Skatteministeren giver CCS-ejerne en økonomisk håndsrækning

Energy Supply:
Skatteministeren giver CCS-ejerne en økonomisk håndsrækning

Skatteminister Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet har netop sat sin underskrift på en bekendtgørelse, der løser en knude på området for CO2-fangst. Nu skal virksomheder, der investerer i CCS, ikke længere betale CO2-afgift for den CO2, de indfanger og lagrer. Det skriver Energy Supply.

- Hele formålet med CO2-afgiften er at sænke klimaaftrykket – ikke at tjene penge til statskassen. Derfor skal vi kvittere for, at der er virksomheder, som går forrest og investerer i dyr klimateknologi. Det gør vi ved, at virksomhederne ikke skal betale afgift af den CO2, de indfanger i deres anlæg, udtaler skatteminister Rasmus Stoklund (S), i en pressemeddelelse.

Hos Dansk Fjernvarme har man i en rum tid arbejdet på at lette afgifterne for de virksomheder, der investerer store summer i CCS-anlæg.

- Vi er rigtig glade for, at vi gennem god dialog med Skatteministeriet har fundet en model, der gør det muligt at afløfte CO2-afgiften, når man laver CCS og altså ikke udleder CO2, udtaler Jannick Hauschildt Buhl, der er områdechef for CCUS og PtX i Dansk Fjernvarme.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.

*****

GridTech:
Forsker afgiver nu sin dom om biomasse-stop

Mens en række energichefer er uenige om, hvorvidt der nu og her skal meldes ud om et stop for biomasse i fjernvarmeopvarmningen, så melder Niclas Scott Bentsen, der forsker i klima og biomasse på Københavns Universitet, sig ind i debatten.

Overfor GridTech slår han fast, at det danske mål om at blive kul-, gas- og oliefri inden 2050 bliver svært at nå uden at kunne fange kulstof fra anlæg, der fyrer med biomasse.

- Hvis vi skal nå målsætningen om at blive fossilfri, er vi nødt til at have fossilfrie kilder til meget af det, vi bruger kulstof til i dag. Det er brændstoffer til fly og skibe, tekstiler og plastik, som alt sammen er baseret på råolie i dag, siger Niclas Scott Bentsen.

Han mener derfor, at det vil få betydning for økonomien, hvis flere selskaber som Ewii følger trop med tiltag, der potentielt vil føre til lukning af kraftværker.

Hvis der bliver færre kilder til at fange kulstof, »så vil det være en økonomisk udfordring, for det bliver alt andet lige dyrere at skaffe kulstof, hvis vi ikke har det i høje koncentrationer,« forklarer forskeren.

Som et minimum bliver der i hvert fald brug for alternativer, der kan erstatte den råolie, der er basen i alt fra brændstoffer til plastik og tøj, fastslår Niclas Scott Bentsen:

- Vi er nødt til at holde os for øje, at vi er meget kulstofbaseret i vores samfund. Vi har to politiske målsætninger om, at vi skal være klimaneutrale og fossilfri, siger han.

*****

Energy Supply:
Forsyningsselskab indgår forlig med NSK om påstået markedsmisbrug

Aalborg Forsyning indgår forlig med National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), og slipper for konfiskation af en påstået økonomisk fortjeneste på 226.000 kroner. Samtidig bliver bøden reduceret fra 650.000 kroner til 400.000 kroner. Det skriver Energy Supply.

– Vi anser det som væsentligt, at NSK er enige med os i, at der ikke er nogen, som har opnået en fortjeneste i denne sag, og at der derfor ikke kan konfiskeres en fortjeneste, udtaler Søren Gais Kjeldsen, administrerende direktør i Aalborg Forsyning, i en pressemeddelelse.

Han glæder sig desuden over, at bøden er blevet nedsat, hvilket han ser som et udtryk for, at NSK ikke mener, at sagen er så alvorlig, som Forsyningstilsynet slog den op.

NSK vurderer, at hændelsen er et enkeltstående tilfælde, hvilket er en formildende omstændighed. NSK fremhæver også, at Aalborg Forsyning har samarbejdet med både Forsyningstilsynet og politi om sagen.

*****

Energy Supply:
K vil professionalisere fjernvarmebestyrelser: Minister siger nej

Skandalen i Odsherred Forsyning har trukket diskussionen om kompetente fjernvarmebestyrelser over på Christiansborg. Nu taler Konservative om, at selskabsformen for fjernvarmeværkerne skal evalueres, fremgår det af Energy Supply.

- Allerede inden historierne om Odsherred begyndte at rulle, så vi flere tilfælde, der kalder på en professionalisering af bestyrelserne i forsyningerne, siger Dina Raabjerg, energiordfører hos Konservative, til Energy Supply.

Som eksempler nævner hun de landsdækkende forskelle i varmepriserne, der i forvejen har udløst et kommende forbrugerprisloft, og eksorbitante fratrædelsesgodtgørelser, som det var tilfældet med Farum Fjernvarme. Her var det lykkedes den afgående direktør at forhandle et gyldent håndtryk på 16 mio. kr. ind i sin kontrakt med bestyrelsen.

Men klima-, energi og forsyningsminister Lars Aagaard (M) er ikke overbevist om, at han skal blande sig i et kommunalt anliggende.

- Jeg vil understrege, at det ikke er mit indtryk, at sagen i Odsherred er udtryk for den generelle situation i varmesektoren, skriver Lars Aagaard i sit svar til det spørgsmål, den konservative energiordfører har stillet ministeren.

- Jeg mener ikke, at der på nuværende tidspunkt skal igangsættes en generel evaluering, men jeg er åben over for forslag til, hvordan ledelsen af fjernvarmeselskaberne kan styrkes, konkluderer han.

*****

Ingeniøren.dk:
EU’s klimatjeneste: 2024 bliver det varmeste år nogensinde målt

Allerede nu – inden de sidste klimatal for 2024 er i hus – kan EU’s klimatjeneste Copernicus slå fast, at 2024 vil blive det varmeste år nogensinde målt – og de unormalt varme temperaturer for tiden vil vare ved de første måneder ind i 2025. Det skriver Ingeniøren.dk.

Ifølge Copernicus Climate Change Service (C3S) er det data fra årets første 11 måneder, der fortæller, at 2024 med sikkerhed bliver det varmeste nogensinde målt og samtidig bekræfter, at det bliver det første, hvor den globale gennemsnitstemperatur vil ligge mere end 1,5 grader celsius over førindustrielt niveau.

Nærmere bestemt melder Copernicus-forskerne, at gennemsnittet for året forventes at være en overskridelse på 1,6 grader celsius, hvor 2023 lå på 1,48 grader celsius.

2024 afløser dermed året før som rekordholder – da 2023 randt ud var det nemlig det varmeste år nogensinde målt. Og hvad november måned angår, var den i år på andenpladsen som varmeste november nogensinde, kun overgået af november 2023.

Sebastian Mernild, der er professor på Syddansk Universitet og indtil sidste år medlem af FN’s klimapanel, mener, at den næste milepæl nu er de 2 grader:

- I slutningen af 2040’erne vil vi ramme de 2,0. Men problemet er, at når vi taler om en middeltemperaturstigning, så kommer det med store regionale forskelle. Det arktiske område varmer virkeligt hurtigt og ekstremt op. Vi ser et Europa, der bliver varmere end gennemsnittet. Når vi har højere temperaturer, så er der mere fugtighed i atmosfæren og dermed et større potentiale til kraftige nedbørshændelser, forklarer Sebastian Mernild.