Geotermi kan øjne gennembrud i Danmark

Selvom vi i Danmark har udnyttet varmen fra undergrunden siden midt-80’erne, hvor Thisted idriftsatte sit første geotermiske anlæg, er det ikke blevet til meget geotermisk varme på landsplan siden.

Med teknologiudvikling, ændret lovgivning og nye operatører på banen ser fremtiden for geotermi i Danmark lysere ud, og der er også de sidste par år kommet store og små prikker rundtomkring på danmarkskortet, hvor geotermi kan blive en realitet i løbet af de næste 7 år.

I skrivende stund er der indgået rammeaftaler på mellem 287 og 488 MW. Geotermi har potentiale til at kunne udgøre op imod 30 % af den danske fjernvarmeproduktion i 2040.

Geotermi leverer varme uafhængigt af sol og vind, hvilket gør det til en meget stabil kilde. Fordi geotermi er fri for støj, lugt og emissioner, kan det placeres tæt på forbrugerne og kobles på fjernvarmenettet i byerne.

Det giver samtidig en mere fleksibel produktion og mindsker varmetabet. Og fordi størstedelen af produktionsanlægget ligger under jorden, kan arealet ovenover benyttes til eksempelvis en hundepark, som er tilfældet ved det anlæg, der skal placeres i Skejby i Aarhus.

Aarhus

I netop Aarhus er man længst fremme i forhold til at få geotermi ind i fjernvarmeproduktionen. Her er den første boring sat i gang – læs mere på de følgende sider.

Skanderborg og Hørning

Hos Skanderborg-Hørning Fjernvarme er der også indgået en rammeaftale om at udnytte varmen fra undergrunden. Potentialet kendes først efter de indledende undersøgelser, men også her kommer geotermi til at erstatte biomasse. Der blev indgået en rammeaftale i slutningen af 2022, og forhandlingerne om prissætning mv. er nu i gang.

Horsens

Hos Fjernvarme Horsens er der også indgået rammeaftale om at undersøge muligheden for at udvinde geotermi. Det vil være i forbindelse med gaskonverteringer, at geotermi kan spille en stor rolle, når nye fjernvarmeforbrugere skal have dækket deres varmebehov.

Sønderborg

Selvom Sønderborg Varme A/S tidligere har haft et mindre geotermianlæg, der desværre aldrig rigtig kom helt i gang, har det ikke betydet, at teknologien er blevet afskrevet. Det er planen, at der bliver idriftsat 1-2 anlæg med en kapacitet på 17-34 MW i slutningen af 2026. Varmen fra geotermien kommer til at erstatte en del af Sønderborg Varmes biomasseforbrug.

Også hos SONFOR (tidligere Sønderborg Forsyning) er der indgået en aftale om udnyttelse af geotermisk varme. Det bliver til start et demonstrationsanlæg på 1-3 MW, der forventes allerede at kunne levere varme i 2025.

Holbæk

Til forskel fra de andre projekter er Holbæk i dag ikke en fjernvarmeby, men Danmarks største gasopvarmede by. For at udfase gassen skal Holbæk omlægges til fjernvarme, og det er i den forbindelse, at der også er blevet indgået aftale om et geotermisk anlæg. Den geotermiske varme kommer til at udgøre op imod 60 % af varmebehovet i Holbæk og vil producere fra slutningen af 2026.

Københavnsområdet

CTR, VEKS og HOFOR er gået sammen om at investere i geotermianlæg på 120-240 MW, der kan dække varmebehovet for 35.000-75.000 husstande årligt. De seismiske undersøgelser er ved at blive vurderet, så man kan kortlægge, hvor de bedste boringer kan placeres. Det forventes, at det første anlæg kommer i drift i 2026 og er fuldt implementeret i 2028. Hvis rammerne og mulighederne er der, vil geotermisk varme kunne udgøre mere af den københavnske fjernvarmeproduktion i fremtiden.

I august indgik Vestforbrænding en rammeaftale om at undersøge mulighederne for geotermisk varme i selskabets område. Frem mod 2024 skal undergrunden kortlægges for at finde frem til, hvor geotermi bedst passer ind. I første omgang er der planer om tre anlæg med en samlet effekt på 55 MW, der kan forsyne omkring 30.000 boliger. Hvis forholdene og priserne er til det, kan der på sigt indfases op til 100 MW geotermi i alt.