Høring over forslag til Lov om styrket beredskab i energisektoren

Dansk Fjernvarme repræsenterer fjernvarmesektoren og fjernkølingssektoren i Danmark. Fjernkøling har sin egen lovregulering, men der er ikke etableret fjernkølig aktiviteter uden at det er ejet og drevet direkte eller indirekte af fjernvarmeselskaber. Fjernkølingssektoren er således også organiseret i Dansk Fjernvarme.

Fjernvarmesektoren består af en række forskellige selskaber. Hovedparten af selskaberne direkte forbrugerejede andelsselskaber (A.m.b.a.) dertil kommer en række kommunale selskaber typisk organiseret som aktieselskaber (A/S), hvor kommunen ejer alle aktierne. Der er endelig nogle få selskaber, som har anden ejerform som f.eks. ejet af en fond eller kommercielle ejere. Der er desuden nogle selskaber, som er kommunale interessentskaber  (I/S), også kaldet § 60 selskaber, det er bl.a. de tre store transmissionsselskaber.

En række fjernvarmeselskaber er en del af multiforsyningsselskaber med flere typer forsyning f.eks. vand, spildevand, el, gas, fibernet m.v. Der er tale om store og små selskaber, med overvægt i antal af små selskaber, målt ud fra leveret mængde varme (TJ). Der er ca. 160 selskaber med under 50 TJ leveret varme om året, eller svarende til 750 standardhuse. Der er 170 selskaber med over 50 og under 700 TJ varme, eller svarende til op imod 10.000 standardhuse. Og endelig er der de resterende 50 selskaber med meget store mængder varme i transmission eller levering.

Nogle fjernvarmeselskaber har kraftvarme med samproduktion af el og varme, heraf er der nogle med over 25 MW elkapacitet og derfor omfattet af eksisterende beredskabs-lovgivning i elsektoren. Der er selskaber med affaldsenergianlæg, hvor restaffald bliver til el og varme. Nogle selskaber er blevet meget store elkunder med elkedler og store varmepumper.

Dansk Fjernvarme støtter den nye ”Lov om styrket beredskab” med regler for såkaldt klassisk beredskab og implementering af de to EU direktiver for NIS2 og CER. Selvom fjernvarmesektoren har leveret stabil varmeforsyning med høj forsyningssikkerhed i over 120 år, så er behovet for en egentlig beredskabslovgivning relevant og nødvendigt. Mangfoldigheden af forskellige selskaber gør det vanskeligt at lave faste ensartede regler. Dansk Fjernvarme tilbyder Energistyrelsen et tæt samarbejde når loven skal udmøntes i bekendtgørelser og vejledninger. For at sikre fjernvarmeselskabernes opbakning og positive engagement inden for beredskabsområdet er det vigtigt at reglerne kommer til at give mening, er overkommelige og praktisk anvendelige frem for juridiske papirøvelser.

Dansk Fjernvarme er tilfreds med beskrivelsen på side 34 om vigtigheden af fjernvarme og fjernkøling. Der mangler dog tre væsentlige forhold.

For det første bliver en stigende andel af fjernvarmen leveret som overskudsvarme til genbrug. Det giver særlige afhængigheder af eksterne leverandører af fjernvarme og derfor også behov for beredskabsmæssige overvejelser.

For det andet er der sektorkoblingen, hvor fjernvarme bliver store elkunder, store bio-gaskunder m.v. Denne sektorkobling gør beredskabsarbejdet mere kompleks, da der skal tages hensyn til kaskadeeffekter i en krisesituation.

For det tredje sker der en bekymrende hurtig udfasning af termiske kraftvarmeværker, hvis vitale elproduktion kan blive afhørende for forløbet af en krise. Det bør i anden sammenhæng få  opmærksomhed før det er for sent. Dette lovforslag er en god anledning til at understrege vigtigheden af en diversificeret el, varme og energiforsyning.

