Høringssvar fra Dansk Fjernvarme og Brancheforeningen Cirkulær til udkast til ændring af affaldsvarmebekendtgørelsen

Denne høring vedrører ændringer i en regulering, som omhandler halvdelen af affaldsenergianlæggenes indtægter, og som har afgørende betydning for forbrugerpriserne hos fjernvarmeselskaber, der aftager affaldsvarme.

Energistyrelsen har oplyst, at ændringen af bekendtgørelsen forventes at føre til et affaldsvarmeprisloft på omkring 100 kr. pr. GJ. Der lægges således op til et prisloft med et niveau, der er lidt lavere end det aktuelle niveau på 110 kr. pr. GJ, men sammenligneligt med de seneste år, hvor prisloftet har ligget på 89-103 kr. pr. GJ.

Det er branchens opfattelse, at affaldsvarmeprisloftet bør fastsættes på en måde, hvor følgende hensyn så vidt muligt balanceres:

Hovedformålet med affaldsvarmeprisloftet er forbrugerbeskyttelse, hvor det skal sikres, at varmeforbrugerne ikke kommer til at betale mere for varmen, end de ville have gjort, hvis varmen i stedet kom fra et realistisk alternativ. Affaldsvarmeprisloftet bør derfor afspejle den maksimale realistiske pris for alternativ opvarmning.

Lokale forhold kan i den forbindelse have stor betydning, og selvom priserne for det realistiske alternativ derfor i praksis ikke vil være de samme overalt, bør det så vidt muligt sikres, at affaldsvarmeprisloftet ikke ender med, at varmekunderne bliver tvunget over på dyrere alternativer.

Der skal desuden være lige og fair vilkår for konkurrencen mellem affaldsenergiselskaberne, og det bør ved fastsættelsen af reglerne for affaldsvarmeprisloftet sikres, at det ikke ender med at give fortrinsstillinger eller det modsatte til konkrete affaldsenergianlæg.

Samtidig fremgår det af den nye klimafremskrivning, at der ikke (længere) vurderes at være behov for at lukke forbrændingskapacitet i Danmark. Affaldsvarmeprisloftet skal derfor ikke indrettes mhp. at lukke kapacitet, sådan som det var hensigten med det udkast til ændring, der var i høring for et års tid siden.

Endeligt bør affaldsvarmeprisloftet indrettes på en gennemsigtig og forudsigelig måde, så såvel affaldsenergianlæggene som varmeaftagere har klarhed over stabile økonomiske rammebetingelser for affaldsenergi i en årrække fremover. Det vil være afgørende at vide for affaldsenergianlæggene, når de skal afgive tilbud i de kommende kommunale udbud om energiudnyttelse af restaffald, og det vil også være afgørende at vide for varmeaftagere, når de skal træffe beslutninger om fremtidige varmeleverancer og/eller investeringer i alternativ produktionskapacitet. 

Det er på denne baggrund samlet set branchens opfattelse:

• at affaldsvarmeprisloftet skal afspejle prisen for et realistisk alternativ,
• at alle omkostninger ved et realistisk alternativ skal medregnes i opgørelsen af prisloftet, og
• at alle omkostninger skal opgøres retvisende og afspejle de omkostninger, der opleves i virkelighedens verden.

Det er branchens opfattelse, at det udkast, som nu er i høring, i højere grad opfylder ovennævnte hensyn, end det udkast der var i høring for et års tid siden, men også at der fortsat er behov for yderligere ændringer, jf. de konkrete bemærkninger nedenfor.  

Konkrete bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse

Dansk Fjernvarme og Brancheforeningen Cirkulær har herudover følgende konkrete kommentarer til udkastet.

Prisloftet bør opgøres som et treårigt gennemsnit for at sikre stabilitet og robusthed

I forbindelse med det tidligere høringsudkast af den 26. juni 2023 udtrykte branchen bekymring omkring prisloftets følsomhed over ændringer i forudsætningerne. Det udkast, som nu er i høring, er blevet justeret på en række punkter, der medfører, at de anvendte forudsætninger i dette udkast må formodes at ligge tættere på de realiserede priser og omkostninger. Branchen vil gerne anerkende det stykke arbejde, der er lagt i at forbedre beregningsmodellen. Der er imidlertid fortsat en risiko for, at udsving i især el- og flispriser vil medføre væsentlige udsving i loftet fra år til år.

Branchen anbefaler derfor, at udkastet til bekendtgørelse ændres, så der anvendes 3-årige glidende gennemsnit til fastsættelsen af prisloftet, da det vil indebære betydelig højere stabilitet og forudsigelighed i årlige prisloftudmeldinger.

En model herom kan fx. indrettes således: Der opgøres hvert år en samlet VE-produktionsomkostning efter de metoder, der anført i udkastet som opgørelsesmetode for prisloftet (dvs. det der i udkastet pt. kaldes for det ”årlige prisloft” betegnes i stedet som den ”årlige VE-produktionsomkostning”).

