Ingeniøruddannelse i Horsens har fokus på klima og forsyning

Det er svært at tale om forsyningsbranchens fremtid uden også at tale om klima.

For tager man bare det danske fjernvarmesystem, er der vist efterhånden ingen tvivl om, hvor stor betydning det allerede i dag har for Danmarks evner til at nedbringe udledningen af CO₂.

Skal det fulde potentiale udnyttes, er det dog svært at komme uden om, hvor vigtigt det er at skaffe kvalificeret arbejdskraft, som kan drive udviklingen. Og et bud på, hvor fjernvarmebranchen skal finde sine fremtidige kræfter, kan være Klima- og forsyningsingeniøruddannelsen på VIA University College i Horsens.

I hvert fald uddanner man ifølge lektor Carsten Nielsen netop ingeniører, som er klar til at håndtere opgaven med at udvikle de danske forsyningssystemer.

- Som færdiguddannede kan de studerende grundlæggende bidrage med den tekniske viden, som branchen har behov for. Og de kender til de rammer, branchen arbejder under. De er derudover med på de nyeste udviklinger inden for klima og bæredygtighed, da vi samarbejder tæt med klimaforskere, fortæller han og fortsætter:

- Fagligt ligger de studerende mellem en bygningsingeniør og en maskiningeniør. Man går lidt tættere på forsyningsprocesserne og systemerne end bygningsingeniører, men får alligevel kendskab til bygge- og anlægsdelen. Og så får man et kendskab til processer og pumper, som ellers typisk er viden rettet mod maskiningeniører.

Tæt samarbejde med branchen

Udover at uddannelsen er skabt i samarbejde med forsyningsvirksomheder indenfor vand og fjernvarme, arbejder man også tæt sammen med forsyningsbranchen i løbet af studietiden.

De studerende arbejder nemlig ofte med projekter indenfor forsyningsverden og sammen med de forskellige aktører, der findes. Og det betyder, at de løbende får et indgående kendskab til forsyningsbranchen, fortæller Carsten Nielsen.

- På den måde får de et kendskab til branchen og dens behov og projekter. Derudover har vi en tæt kontakt til landets forsyningsvirksomheder og tager på rigtig mange virksomhedsbesøg, siger han.

En vigtig del af uddannelsens fokus på at gøre de studerende klar til at bidrage til forsyningsbranchens udvikling er ikke mindst det praktikforløb, som kommer efter to år, forklarer Carsten Nielsen. Han understreger dog samtidig, at hovedformålet med forløbet ikke er, at de studerende skal bidrage til virksomheden. Det er nærmere omvendt.

- Som vi ser det, er en af pointerne med praktikken, at virksomheden kan investere i fremtidige medarbejdere. Branchen er med til at uddanne de studerende, men kan samtidig også præge dem og modne dem med henblik på et fremtidigt job, siger han og fortsætter:

- Praktikperioden skal ses som et læringsforløb, men selvfølgelig kan de studerende bidrage med deres viden og arbejde med projekter. De kan indgå i større projekter og selv tage ansvar for mindre. Og de tager viden med fra deres undervisning – for eksempel i de lovgivningsmæssige rammer og særlige forhold, der findes i den branche, de kommer i praktik i.

Giver grundlag for sektorkobling

Efter endt praktikforløb er det tid til, at de studerende skal specialisere sig indenfor en specifik branche – og det er også i den forbindelse, at der skal skrives et bachelorprojekt i samarbejde med en aktør indenfor den valgte branche.

- Under specialiseringen kan de studerende gå i flere detaljer med den tekniske viden i den branche, de vælger. Indenfor fjernvarme arbejder de blandt andet med energisystemer, livscyklusvurderinger og yderligere detaljer omkring de lovgivningsmæssige rammer på området. Og så kan de jo arbejde med forskellige energiformer såsom geotermi, fortæller Carsten Nielsen.

Men selvom de færdiguddannede ingeniører har målrettet deres uddannelse mod en specifik branche, har de tilegnet sig så meget viden om forsyningssystemer, at de i princippet kan arbejde i de fleste forsyningsvirksomheder.

Og den viden er et enormt godt grundlag for, at klima- og forsyningsingeniører kan være med til at drive sektorkoblingen i Danmark, mener Carsten Nielsen.

- I og med, at uddannelsen underviser i den samme grundlæggende ingeniørviden, betyder det mindre for de studerende, om de arbejder med vand, spildevand eller fjernvarme. I virkeligheden kan man skrue det helt ned til, at det handler om forsyning, energi og rør. Set ud fra et ingeniørmæssigt perspektiv er der ikke den store forskel, siger han og forklarer afslutningsvis:

- Den konstruktion skaber et godt udgangspunkt for samarbejde på tværs af sektorer. De studerende er ikke på forhånd præget af, at de vil gå det ene eller det andet sted hen. I princippet kunne man også forestille sig, at de studerende kunne skifte på tværs af brancherne, når de kommer ud og arbejder med det. Eller i hvert fald indgå i samarbejder på tværs af dem.