Hvad angår fjernkøling, så er sektoren under udvikling. Derfor skal vi anvende erfaringer fra fjernvarmesektoren til at sikre optimerede løsninger.

Dansk Fjernvarme vil gerne rose Energistyrelsen for at indføre den nye niveauinddeling af fjernvarme- og fjernkølingsselskaberne. Særligt set i lyset af det kommende prisloft for fjernvarme, er det fornuftigt at have en nedre bagatelgrænse på 50 TJ, som friholder mange selskaber for at skulle lave beredskabsplaner. Ikke fordi disse selskaber ikke er vigtige og deres kunder har krav på høj forsyningssikkerhed. Imidlertid er mange af disse selskaber så små at de enten ikke har ansatte eller kun 1-2 ansatte, udover en arbejdende bestyrelse. Disse meget små selskaber vil ikke kunne løfte opgaven med store komplette beredskabsplaner.

Dansk Fjernvarme vil endvidere rose det tætte samarbejde omkring tilblivelsen af reglerne for beredskabsarbejdet i fjernvarme- og fjernkølingssektoren. Dansk Fjernvarme har igangsat en del informations- og uddannelsesaktiviteter, som vil fortsætte i Q4 2024 og ind i 2025. Stor tak til Energistyrelsen for at være til rådighed med undervisning og indlæg.

Fjernvarmesektoren i Danmark er i gang med en omfattende digitalisering, med det formål at reducere omkostningerne og gøre det muligt at optimere driften, teknisk, miljømæssigt og med reducerede klimabelastning. Alle har i dag fjernaflæste digitale fjern-varmemålere. Data anvendes til afregningsformål, men også til driftsoptimering i Machine Learning. Gradvis bliver disse IT og OT systemer mere avancerede og de første selskaber er begyndt at anvende AI i såvel administrative og tekniske opgaveløsninger. Digitaliseringen har mange fordele, men åbner desværre også for øget risiko inden for cyberkriminalitet og cyberangreb. Tilbage i april 2020 var Dansk Fjernvarme sammen med Energinet og Dansk Energi (nu Green Power Denmark) om at etablere en dansk EnergiCERT. Nu er også DANVA kommet med og der er derfor tale om en SektorCERT. Det er et meget vigtigt initiativ til forebyggelse og beskyttelse mod cyberangreb, særligt inden for OT systemerne. Der er også her et tæt og fortroligt samarbejde med Energistyrelsen som tilsynsmyndighed.

Arbejdet med cybersikkerhed er ikke nyt i fjernvarme- og fjernkølingssektoren. Der ar-bejdes dagligt med at hindre kriminelle og andre fjendtlige angreb både mod IT og sær-ligt de vigtige OT systemer. Kravene i lovgivningen inden for klassisk IT/OT sikkerhed og de mere vidtgående regler i NIS2 direktivet kræver en omstilling til en ny måde at arbejde på og ny måde at få dokumenteret indsatsen.

Økonomien omkring den nye beredskabslovgivning er afgørende for hastighed og takt u udbredelse af de nye regler i fjernvarmesektoren. Fjernvarme er non-profit forretning, uanset ejerform. Der er kun fjernvarmekunderne til at betale for indsatsen og de nye in-vesteringsbehov. Dertil kommer at der er ikke mange ansatte, som har tid til denne nye indsats. Derfor skal tilgangen være at hjælpe selskaberne gennem uddannelse og prak-tisk assistance til at kunne overkomme de nye krav. At noget bliver forsinket skyldes ikke modvilje, men budget og tidsmæssige muligheder.

Dansk Fjernvarme er tilfreds med at der kommer en direkte hjemmel for selskaberne til at afholde omkostninger til beredskabsarbejdet, og de nødvendige investeringer.

