Varmeværk tygger på to mulige overskudsvarmeprojekter

GridTech:
Varmeværk tygger på to mulige overskudsvarmeprojekter

I Vejen er direktør for det lokale varmeværk, Richard Sloth Nielsen, klar med et af to forskellige overskudsvarmeprojekter, skriver GridTech. Det sker på bagkanten af, at prisloftet på overskudsvarme bliver fjernet fra den 1. juli i år.

Den ene mulighed går på at etablere en rørledning, der forbinder varmeværket i Vejen med Energinets højspændingsomformerstation Viking Link nord for byen. Den anden går på at udnytte langt mere af den overskudsvarme, man allerede aftager fra Agri-Norcold i Vejen.

Projekterne vil hver især kunne give omkring 50.000 MWh overskudsvarme, så det enkelte projekt dækker varmebehovet i sommerperioden og den varme del af foråret og efteråret. Der er med andre ord kun behov og plads til det ene af de to projekter.

Det afgørende spørgsmål for Vejen Varmeværk bliver derfor nu, hvilket af de to projekter, der bliver økonomisk mest attraktivt for selskabet at overtage og indgå aftale med.

- Vi vil nu gå i dialog med industrivirksomhederne og undersøge deres velvillighed til at lade os overtage spildvarmen for en rimelig betaling, der dækker deres omkostninger for at stille spildvarme til rådighed. Det giver industrivirksomhederne en grønnere profil, besparelser i driften samt ikke mindst stor lokal velvilje, lyder meldingen fra Richard Sloth Nielsen.

*****

Ingeniøren.dk:
Finske byer vil have atomkraft til fjernvarme: Hofor afviser i Danmark

Det finske selskab Steady Energy arbejder på at gå i drift med små atomreaktorer – en såkaldt SMR – der kan producere fjernvarme allerede i 2030 i Finland. Ifølge Ingeniøren.dk vurderer man i Finland, at der vil være basis for omkring 20 anlæg på 50 MW i de større finske byer.

Ingeniøren.dk har spurgt HOFOR, om de vil have interesse, men her bliver det afvist med den forklaring, at det rent lovgivningsmæssigt ikke er muligt. Men fra Dansk Fjernvarme bliver tanken ikke afvist 100 procent.

Chefkonsulent Jens Christian Nielsen understreger, at han ikke er bekendt med detaljerne i de projekter, som Steady Energy arbejder med, og at det fortsat ikke er lovligt at etablere atomkraftanlæg i Danmark.

Han peger dog på, at den forestående elektrificering i Danmark – herunder også fjernvarmesektoren – fordrer nytænkning.

- Når først fjernvarmerørene er lagt i jorden, så er det vores opgave at finde den bedste teknologi, som skal producere varmen og her kunne atomkraft godt være en løsning engang i fremtiden, siger han til Ingeniøren.dk.

Steady Energy påpeger – som en fordel ved mindre atomkraftenheder – at det kan tage en del af presset fra den generelle elektrificering af samfundet, der kommer til at lægge et stort pres på elsystemet.

*****

Altinget.dk:
DF vil sætte EU's store klimapakke i bero med ny højrefløjsalliance

Højrefløjsgruppen Patrioter for Europa vil have en opgør med Green Deal, EU’s grønne lovgivningspakke. De har nu henvendt sig til de øvrige højrefløjsgrupper i EU-Parlamentet for at få et opgør med den grønne ideologi, der truer med at sende EU ude i periferien af verden.

Ifølge Altinget.dk mener Patrioter for Europa, at der er brug for fornuft snarere end mere ideologi, forklarer Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti, der koordinerer den politiske linje i gruppen og har kontakten til de øvrige grupperinger i EU-Parlamentet.

- Vi taber forholdsvis meget vækst og beskæftigelse til både Asien og USA. Der er ikke nogen vej udenom at gøre tingene mindre bureaukratiske, og her er Green Deal i vores optik en af de største forhindringer. Den har gjort energiproduktionen i Europa dyrere og har medført en masse regulering, som gør, at vi ikke er konkurrencedygtige, siger han ifølge Altinget.dk.

Han forklarer videre, at Patrioter for Europa ønsker, at man stopper implementeringen af lovgivningen og sender den tilbage til fornyet behandling. Det skal så munde ud i, at man alene holder fast i de dele af aftalen, der er realiserbare i dag.

Vistisen pointerer også, at der nu er et andet flertal i Europa-Parlamentet, end da Green Deal blev udarbejdet og vedtaget, og at det altså borger for, at det vil være acceptabelt at bede om en ny behandling og forhandling.

*****

GridTech:
Rockwool tilslutter sig trekantområdets PtX-partnerskab

Triangle Energy Alliance fra Trekantområdet får nu deltagelse af Rockwool, fremgår det af en pressemeddelelse. Det sker, skriver GridTech, med ”et ønske at gøre området til en inspirationskilde for sektorkobling og Power-to-X-projekter”.

Rockwool bruger i dag stor mængder af energi til at smelte sten til fibre, og overskudsvarmen dækker mellem 1300 og 1500 boligers årlige forbrug af fjernvarme. Derfor ser parterne et potentiale for at udbrede og forbedre energioptimeringen og bæredygtigheden af produktionen.

Triangle Energy Alliance består af i alt 34 virksomheder, kommuner og uddannelsesinstitutioner, der samarbejder om at udnytte spildprodukter til grønne energiløsninger.

