Gas-uafhængighed i højsædet for det nye Europa

Europa står midt i en krisetid, der ikke er set mage siden murens fald. Denne gang er det ikke én enkeltstående udfordring, men en polykrise – en række sammenflettede kriser, der truer med at ændre fundamentet for den europæiske union.

Midt i det hele spiller energi en helt central rolle, og afhængigheden af russisk gas har vist sig som en akilleshæl for Europas stabilitet og sikkerhed.

Sådan lød et af budskaberne fra Christine Nissen ved den seneste energi på toppen der satte fokus på: Hvor længe skal fossil energi være geopolitisk våben?

- Europa er på vej fra at være afhængig af omverdenen til at ville være mere uafhængig. Det sætter protektionisme over frihandel og hvor vi tidligere har benyttet en mere blød magt gennem handel, opruster vi nu i forsvar og sikkerhed. Europas DNA er i forandring, fortæller Christine Nissen fra Tænketanken Europa.

I årtier har Europa nemlig satset på frihandel, globale forsyningskæder og en antagelse om, at samhandel kunne bygge bro mellem nationer og bringe fred. Men med krigen i Ukraine er den vision blevet udfordret.

Ruslands brug af energi som et geopolitisk våben har afsløret Europas sårbarhed og tvunget unionen til at reagere hurtigt. Det er ikke længere en abstrakt trussel, men en konkret virkelighed, der mærkes, når energipriserne stiger, og forsyningssikkerheden trues.

- EUs DNA er i forandring og Ursula von Der Leyens nye EU-kommission er alt andet end den foregående. EU er gået fra at have grøn omstilling øverst til at have sikkerhed, økonomi og teknologi i højsædet, forklarer Christine Nissen.

Det betyder dog ikke nødvendigvis at være dårligt nyt for den grønne omstilling. Siden krigen er brudt ud, er den russiske energi blevet betydeligt mindre i det europæiske energimiks.

Senioranalytiker ved Concito, Karsten Capion, deltog også med et oplæg, der mestendels omhandlede, hvordan gassystemet i Europa gøres grønt. Nogle af svarene herpå er at stoppe for gas i rumopvarmning og minimere det i forsyningssystemet.

- For som det ser ud nu, har vi i Europa siden krigen brød ud givet flere penge til Rusland gennem direkte energiindkøb, end vi har givet i støtte til Ukraine i krigen, fortæller Karsten Capion

Det dækker ikke den indirekte import fra fx Aserbajdsjan og tæller ikke biomasse, råstoffer ect.

I det hele taget er gasforbruget gået ned især i Danmark, hvor vi i tiden efter krigsudbruddet har brugt 18% mindre gas. Primært grundet de ekstreme priser på naturgas.

Det har desværre gjort, at nogle har brugt lidt mere olie, men heldigvis har flere også søgt grønnere alternativer, fortalte Jane Glindvad Kristensen der er kontorchef i Energistyrelsen.

Fra det nye år forventer Energistyrelsen, at Tyrafeltet igen producerer på fuld kapacitet som hjælper Danmark på vej mod større uafhængighed af russisk gas.