Der er ikke tid og interesse for at skulle kæmpe med Forsyningstilsynet om nødvendigheden af f.eks. beskyttelsen af vitale energianlæg eller at Tilsynet underkender risiko- og sårbarhedsanalyser (ROS). Selskaberne skal have frihed til selv at tilrettelægge arbejdet med beredskab, under respekt for at fjernvarmeprisen ikke må stige unødvendigt for det enkelte selskab.

Udover fjernvarme- og fjernkølingsselskabernes behov for at afholde udgifter til både investeringer og drift af beredskabsområdet, så vil der de første år være ekstra udgifter til kortlægning, analyser og administration. Det er alt sammen noget, der sker inden for selskabets egne aktiviteter.

Der kan komme situationer, hvor kritiske eller ikke-afbrydelige kunder direkte eller indirekte stiller krav om beskyttet forsyningssikkerhed og dette udløser investeringsbehov ude hos kunden. Da skal der være mulighed for at kunden også bidrager direkte med finansiering af den ekstra sikkerhed.

Eksempel: Hvis et sygehus beder om at der etableres kedler for nødforsyning eller stør-re tanke med fjernvarme på sygehuset som en del af deres beredskabsplan, da kan det ikke kun være fjernvarmeselskabet og dets øvrige kunder, som skal betale den investering. Da skal der være mulighed for fælles finansiering fra kunden, uanset om det er et offentlige kunder som et sygehus, et fængsel, en ambulancestation eller en kaserne.

Dette princip skal også kunne praktiseres når det gælder ikke-afbrydelige private kunder inden for f.eks. medicinalindustrien, våbenproduktion eller anden vital infrastruktur. Det afgørende må være at det ikke kun er fjernvarmekunderne, der belastes økonomisk, kunden skal også bidrage.

Fjernvarmesektoren har et særligt forhold. Alle projekter skal udarbejdes og godkendes i henhold til Projektbekendtgørelsen (BEK nr. 697 af 06/06/2023). For at et projekt kan godkendes skal der kunne påvises positiv samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og brugerøkonomi. Der bliver behov for at få indarbejdet en særlig bestemmelse, der tager hensyn til at investeringer i anlæg og løsninger i henhold til beredskabslovgivningen ikke nødvendigvis kan påvise positiv økonomi.

I det hele taget skal der i Projektbekendtgørelse også tages højde for at fjernvarmeselskabet ikke får underkendt ansøgninger om anlæg, der er resultat af aftale med Energistyrelsen om beredskabsinitiativer. Særligt det forhold at fjernvarmeselskaberne skan anvende ROS metoden til vurdering af behov gør det vanskeligt, hvis kommunen efterfølgende lægger en anden vurdering til grund. Da må det være således, at projekter til opfyldelse af aftalt beredskabsinitiativer, med Energistyrelsen, ikke kan underkendes af kommunen.

Lovforslaget tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til det forhold, at der allerede i fjern-varmesektoren findes dedikerede transmissionsselskaber. Det er TVIS, CTR og VEKS. Disse selskaber har en afgørende betydning for fjernvarmeforsyningen i de mange tilknyttede kommuner og fjernvarmedistributionsselskaber. Dertil kommer at også andre selskaber har transmissionsaktiviteter i deres koncern. Det gælder f.eks. Kredsløb i Aarhus, der har Kredsløb Transmission som datterselskab sammen med Kredsløb Distribution osv. I de kommende år er der forventninger om at der vil komme mange flere fjern-varmetransmissions-løsninger, i takt med at overskudsvarme fra bl.a. brintproduktion, CCSU aktiviteter og egentlig PtX produktion vil udgøre meget store punktkilder. Som eksempel kan nævnes den planlagte ammoniakfabrik i Esbjerg, der vil have så meget overskudsvarme til genbrug i fjernvarmesektoren at det formentlig skal i transmissionsrør over til Østkysten og videre mod de større købstæder mod nord.

