Energistyrelsen løfter sløret for forbrugerprisloftet

GridTech:
Energistyrelsen løfter sløret for forbrugerprisloftet

Energistyrelsens udmelding om niveauet for forbrugerprisloftet på fjernvarme tyder, at gennemsnittet for de første tre år på 438 kr./GJ svarerende til 28.540 kroner for et standardforbrug på 18,1 MWh. GridTech har set på, hvilke fjernvarmeselskaber der så kan ende over loftet.

Af selskaber, der den 1. januar 2024 lå over niveauet for det kommende prisloft, finder man Vejby-Tisvilde Fjernvarme, Engholm Varmecentral, Rise Fjervarme, Laurbjerg Kraftvarmeværk og Egedal Fjernvarme.

Selv om det her og nu tyder på, at det kommer til ”kun” at dreje sig om et fåtal af selskaber, der bliver sat i ”gabestok” overfor varmekunderne, så mener Dansk Fjernvarme, at billedet hurtigt kan ændre sig, hvis varmepumpepriserne, renterne og elpriserne falder mod tidligere tiders niveau.

- Man skal være opmærksom på, at  den nuværende kombinationen af inflation, høje renter og forholdsvis høje elpriser fører til et niveau, som er betydeligt højere, end det ville have været i de foregående år, udtaler han på Dansk Fjernvarmes hjemmeside, hvor han fortsætter:

- Billedet kan derfor hurtigt blive et helt andet, hvis priserne på varmepumper, renter og el falder. Så man skal ikke forvente et stabilt niveau for prisloftet og heller ikke, at niveauet ikke kan blive lavere i årene fremover.

*****

EnergiWatch:
Minister: Debatten om atomkraft stikker folk blår i øjnene

De Konservative har foreslået, at vi skal droppe det 40 år gamle forbud mod atomkraft i Danmark, men klimaminister Lars Aagaard slår nu fast, at det ikke vil være en fordel. Det skriver EnergiWatch på baggrund af et opslag fra Aagaard på LinkedIn.

”Jeg synes, debatten om atomkraft fylder for meget herhjemme. For måden, nogen taler om det på, tror jeg, kan have ven bagside. Den kan stikke blår i øjnene på folk og give en vrangforestilling om at vi kan få stabil energi til ingen penge i morgen og redde klimaet, bare vi sige atomkraft,” skriver han på LinkedIn.

Han frygter, at debatten om atomkraft kommer til at skygge for en nødvendig om end pt. svær udbygning af havvind.

”Jeg er helt med på, at vi står i en svær situation omkring havvind. Men vi skal have mere havvind. Punktum. Og bærer vi os rigtig an, så kan udbygningen af havvind gå hurtigt. I hvert fald hurtigere end de vilde, dyre og langsommelige eksempler, vi har set i Europa med opførelse af atomkraftværker,” skriver Lars Aagaard.

*****

Fredericia Dagblad:
Prisen falder en smule fra byens gamle fjernvarmeselskab

I 2023 opkrævede Fredericia Fjernvarme for mange penge af sine kunder, og det betyder nu, at bestyrelsen netop har godkendt, at man i 2025 sænker priserne. Det fortæller Fredericia Dagblad.

- Vi har sænket priserne, fordi Tvis har sænket deres pris. Desuden har vi haft en overdækning fra regnskabet i 2023 på 2,3 millioner kroner, som vi har regnet ind, forklarer direktør for Fredericia Fjernvarme, Carl Hellmers.

For et såkaldt standardhus betyder, at der er 400-500 kroner at hente på årsplan. Og selv om elpriserne de seneste dage har været ekstremt høje, så forventer Carl Hellmers, at prisen på strøm rammer samme niveau som i 2024. Dermed skulle det ikke få varmepriserne til at stige.

- I det hele taget forventer vi et roligt år rent økonomisk på fjernvarmen i 2025, siger Carl Hellmers.

I Fredericia Kommune er cirka halvdelen af fjernvarmeforbrugerne koblet på Fredericia Fjernvarme, mens den øvrige del modtager varme fra Trefor Varme. Begge selskaber modtager varmen fra det kommunalt-ejede transmissionsselskab Tvis.

*****

TV2 Øst:
Kunder vil forlade fjernvarmeselskab - men det kan de ikke

Flere kunder vil ud af deres fjernvarmeaftale med Odsherred Varme. Men fjernvarmeselskabet – og moderselskabet Odsherred Forsyning – træder på bremsen med at give tilladelse til, at kunder kan slippe ud af deres varmeaftaler.

Det bliver bekræftet af Christian Jul Madsen, der er rekonstruktør og bestyrelsesformand for Odsherred Forsyning i et skriftligt svar til TV2 ØST.