Prisloftet udregnes så efterfølgende som et gennemsnit af de tre seneste års VE-produktionsomkostninger. Det vil i praksis betyde, at prisloftet for 2027 fastsættes i efteråret 2026 baseret på de fastsatte VE-produktionsomkostninger for 2025, 2026 og 2027. For de to historiske år pristalsreguleres omkostningerne til det år, som prisloftet skal være gældende for.

I overgangsperioden kan det treårige gennemsnit baseres på de historiske prislofter, således at prisloftet for 2025 baseres på et gennemsnit af VE-produktionsomkostninger estimeret for 2025, prisloftet 2024 og prisloftet 2023.

Dette vil ikke ændre på det gennemsnitlige prisloftsniveau på sigt, men vil medføre øget stabilitet og forudsigelighed i reguleringen. 

Det vurderes, at intervallet fastsat ud fra aktuelle produktionsomkostninger i VE-anlæg godt kan defineres på årlig basis.

Vedrørende anvendelse af teknologikataloget

Som det også blev påpeget af branchen i forbindelse med det tidligere høringsudkast, er formålet med teknologikataloget at tilvejebringe et datagrundlag for den langsigtede energiplanlægning og -modellering, hvilket ikke egner sig til en økonomisk sammenligning for et prisloft på årsbasis.

Teknologikataloget opdateres ikke regelmæssigt, og erfaringsmæssigt har vi set, at værdierne i teknologikataloget kan afvige væsentligt fra, hvad vi ser i virkeligheden. Branchen mener derfor fortsat ikke, at teknologikataloget bør anvendes som grundlag for beregningen af prisloftet. I stedet bør der anvendes data, som afspejler faktiske investeringer og driftserfaringer.

Der findes varmepumper i drift af tilsvarende størrelse, som dem der indgår i beregningen for prisloftet. Vi foreslår, at Energistyrelsen indsamler faktiske investerings- og driftsdata fra disse varmepumper og sammenstiller dem med data fra teknologikataloget for at sikre, at man bruger så retvisende og virkelighedsnære data som muligt.

Vedrørende energiprisfremskrivninger

Der lægges med høringsudkastet op til, at Energistyrelsens seneste energiprisfremskrivninger anvendes til beregning af det simple gennemsnit, jf. § 7, stk. 1, nr. 2. Dette sikrer imidlertid ikke, at den anvendte fremskrivning repræsenterer det bedste bud på det kommendes års energipriser på tidspunktet for fastsættelse af prisloftet.

Branchen anbefaler, at elprisfremskrivning til brug for fastsættelse af prisloftet i stedet baseres på september måneds forwardpris på el for det kommende kalenderår. Tariffer og elhandelsomkostninger samt flispriser bør estimeres baseret på de nyeste tilgængelige data.

Derudover er det uklart, om den årlige Klimastatus- og Fremskrivning (KF) kan bruges, da den formelt set er overdraget til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement og således ikke udgives af Energistyrelsen.

Vedrørende omregning af prisniveau

Det fremgår af høringsudkastet, at økonomiske nøgletal omregnes til det år, som prisloftet er gældende for. Derudover fremgår det af § 9, at de historiske prislofter 2022-2024 pristalsreguleres for at fastsætte et 2025-loft for eksisterende leveringsaftaler. Det fremgår imidlertid ikke af udkastet, hvilken metode der anvendes til pristalsreguleringen.

Branchen opfordrer til, at der til pristalsregulering anvendes et gennemsnit af indekset for lønudviklingen i industrien (ILON12) og indekset for prisudvikling i den indenlandske vareforsyning (PRIS11). Dette indeks er det samme, som Forsyningstilsynet anvender til at pristalsregulere elnetvirksomhedernes indtægtsrammer.

Vedr. temperatursæt på varmepumper

 Vi finder det positivt, at man har lyttet til branchens input vedr. frem- og returtemperatur på varme fra varmepumper og har hævet denne fra 70/35 til 80/40. Den beregnede SCOP-værdi er derved blevet mere realistisk, men dog stadig et stykke over den virkelighed vi ser, hvorfor vi igen må opfordre til, at man bruger data, der bedre afspejler den faktiske virkelighed.

Vedr. tillæg ved reduktion af elproduktion

Vi noterer os, at § 5-6 giver mulighed for tillæg til prisloftet i det tilfælde, at ”en varmeaftager efterspørger en mængde opvarmet vand/damp, herunder ved en højere temperatur, som affaldsforbrændingsanlægget kun kan levere, hvis elproduktionen reduceres.”

Det fremgår imidlertid ikke, hvordan en højere temperatur defineres. Det kan skabe uklarhed omkring, hvornår der kan opkræves tillæg, og hvor stort et tillæg der kan opkræves. Det vil være ønskeligt for både producenter og aftagere, at det afklares og præciseres.