Disse nye transmissionsselskaber bliver formentlig ikke etableret som kommunale §60 selskaber i I/S form, men vil finde andre konstruktioner f.eks. med pensionskasser og lignende. Derfor skal Lov om styrket beredskab have en særlig opmærksomhed på disse nuværende og kommende transmissionsselskaber og deres vitale rolle i fjernvarme-forsyningen.

For fjernkøling etableres det første store anlæg med transmission af fjernkøling i Aalborg, men der kan sagtens komme flere store anlæg med udnyttelse af særlige punktkilder.

Et særligt opmærksomhedspunkt er mulighederne for at fjernvarme- og fjernkølingsselskaber kan tegne forsikringer.

Selskaber har i dag bestyrelsesansvarsforsikringer og i den forbindelse også cyberansvarsforsikring til bestyrelsen. Dertil kommer så forsikring af de IT og OT tekniske anlæg med henblik på genopretning i tilfælde af cyberangreb.

Nu stiger kravene til bestyrelserne (ledelsen som beskrevet på side 50). Særligt i EU direktivernes straffebestemmelser er der betydelige bødeniveauer m.v. Det kan derfor forventes at prisen på bestyrelsesansvarsforsikringerne, herunder for cybersikkerhed vil stige betydeligt. Til gengæld kan forsikringerne af de tekniske IT/OT anlæg måske blive billigere, når der foreligger beredskabsplaner m.v. I henhold til det klassiske beredskab med beskyttelse mod voldsomt vejr, naturkatastrofer osv. så oplever fjernvarmeselskaber allerede i dag at forsikringsselskaberne trækker sig i forhold til skybrud, oversvømmelse og stormflod. Hvis fjernvarmeselskaber skal lave beredskabsplaner, hvor ROS scenarierne er større hyppighed ved storme, skybrud, oversvømmelser, stormflod og andet voldsomt vejrlig, da kan det være vanskeligt at få forsikringsdækning. På side 55 nævnes risici for infrastruktur forbundet med naturkatastrofer og i mange forsikringspolicer er netop naturkatastrofer undtaget fra dækning.

Dansk Fjernvarme opfordrer Energistyrelsen til at indlede dialog med forsikringsbranchen for at få afdækket  om fjernvarmeselskaberne rent faktisk kan tegne de nødvendige forsikringer til en overkommelig pris og særligt hvad de voldsomme strafbestemmelser i EU direktiverne kan medføre af begrænsninger på forsikringsdækninger for bestyrelserne.

Konkrete punkter:

På side 5 punkt 12 bliver ”hændelser” beskrevet og på side 6 under punkt 23 bliver nær-vedhændelser beskrevet, og yderligere forklaring på side 181.

Dansk Fjernvarme skal opfordre til at grænsen mellem hændelse og nærvedhændelse bliver beskrevet tydeligt i bekendtgørelser og/eller vejledninger så de praktiske medarbejdere ude hos fjernvarmeselskaberne ikke er i tvivl. Særligt når der bliver indberetningspligt er det vigtigt.

Dansk Fjernvarme opfordrer til at bemærkningerne i punkt 24 på side 6 tager højde for de særlige vilkår for transmissionsselskaber.

I § 41 øverst på side 23 er bestemmelsen om at fjernvarmeselskaber kan afholde omkostninger til beredskab efter lov om styrket beredskab.

Dansk Fjernvarme opfordrer til at det klart defineres, at arbejde med beredskab ikke kun er de administrative procedurer, men også er de erkendte og nødvendige investeringer i tekniske løsninger til sikring af beredskabet.

I punkt 2 om lovforslagets baggrund, øverst side 28 fremgår meget rigtigt at produktionen af el ikke længere er koncentreret om få kraftværker, men vil i stedet blive spredt ud på mange små og store anlæg.

Dansk Fjernvarme skal i den forbindelse påpege vigtigheden af at vilkårene for fortsat eksistens og driftsmulighed for de mange hundrede decentrale kraftvarmesektoren er helt afgørende.