*****

GridTech:
Regeringens planer om statsstøtte splitter økonomer

Regeringens kovending på støtte til etablering af havvindparker blev godt modtaget blandt en række brancheorganisationer. Men Erhvervslivets Tænketank – tidligere Axcelfuture – advarer mod at gå statsstøttevejen, skriver GridTech.

- Det lader til, at hvis man gerne vil have havvind, så skal man have statsstøtte. Men problemet er, at du kan få en statsstøttekarrusel, siger direktør Joachim Sperling fra Erhvervslivets Tænketank og nævner, at støtten fra staten ende med at omfatte både etablering og drift af havvind og brintrør.

Samtidig mener tænketanken, at det reelt kan ende med, at den danske stat indirekte sender danske penge over grænsen for at støtte tyskernes brintforbrug. Hertil kommer, at udspillet næppe skal karakteriseres som energipolitik, men snarere som industripolitik.

Joachim Sperling gør sig i GridTech også til talsmand for, at støtten næppe bliver kortvarig, hvis den først bliver aktiveret, fordi efterspørgslen på den grønne brint reelt først vil gå i gang om 15-20 år fra nu.

*****

Ingeniøren.dk:
Dyre tariffer bremser batterier i elnettet – koster forbrugerne dyrt

Store batterier, der kan holde hånden under VE-baseret energiproduktion i dårligt vejrlig, bør ikke længere være noget, der hører en fjern fremtid til. Energiprofessor fra DTU, Chresten Træholt, godtgør overfor Ingeniøren.dk, at batterier allerede i dag er i stand til at holde hånden under el-nettet.

Han peger på, at det sker i Storbritannien, hvor tusindvis af ”utility-batterier” netop gør det og sikrer, at der ikke er unødige udfald. Men det forudsætter, at de danske myndigheder gør det attraktivt for VE-branchen at forsøge at gøre batterierne til deres forretning.

Chresten Træholt forklarer i Ingeniøren.dk, at tariferingen er et problem, fordi den både er uigennemskuelig og dyr – noget som Erhvervslivets Tænketank netop nu regner på for at finde frem til, hvor mange penge, man kan spare ved at understøtte elnettet med batterier.

De foreløbige beregninger tyder på, at der er rigtig mange penge at hente for både forbrugere og batteriejere ved at koble batterier til elnettet - vi taler om en mangedobling af det antal, som Energinet bruger i sine fremskrivninger for den danske forsyningssikkerhed, pointerer tænketankens direktør Joachim Sperling.

- Antallet af batterier i andre lande overstiger langt det, vi har i Danmark. Og det har noget at gøre med denne her tarifstruktur, som er svær at lave om, siger Joachim Sperling til Ingeniøren.dk.

*****

Klimamonitor:
Aftale om grønt vindue skal give skatterabat til virksomheders omstilling

Virksomheder kan de næste to år få en skatterabat, hvis de investerer i at omstille deres produktion mere klimavenligt. Det kan eksempelvis være, at en gasdrevet fabrik omstilles til at være eldreven, fremgår det af Klimamonitor.

Ordningen skal i første omgang gælde frem til 2027 og betyder, at virksomheder kan trække otte procent mere fra i skat, end investeringen har kostet. Samlet set er der afsat 1,1 milliard kroner til rabatordningen.

Tiltaget blev vedtaget i den grønne skattereform fra 2022, hvor der blev indført en CO2-afgift på industriens udledninger af drivhusgas. Skatterabatten er således en gulerod, der skal gøre omstillingen lettere for virksomhederne, inden de rammes af afgiften.

*****

Klimamonitor:
Kommune kommer med guide til solceller på tage

Rudersdal Kommunen vil gerne medvirke til, at boligforeninger får etableret solceller på tagene, og til det formål har de nu udviklet en guide. Den skal sikre, at boligselskaberne får det bedste grundlag for at kunne igangsætte et projekt, der kan forsyne beboerne med grøn strøm. Det skriver Klimamonitor.

Guiden er målrettet boligselskabernes afdelingsbestyrelser og de forskellige administrationskontorer. Formålet er at give et hurtigt overblik over, hvilke trin Rudersdal Kommune selv anbefaler i en samlet proces.

- Boligselskaberne er vigtige spillere, hvis vi skal i mål med vores målsætning om at være CO2-neutrale i 2040, siger Dorte Nørbo, fungerende formand i Arkitektur- og Byplanudvalget.

Baggrunden for initiativet er budgetaftalen, hvor kommunalbestyrelsen ønskede at sætte fokus på solenergi i boligselskaberne og skabe bedre muligheder for at fremme sagsbehandlingen.

*****

CleantechWatch:
Kommuner kæmper med at leve op til regler for erhvervsaffald

Der var fuld bonus, da Forsyningstilsynet for nylig undersøgte 15 kommuner for, hvordan de sætter priserne på erhvervsaffald. Alle 15 har nemlig fået besked på, at de skal stramme op på prissætningen og ændre praksis. Det skriver CleantechWatch.

- Med overtrædelser hos 15 ud af 15 kommuner må vi konstatere, at det generelt kniber med efterlevelsen, udtaler Carsten Smidt, direktør i Forsyningstilsynet, i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen baserer sig på, at kommuner siden begyndelsen af 2023 må indsamle husholdningslignende erhvervsaffald, der kan genanvendes eller forbrændes. Det er dog betinget af, at de kommunale gebyrer flugter med de markedspriser, der bliver opkrævet af private aktører.

Og det har vist sig at være svært at leve op til, konstaterer Forsyningstilsynet efter sit tjek og konkluderer, at man fra tilsynets side skal intensivere vejledningsindsatsen.