EU er ved at få øjnene op for grøn fjernvarme

Birger Lauersen, sidste EU-valg blev af mange kaldt et klimavalg. Forventer du, at kandidaterne igen vil have fokus på energi og klima?

– Jeg tror, at klima også vil spille en stor rolle denne gang, men ikke på samme måde som sidst, hvor ambitionerne og forventningerne var store og grønne. Mange fokuserer på de stigende leveomkostninger, herunder på netop energiregningen, og på deres økonomi generelt.

Der er skepsis over for, hvad ambitiøs klima- og energipolitik koster. Frankrigs præsident, Macron, sagde det godt, da han formulerede dilemmaet som ”end of the month versus end of the world”. Der er accept af, at klimaudfordringen findes, men mange ser behov for en anden prioritering.

Selv medlemmer af vores egen regering har nævnt udfordringen med, om folk accepterer prisen for grøn omstilling. Og hvis vi – et af EU’s rigeste lande – tøver, så tænk på holdningen i mindre velstillede lande. Der er generelt en opfattelse af, at vælgerne, og EU’s medlemslande, ikke ønsker nye, store pakker med klimalovgivning. Fokus kommer til at ligge på implementering af det, der er vedtaget.

Energi har domineret EU de seneste fem år

Hvis du ser på den femårsperiode, der snart er slut – hvor højt har energi og grøn omstilling så ligget på dagsordenen i Parlamentet og i det EU-arbejde, der foregår rundtom?

– Nu følger jeg jo tættest, hvad der foregår inden for netop energi og grøn omstilling, men jeg vil nu alligevel mene, at det har fyldt rigtig meget. Også fordi den grønne dagsorden breder sig ind på nye, ”uventede” områder med stor betydning.

- Et eksempel er finansområdet, hvor økonomiske aktiviteter fremover skal klassificeres i forhold EU's miljømål. Det er et næsten helt nyt sprog kaldet "taksonomi". Det bliver et fælles sprog, investorer kan bruge, når de investerer i projekter og økonomiske aktiviteter, som har en betydelig indvirkning på klimaet og miljøet. Er det ikke ”grønt”, bliver det sværere og dyrere at låne, fordi investorerne skal stå til regnskab for deres investeringer gennem grøn rapportering osv. Det kan blive ret omsiggribende. Fjernvarmen har en fin status, forudsat at det er god fjernvarme af den kaliber, som ses i Danmark.

”Den rigtige” fjernvarme er populær i EU

Hvis du skal pege på nogle væsentlige punkter, hvad er der så kommet fra EU på energiområdet de sidste fem år?

– Kommissionen kom med ”Den europæiske grønne pagt” i 2021. Det var en meget omfattende samling lovforslag, der skal sikre, vi når vores klimamål i 2030. Men det var også en pakke, der søgte en bred grøn omstilling på mange andre områder: transport, industri, bygninger. Behandlingen af den pakke er afsluttet, og det er vedtaget. Oven i det kom energikrisen som følge af krigen i Ukraine. Her er der blevet grebet ind i energimarkederne, regulering af prisdannelse, profitterne mv. En del af det vil leve videre.

– For fjernvarme er det væsentligste, at den er blevet veletableret i lovgivningen – primært i Energieffektiviseringsdirektivet og VE-direktivet. Det står klart, at Kommissionen, Parlamentet og medlemslandene i Rådet vil fjernvarmen det godt. Forudsat – med streg under – at det er den rigtige fjernvarme. Vi bliver promoveret, men også gransket. Den fjernvarme, der ikke er grøn eller har en klar plan for at blive det, vil få svært ved at eksistere, låne penge, tælle i forhold til krav til bygningers bæredygtighed osv.

- Den danske fjernvarme lever hovedsageligt op til de krav, Energieffektiviseringsdirektivet stiller. Den er ”effektiv fjernvarme” i direktivets forstand og vil fint kunne udvikle sig frem mod det lovfæstede mål i direktivet, som er, at al fjernvarme er 100 % VE eller overskudsvarme i 2050.

Du er præsident for den europæiske fjernvarmeorganisation Euroheat & Power. Hvordan har de forgangne fem EU-år set ud med fjernvarmebrillerne på?

– Ja, i Euroheat & Power synes vi, at vi er sluppet godt fra de sidste fem år. Der blev lagt ud med positive initiativer mht. fjernvarme, men også med den førnævnte skepsis. Fint nok med den nordiske fjernvarme, vi er rollemodellerne, men gammeldags kulbaseret, dampbaseret fjernvarme, det vil de ikke have mere af. Den skal omstilles snarest, thank you very much!

- Der er også en vedvarende diskussion om brugen af biomasse og varme fra affaldsforbrænding. Det er en meget følelsesmæssig debat, og energisektorens rationalitet tæller ofte ikke over for parlamentarikere, organisationer og andre, som bare ikke bryder sig om det. Den udfordring vil bestå.

Hvad kommer til at blive de væsentligste fokusområder for dig og Euroheat & Power i de kommende år?

– Vi må tage bestik af det politiske landskab i Europa. Som nævnt, så virker både vælgere, medlemslande og diverse sektorer til at ønske en pause i klimalovgivningen. Derfor ser vi næppe store initiativer i det næste Parlament.

- Derfor skal vi arbejde i detaljen med at udfylde det allerede vedtagne og noget mere low-key. Her kan vi godt tænke os, at man adresserer elefanten i rummet, nemlig at Kommissionens bud på målsætning for 2040 stort set ikke nævner det største energiforbrug, vi har: opvarmning! Vi ser gerne, at Kommissionen kommer med en strategi for, hvordan vi får omstillet bygningsopvarmning i Europa.

Maskinen kan påvirkes

EU-systemet kan virke som en uoverskuelig maskine med nogle kæmpe tandhjul, der kan være svære at påvirke. Er det overhovedet realistisk for den danske fjernvarmesektor at sætte aftryk?

– Det er fuldt forståeligt, at EU ser uoverskuelig ud. Det er komplekst. Men man skal ikke tage fejl: Lovgivningsarbejdet er ofte mere transparent end hjemme. Processen tager tid, men der er mange steder at sætte ind og sætte aftryk. Især hvis man er ude, mens tingene er i udkast.

- Men der er også stærke kræfter i Bruxelles. EU-Observer skrev i 2017, at gassektoren i 2016 brugte €100 mio. på lobbyisme i Bruxelles. Oliebranchen og andre bruger sikkert lige så meget. Jeg har ikke noget tal for det, men mit gæt er, at den samlede fjernvarmebranche bruger €2-3 mio. i Bruxelles – inklusive Euroheat & Powers budget. Trods dette lykkes vi med at få gode argumenter igennem.

Jeg arbejder primært igennem Euroheat & Power, og ved at Dansk Fjernvarme lader mig spille en stor rolle der. Samarbejdet med andre landes fjernvarmeforeninger og en stærkt voksende andel industrimedlemmer giver en styrke, Dansk Fjernvarme ikke ville have alene. Og så virker det stærkt, at jeg kan henvise til en stor, veldreven, moden, innovativ, forbrugerfokuseret og grøn fjernvarmesektor hjemme.

Denne artikel er første gang bragt i magasinet Fjernvarmen nr. 2/2024.