Lov om styrket beredskab og en ROS analyse er ikke grundlag nok for at opretholde de vigtige og samfundskritiske decentrale elproduktionsanlæg i fork af decentrale kraftvarmeværker. Disse forhold skal reguleres og forbedres i anden sammenhæng. Ellers vil det får afledte konsekvenser til beredskabsarbejdet, robustheden og forsyningssikkerheden, hvis de mange decentrale og velfungerende elproduktionsenheder lukkes de kommende år som konsekvens af de økonomiske vilkår disse værker arbejder under.

Angående ”væsentlig cybertrussel” punkt 30 side 7 har en kort beskrivelse. Og på side 12  §13 er der beskrivelse af underretningspligten. Også på side 12 er der § 14 om offentliggørelse af hændelser.

Dansk Fjernvarme skal opfordre til at begrebet ”væsentlig  cybertrussel” defineres bedre. Der må ude hos praktikerne ikke være tvivl om, hvad der menes med ”væsentlig” og særligt når der er underretningspligt. Desuden skal der være forsigtige regler om offentliggørelse. Risikoen er at selskaber afstår fra at lave vigtige underretninger, hvis de efterfølgende får sagen lagt frem ved offentliggørelse.

Under punkt 3.1.2 på side 32 fremgår at der skal være særlig opmærksomhed omkring multiforsyningsvirksomheder.

Dansk Fjernvarme deler synspunktet. Der er mange fjernvarmeselskaber, der store eller små er koncernforbundne eller på anden vis i samarbejde som multiforsyning. Det er ikke kun de meget store multiforsyningsselskaber, men kan også være et lille fjernvarme- og vandselskab, der har hensigtsmæssig fælles servicevirksomhed eller anden organisering. Særligt de udfordringer, som vand og spildevand oplever i relation til deres bered-skabsvilkår kan blive en særligudfordring når selskaber er samlet som multiforsyning. Dansk Fjernvarme støtter i den forbindelse de bemærkninger vores kolleger i DANVA og Danske Vandværker har fremført.

Nederst på side 32 er der bemærkninger om PtX-anlæg, varmepumper og smartstyring af virksomheder. Bemærkningen er ikke direkte henledt til fjernvarmesektoren. Men Fjernvarmen er stærkt involveret, da overskudsvarme fra PtX skal genanvendes som fjernvarme, store varmepumper er installeret i betydeligt omfang i fjernvarmeværkerne og virksomheders energioptimering giver overskudsvarme til fjernvarmeformål. 

Dansk Fjernvarme skal derfor anmode om, at blive inddraget i de vilkår, som påtænkes under dette punkt.

Dansk Fjernvarme deler bemærkningerne på side 36 om at NIS2 og CER direktiverne implementeres samtidigt og selskaberne dermed får mulighed for ensartet implementering.

Dansk fjernvarme deler bemærkningerne på side 37 om at få selskaberne omfattet af loven i henhold til den udmeldte niveaudeling. Dog må det være således at der ved tvivlstilfælde om niveau placering startes med de lave niveau og selskaberne så senere kan rykke op i niveau når kræfterne er til det. Hellere god beredskabsudmøntning på niveau 1 end utilfredsstillende beredskabsløsninger på niveau 2, fordi selskaberne ikke har kræfterne.

På side 38 er der bemærkninger om at fjernvarmeselskaber 2 ud af 3 seneste år skal opgøre deres varmelevering og at det danner grundlag for niveau-placeringen. Der skal i den forbindelse være opmærksomhed på at der i disse år sker en del konsolidering i fjernvarmesektoren, hvor selskaber går sammen og endda fusionerer.

Dansk Fjernvarme beder om at krav i beredskabslovgivningen ikke giver begrænsninger på arbejdet med konsolidering, blot for at undgå højere niveau-placering. Både i forhold til en egentlige niveau-placering, det klassiske beredskabsarbejde og NIS2 samt CER direktivets regler, så skal Energistyrelsen have hjemmel til fleksibelt og gennem konkret kontakt at hjælpe selskaberne f.eks. gennem dispensationer.