- Som en del af rekonstruktionsprocessen i Odsherred Varme A/S arbejder rekonstruktørerne med en analyse af, hvordan kunderne er stillet ift. om og i givet fald på hvilke vilkår, de kan melde sig ud af fjernvarmeforsyningen, skriver han og fortsætter:

- Et svar herpå fordrer gennemgang af et betydeligt faktum samt komplekst lov- og aftalestof, så analysen er ikke nem, men vi nærmer os en afklaring, oplyser han.

Men ifølge professor i offentlig ret på SDU Bent Ole Gram Mortensen har kunderne ret til at komme ud af aftalen igen.

- Hvis man ikke får leveret fjernvarme til aftalt tid, så misligholder man aftalen, og så må en forsyningskunde kunne gå ud og finde sin forsyning et andet sted, siger Bent Ole Gram Mortensen og tilføjer:

- Ellers stiller man også kunden i en fuldstændig umulig situation, hvor de ikke ved, om de er købt eller solgt og måske ikke kan få varme til deres hus.

*****

Energy Supply:
Forsyning køber sig ind i Envafors

Fra det forestående årsskifte bliver Sorø Forsyning en del af Envafors, der er et samarbejde som allerede består af forsyningsselskaberne i Næstved og Slagelse, NK-Forsyning og SK Forsyning. Det skriver Energy Supply på baggrund af en pressemeddelelse fra Envafors.

Aftalen betyder, at Sorø Forsyning og deres datterselskaber Sorø Vand og Sorø Spildevand fremover får administrative opgaver løst af Envafors. Sorø Forsyning leverer i dag vand og håndterer spildevand for omkring 30.000 kunder i Sorø Kommune.

Sorø Forsyning får en ejerandel på lige under 1 procent i Envafors, mens NK-Forsyning og SK Forsyning fortsat ejer de resterende 99 procent. Envafors understreger, at "alle selskaber – uanset deres ejerandel – i alle væsentlige anliggender har lige indflydelse ved enhver større beslutning".

Bestyrelsen i Envafors bliver også større med to nye medlemmer fra Sorø Forsyning. Derudover får en medarbejder fra Sorø Forsyning mulighed for at følge bestyrelsesmøderne som observatør.

*****

Energy Supply:
Vil have afklaring på brintrør: CIP lægger pres på regeringen

Copenhagen Infrastructure Parners – i daglig tale CIP – lægger nu pres på regeringen for at få en afklaring om, hvornår der etableres brintrør fra Danmark og ned til grænsen mod Tyskland – og videre ud i Europa. Det skriver Energy Supply.

CIP har via virksomheden Høst PtX planer om brintproduktion i Esbjerg. Oprindeligt skulle anlægget have været klar til produktion i 2026 – så blev det skubbet til 2029. Og nu er det så skubbet endnu længere, efter at regeringen tidligere på året meldte ud, at et brintrør først vil være driftsklar i 2031.

- Der er ikke nogen store brintprojekter, der kan tage en investeringsbeslutning uden at vide med vished, at der kommer en rørledning, og hvornår man kan forvente, at den er i drift, siger David Dupont-Mouritzen, projektdirektør på Høst PtX for CIP til Energy Supply.

Han påpeger, at man er nødt til at have en meget konkret dato for, hvornår et brintrør kan være klar til at transportere brint mod syd, hvis man skal indgå kontrakter om at aftage brint i fx Tyskland. Og derfor presser CIP nu på for at en dato ud af regeringen – og meget gerne tidligere end 2031.

Den konkrete dato som CIP arbejder på er senest i 2030. Det skyldes, at 2030 er deadline for, hvornår den tunge industri og transportsektoren bliver tvunget til at udskifte en andel af deres fossile energikilder med fornybare energikilder – eks. grøn brint.

*****

EnergiWatch:
Tyskland dropper milliard-støtte til brintprojekter

Tyskland har opgivet planerne om at støtte brintprojekter med 350 millioner euro – det svarer til cirka 2,6 mia. kroner. Det skyldes, skriver EnergiWatch, uenighed mellem EU-Kommissionen og Tyskland om vilkårene, så pengene nu går til andre grønne projekter eller flyde tilbage til det føderale budget.

Det sker samtidig med, at EU har sat grøn brint i centrum for sin indsats for at gøre blandt andet sværindustrien grønnere. Men brintbankens første udbudsproces i april, hvor virksomheder konkurrerede om en fast præmie for hvert kilo produceret brint, faldt ikke ud til Tysklands fordel.

Den tyske forbundsstat fik i stedet tilladelse til at udbetale sine egne tilskud til de tyske bydere, der tabte udbuddet, og EU insisterede på et prisloft på 1,44 euro pr. kg. Mange virksomheder mente, at det var for lavt, da Tysklands høje elpriser gør produktionen dyr.

- Selv om vi forstår, at loftet er blevet indført for at undgå overfinansiering af projekter og forvridning af markedet, har det tydeligvis ikke været nyttigt for de tyske virksomheder, siger Kerstin Andreae, der er formand for landets energibrancheforening BDEW.