Gå til hovedindhold
Elmarked & Eltariffer
Forsyningssikkerhed
Dansk Fjernvarme

Husk at læne dig ind i forsyningssikkerhed, det er også noget, man giver

Til Energi på Toppen opfordrer Stine Grenaa energisektoren til at hjælpe hinanden med at forbedre sektorens digitalisering, transparenthed og huske på, at forsyningssikkerhed også er noget, man giver.

25. sep. 2024
Tekst af Karen Grønning Mikkelsen, kgm@danskfjernvarme.dk

Stine Grenaa – Vice President i Systemudvikling hos Energinet – slog i sit oplæg fast, at en forbedring af sektorens digitalisering vil forbedre processen med elektrificering. For selvom energisektoren i forvejen har et stærkt fundament, skal det fundament bruges til at understøtte digitaliseringen. Foto: Mathias Røn Poulsen.

  • Læs op

Indhold

    Onsdag den 25.september afholdte Dansk Fjernvarme Energi på Toppen i København, hvor dagsordenen stod på elektrificering.

    Danmark står over for, at store dele af samfundet skal elektrificeres. På Energi på Toppen deltog en lang række af oplægsholdere. De bød ind med hvert deres perspektiv på, hvad status i sektoren er på elektrificering.

    En af dem, som kom med sit bud, var Vice President i Systemudvikling, Energinet, Stine Grenaa. Hun ville med sit oplæg svare på, om Energinet kan følge med den øgede efterspørgsel på elektrificering.

    - Først og fremmest kan vi ikke følge med den øgede efterspørgsel. Det er der en masse årsager til. Der er en masse flaskehalse. Elnettet er en flaskehals for den grønne omstilling.

    Og tilføjer:

    - Det synes jeg faktisk ikke, at man skal kimse af.

    Det er Stine Grenaas pointe, at man aktivt skal gå ind og italesætte og sige, at elnettet er det. Hvis man ikke taler om, at der er nogle udfordringer og flaskehalse, så kan sektoren ikke være fælles om at løse det.

    Flaskehalsens løsning

    Løsningen på den førnævnte udfordring, vurderer hun findes i sektoren, og det gør den, fordi løsningen ligger spredt ude i sektoren, og hos dem som skal sørge for, at nettet bliver bygget.

    - Så løsningen er dialogen og tilgangen til tingene,  som løbende ændrer sig. Det betyder, at man bør hjælpe hinanden.

    I sit oplæg lagde Stine Grenaa også vægt på det digitale spor, at selskaberne skal forbedre deres digitalisering af data.

    - Derved kan vi i højere grad hjælpe hinanden og opnå mere transparens.

    Der mangler et overordnet bindeled. Det er Stine Grenaas pointe, at der på nuværende tidspunkt findes systemer, dataen bliver gemt, kunne det bindeled godt blive meget bedre.

    - Det kan det, for når systemerne skifter hænder, ændrer strukturen sig også.

    Stine Grenaa rundende sit oplæg af med at sige, at en forbedring af sektorens digitalisering vil forbedre processen med elektrificering. Selvom energisektoren i forvejen har et stærkt fundament, skal det fundament bruges til at understøtte digitaliseringen.

    - Det kan være svært at komme i gang og ændre systemet. Men det vil øge hastigheden og transparenthed.

    Forsyningssikkerhed

    En pointe som Vice Presidenten i Systemudvikling ikke nåede at få med i sit oplæg var forsyningssikkerhed.

    Det er hendes pointe, at de fleste er enige om, at det er et kollektivt gode, men de fleste synes, at det er et kollektivt gode, de får.

    - Der vil jeg fremhæve den pointe, at det også er noget man giver.

    Og tilføjer:

    - Det vil sige, at man skal læne sig ind i at være med til at skabe en højere forsyningssikkerhed på de forskellige elementer.

    De elementer, som Stine Grenaa fremhævede i sit oplæg, var: ”Geografi, samtidighed og balance, hastighed og stabilitet.”

    Konkret i forhold til fjernvarme mener Stine Grenaa, at fjernvarmesektoren skal kigge på, hvordan det står til med den kapacitet, man har,  og om den kan hjælpe på effekten og tilstrækkelighed.

    - Hvordan kan man gå ind og forbedre de nuværende processer i, så vi får bygget det rigtige net og derved reducerer netsikkerhed og stabilitet.

    Med ”netsikkerhed” mener hun, at VE-udbygning, større forbrug og nye teknologier, der kommer hurtigere og med ”stabilitet” menes evnen til at modstå pludselige forstyrrelser eller udfald.

    - Det er vigtigt med en god dialog, når man vil tilslutte noget, da det har ret stor betydning. Hvad det er for nogle tekniske komponenter, man vælger i sit projekt.

    Da man ifølge Stine Grenaa både kan gøre noget godt for forsyningssikkerheden, men man kan også vælge noget, som ikke er godt for forsyningssikkerheden. Det kan ændre den stabilitet i systemet.

    - Husk at læne dig ind i forsyningssikkerhed, det er også noget, man giver.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...