med videre. Det gælder også resistente udgaver af svampen, altså hvor medicinsk behandling ikke virker.

- Det er vigtig viden, fordi vi nu kan se, at arbejdsmiljøet også kan være en kilde til eksponering for resistente svampe, siger Anne Mette Madsen, der er seniorforsker i mikrobiologi på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og har stået i spidsen for studiet.

Infektion med aspergillus er en af de mest udbredte svampeinfektioner og rammer cirka 500 danskere om året. Aspergillus fumigatus står bag stort set alle tilfælde, der udvikler sig alvorligt og fremkalder sygdom, når svampesporerne inficerer lungerne.

Medarbejdere på biomasseværker og bioaffaldsanlæg er imidlertid ikke i nogen særlig risiko for at blive inficeret. Ligesom med andre svampe inficerer aspergillus sjældent raske mennesker, fordi immunforsvaret uden de store problemer bekæmper svampesporerne.

Men arbejderne risikerer at sprede de uønskede svampe til hospitaler, hjem og andre miljøer med eksempelvis ældre, astmatikere, kræftsyge eller andre med et nedsat immunforsvar, hvor sporerne kan inficere lungerne og sprede sig til andre organer som hjerne og nyrer.