Grøn el-balance kræver konkrete politiske initiativer

Green Power Denmark har udgivet en rapport med titlen ”Grøn el-balance i fremtiden”, hvor de giver et bud på elforbruget og elproduktionen i en vinteruge i 2030 med lav elproduktion fra vind og sol. Deres fremskrivning viser, at der i fremtiden vil være perioder med effektmangel; det vil sige perioder, hvor der ikke er nok elproduktion til at dække elforbruget. 

Vi oplever ikke udfordringer med effektmangel i dag, fordi der er en relativ høj andel af elforbruget, der kan dækkes med regulerbar elproduktion fra kraftvarmeværker. Men i fremtiden vil elforbruget stige markant, mens den regulerbare elproduktion falder, og det vil udfordre effekttilstrækkeligheden.

Men løsningerne ligger lige for: Vi skal have mere fleksibelt forbrug, så det store elforbrug kan styres, og vi skal have mere regulerbar elproduktion, så vi kan holde samfundet i gang, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.

- Vi er enige i det billede, der bliver skabt i Green Power Denmarks fremskrivninger, og vi er især enige i at vi skal gøre noget allerede nu, hvis vi skal styre uden om effektmanglen i 2030 og 2040, siger chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, Michael Søgaard Schrøder.

Gab mellem politiske målsætninger og de økonomiske rammer

For få uger siden annoncerede Lars Aagaard et planlægningsmål på 36 afbrudsminutter, som Energinet skal arbejde efter frem mod 2034. Det er et ambitiøst mål og en videreførelse af den høje elforsyningssikkerhed, som vi kender i dag.

Green Power Denmark anbefaler i deres rapport, at der laves en kapacitetsmekanisme, der sikrer effekttilstrækkelighed. Det er helt i tråd med Dansk Fjernvarmes anbefalinger til regeringen og myndigheder.

- Vi ser i dag et gab mellem de politiske målsætninger om høj forsyningssikkerhed og de økonomiske rammer for de anlæg, der skal producere el i situationer, hvor elsystemet er udfordret. Derfor er der brug for, at de politiske målsætninger følges op med politisk handling. Det kan være i form af en kapacitetsmekanisme eller andre hurtigvirkende tiltag, siger Michael Søgaard Schrøder

Mange af de anlæg, der kan levere den regulerbare elproduktion bliver i disse år lukket, og endnu flere står indenfor de næste 2-5 år overfor en beslutning om at afholde omkostninger til levetidsforlængelse. Disse kraftvarmeanlæg har typisk en økonomi, hvor omkostninger til at producere varme afholdes af varmekunderne og ligger i varmeprisen, mens de omkostninger, der kan henføres til elproduktion, skal tjenes ind på elmarkedet. For rigtigt mange gælder det, at de ikke kan tjene pengene ind på elmarkedet – og i sådan en situation vil man typisk ikke afholde omkostninger til en levetidsforlængelse.

- Elsystemet og elmarkedet er i dag indrettet sådan, at kraftvarmeanlæggene ikke får tilstrækkelig betaling for at være til rådighed. Og derfor lukker mange af dem. Ved at tilføje en kapacitetsmekanisme til det elsystem og elmarked vi kender, vil kraftvarmeværkerne få betaling for værdien af den regulerbare elproduktion, der er nødvendig for fortsat høj elforsyningssikkerhed. Vi taler ikke om subsidier eller tilskud, men om at aflønne de ydelser værkerne leverer til en markedsmæssig værdi. Det vedrører dels de systembærende egenskaber, de i dag leverer gratis, og dels i værdien af, at kraftværkerne kan levere strøm i alle årets timer - også når vind og sol ikke kan. Det er en effektiv måde at få et vigtigt bidrag til elforsyningssikkerheden, forklarer Michael Søgaard Schrøder

Samtidig med den manglende indtjening, så mærker mange kraftvarmeværker, at omkostningerne stiger. Det kan f.eks. fremhæves, at fjernvarmeværker skal betale fuld CO2 afgift på al ledningsgas; selvom andelen af biogas i gennemsnit er 40 pct. Samtidig har Evida præsenteret en kapacitetstarif, der gør det væsentligt dyrere for anlæg, der kun kører i få timer.

Det er billigere at holde eksisterende anlæg i drift

Både på europæisk niveau og i Danmark er der en bred anerkendelse af, at der er behov for regulerbar elproduktion. Klimarådet har f.eks. i deres seneste rapport fra 2023 foreslået, at man i fremtiden vil få behov for nye gasturbiner, der kan være til rådighed.

Dansk Fjernvarmes pointerer, at det er billigere at bevare eksisterende elproduktionskapacitet end at bygge nyt, og Dansk Fjernvarme er netop ved at færdiggøre en analyse, der offentliggøres i foråret, der dokumenterer denne besparelse. Forhåbentlig vil en kapacitetsmekanisme kunne designes så den er teknologineutral og samtidig sikre, at der er økonomi i regulerbar elproduktion, uanset om det kommer fra nye eller eksisterende anlæg.

- Det kan være, at vi ikke kan undgå at bygge nye anlæg, men vi synes det er oplagt, at man også sørger for at holde økonomi i de eksisterende anlæg, så vi gør det billigst muligt for samfundet. Men det kræver at vi gør noget nu. Og det kan være vi skal have fat i nogle flere håndtag end kapacitetsmekanismer på kort sigt, nævner Michael Søgaard Schrøder.

Selvom EU har foreslået en fast track ordning på kapacitetsmekanismer, så skal man måske også kigge på andre håndtag. Det kunne enten være ved at kigge på nogle af de afgifter og tariffer, der pålægges kraftvarmeanlæggene. Det kan også være ved at kigge på de forslag, som ENTSO-E, den europæiske organisation for elsystemoperatører, har præsenteret om en betaling for kapacitet, der er bygget op som en to-sidet ”contract for difference”, og som minder om den økonomiske sikkerhed der tilbydes mange VE-producenter, når de producerer strøm.