På side 40 er der bemærkninger om alle de funktioner, hvortil der skal udpeges medarbejdere. Beredskabskoordinator, IT-beredskabsansvarlig, Operationel kontakt, en eller flere sikringsansvarlige medarbejdere. For mange selskaber vil dette være en og samme person, lige som der er udpræget anvendelse af underleverandører. Når en eller flere af disse funktioner i øvrigt kræver sikkerhedsgodkendte personer kan det blive vanskeligt

Dansk Fjernvarme opfordre til at den konkrete udmøntning tager højde for at de medarbejder, som skal have særlige funktioner kan være en og samme i de mindste, men omfattende selskaber. Særligt når der tages højde for bemærkningerne på side 41 om uddannelse og awareness-træning, så skal der igen tages højde for at der ikke er nok med-arbejderressourcer til der kan være tid til deltagelse i uddannelse m.v. Derfor skal der etableres smidige modeller.

Dansk Fjernvarme deler bemærkningerne på side 42 og 43 angående vigtigheden og nytten af beredskabsøvelser.

Til bemærkningerne på side 49 om kontrolrum er det nødvendigt at gøre opmærksom på, at begrebet kontrolrum dækker alt fra kraftværkers døgnbemandede SCADA systemer med flere folk i vagt og så ned til det mest almindelige med SRO anlæg uden fast bemanding.

Dansk Fjernvarme skal også her bede om at reglerne udmøntes så de passer til den praktiske virkelighed og de forhold selskaberne kan genkende sig selv i.

På side 51 er der angivet at ledende medarbejdere og ledelserne (bestyrelserne) skal følge kurser og anden uddannelse. Det er dog ikke angivet hvilke kurser og med hvilke faglige standarder.

Dansk Fjernvarme opfordrer til at der bliver en afklaring af om det skal være anerkendte kurser, om det kan være i regi af brancheforeninger m.v.

Så side 54 er bemærkninger om risikovurdering af projekter. Det kan her blive en udfordring at projekterne samtidigt skal behandles og godkendes i henhold til Projektbekendtgørelsen som minimum. Der kan også være større projekter, hvor der er krav om VVM eller anden miljøvurdering for projekterne. Kravene her om at projekter skal bidrage til at højne forsyningssikkerheden er fair og rimeligt.

Dansk Fjernvarme opfordrer til at det gøres helt klart, hvordan hierarkiet bliver. Vil en miljøgodkendelse kunne overskygge en beredskabsinvestering som følge af forsyningssikkerheden? Vil kommunens sagsbehandling i henhold til Projektbekendtgørelsen overskygge beredskabsinvesteringer?

Outsourcing er nævnt på side 58. I fjernvarmesektoren benytter ca. 325 selskaber et fælles selskab, Softværket til IT opgaver som afregning, hjemmesider, GIS registrering, BBR anmeldelser LER indberetninger osv. For en del større kommunale selskaber er det tilsvarende KMD, der er stor leverandør.

Inden for OT anlæg er der også udbredt anvendelse af outsourcing af både etablering, drift og service på disse anlæg.

Dansk Fjernvarme skal bede om at det i reglerne ikke tages udgangspunkt i at fjernvarmeselskaberne selv har store IT/OT afdelinger. Det er undtagelsen. Reglen er outsourccing.

Side 62 angående sikkerhedsgodkendelse og baggrundskontrol. Det er en vanskelig opgave. Der er mange underleverandører, der er gensidig hjælp fra naboværker m.v. Disse krav må ikke komme til at ødelægge de hensigtsmæssige daglige rutiner.

Dansk Fjernvarme opfordrer til at der indledes dialog med flere selskaber, med flere størrelser osv. om, hvordan en praksis kan blive hensigtsmæssig – inden de endelige bekendtgørelser skrives.