Biomasse er ikke problemet. Det er misforståelserne om det

Staten har afsat knap 29 milliarder kroner i det teknologineutrale CCS-udbud, og de midler, mener Jens Bomann, direktør i Brancheforeningen Cirkulær, skal målrettes affaldsenergianlæg.

Sådan en beslutning vil sætte CCS-udviklingen i Danmark tilbage med et par år og risikere at sætte Danmarks 2030-mål over styr, og så er Jens Bomanns ønske desværre baseret på en række misforståelser om CCS på biomasseanlæg.

Dansk Fjernvarme repræsenterer både affaldsenergianlæg og biomasseanlæg i det igangværende CCS-udbud.

Dermed repræsenterer organisationen ni ud af ti prækvalificerede selskaber, der i disse uger og måneder arbejder hårdt for at modne deres projekter til at sende bindende bud til Energistyrelsen i december.

EU har en stor udfordring med overproduktion af restaffald, der med fordel kan udnyttes til energiproduktion frem for at lægges på deponi til skade for både miljø og klima.

Og etableres der CO2-fangst på anlæggene, fjernes udledningen af skadelige klimagasser stort set helt fra energiudnyttelsen.

Derfor giver det rigtig god mening at etablere CCS på vores danske energieffektive affaldsenergianlæg.

Skrappe bæredygtighedskrav

Men det er ærgerligt, at Cirkulær ikke ser de afledte positive hensyn ved at udbuddet også muliggør etablering af CCS på biomasseanlæg.

Faktum er, at den biomasse, der anvendes i den danske fjernvarmesektor, skal leve op til nogle af verdens skrappeste bæredygtighedskrav, som sikrer, at der alene anvendes restprodukter fra bæredygtigt forvaltede skove.

Det indebærer blandt andet, at CO2-lageret i skovene skal være stigende, at der skal sikres genplantning, og at selskaberne skal dokumentere, at den anvendte biomasse ikke kunne have været anvendt til et økonomisk eller klimamæssigt bedre formål (det såkaldte kaskadeprincip).

Disse krav gælder i øvrigt uanset om biomassen kommer fra Danmark eller udlandet.

CCS på biomasseanlæg såvel som affaldsenergianlæg kan således levere et vigtigt og nødvendigt bidrag til den grønne omstilling, hvor den indfangede CO2 kan skabe reelle negative udledninger gennem lagring i undergrunden eller anvendes til at producere grønne brændsler og- produkter til de sektorer, der ikke kan omstilles på anden vis.

Når Jens Bomann skriver, at der er risiko for lock-in af biomasse hos de to biomasse-selskaber (Ørsted og HOFOR), der er prækvalificerede til at deltage i CCS-udbuddet, er det en påstand behæftet med faktuelle fejl.

Både Hofors blok 4 på Amagerværket og det Ørsted-ejede Skærbækværk ved Fredericia er nærmest spritnye anlæg, der blev sat i drift i henholdsvis 2020 og 2017.

Den typiske tekniske og økonomiske levetid for denne type anlæg er minimum 25 år, hvorfor begge anlæg forventes at være i drift i mange år endnu – også uden CCS.

Etableringen af CCS på anlæggene vil således ikke skabe en fastlåsning af biomasseforbruget. Men alene forbedre klimaeffekten af anlæggene yderligere, mens de fortsat kan bidrage til at sikre en høj forsyningssikkerhed på el og varme.

Staten skal ikke vælge side

Hvis CCS-udbuddet skal prioriteres affaldsenergien, som Jens Bomann antyder, så vil det sætte udviklingen af CCS tilbage med flere år, fordi en så signifikant ændring af udbuddet, hvor midlerne målrettes affaldsenergianlæg, vil med al sandsynlighed kræve, at hele udbuddet skal gå om på grund af EU’s statsstøtteregler.

Det vil forsinke hele CCS-udviklingen i Danmark og medføre en signifikant risiko for, at vi ikke når vores klimamål.

I stedet for at sætte udbuddet på spidsen, som Bomann foreslår, bør vi i stedet bevæge os op i helikopteren. Det handler ikke om, at staten skal vælge side mellem biomasse og affald.

Staten har besluttet at støtte de projekter, der kan levere de billigste CO2-reduktioner, hvilket vi bakker op om.

Derfor er det i vores optik rigtig fornuftigt, at både affald, biomasse, industri og biogas har haft mulighed for at søge om deltagelse i udbuddet.

Vi bør i stedet se positivt på de mange interesserede aktører i CCS-udbuddet og sikre, at projekter, der ikke opnår støtte i denne omgang, vil kunne realiseres frem mod et nyt 2035-klimamål. For der bliver brug for CCS på tværs af sektorer, hvis vi skal nå vores langsigtede klimamål.

Det gælder både affald og biomasse, men også den tunge industri.