Klimaminister Lars Aagaard har fremsat et såkaldt ”planlægningsmål” for den fremtidige elforsyningssikkerhed i Danmark. Målet er sat til 36 minutter – altså at elforbrugerne må opleve 36 minutter med strømafbrud.
- Komfuret eller varmepumpen skal ikke sætte ud derhjemme og vi skal sørge for, at dansk erhvervsliv og kritiske samfundsfunktioner kan få den strøm, de skal bruge, lød det blandt andet fra Lars Aagaard ved annonceringen af det fremtidige planlægningsmål, hvor han samtidig sagde, at planlægningsmålet ikke kommer af sig selv, men kræver nye initiativer.
Dansk Fjernvarme mener, at det ambitiøse planlægningsmål er positivt, men efterlyser samtidig, at ministeren hurtigst muligt konkretiserer de politiske initiativer, som skal sikre indfrielse af målet.
- Det er positivt, at ministeren ønsker en fortsat høj forsyningssikkerhed, og at Energinet peger på behovet for regulerbar elproduktion og kapacitetsmekanismer. Men vi er bekymrede over, at det kan tage mange år før kapacitetsmekanismer kan blive implementeret. Det er afgørende for os, at der kommer politisk handling nu, hvis vi skal bevare de eksisterende kraftvarmeværker. siger Michael Søgaard Schrøder, der er chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.
Paradoks
Han henviser til, at såvel Energinet som Klimarådet har peget på vigtigheden af at bevare og fastholde kraftvarmeværkerne med deres regulerbare elproduktion som en del af den fremtidige løsning. Kort sagt vil fjernvarmeselskaber med deres fleksible forbrug og regulerbare elproduktion være med til at balancere elsystemet, der i fremtiden vil være mere fluktuerende på grund af den store mængde el fra vind og sol.
- Det er paradoksalt, at vi nu står i en situation, hvor Energinet vurderer, at der mangler regulerbar elproduktion, mens der samtidig ikke er økonomi i at holde kraftvarmeanlæggene kørende, så mange fjernvarmeværker lukker deres kraftvarmeanlæg, siger Michael Søgaard Schrøder.
- Hvis vi skal bevare de eksisterende kraftvarmeværker, skal der politisk handling til meget hurtigt.
Michael Søgaard Schrøder, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.
Det er især den øgede elektrificering af hele samfundet, der stiller større krav til elsystemet, og at alle aktører skal blive endnu bedre til at skrue op og ned for elforbruget og elproduktionen. Energinet har i sin redegørelse for elforsyningssikkerhed fra 2023 blandt andet estimeret, at det især er fra 2027 og frem, at udfordringerne tager til. Og at det i øvrigt ikke alene er en dansk udfordring, men at den går på tværs af landegrænser i Europa.
”Udfordringerne med effektmangel opstår typisk på tværs af Europa på tidspunkter, hvor produktionen fra sol og vind er lav. Årets redegørelse (fra 2023, red.) peger på, at dette problem bedst afhjælpes med ny regulerbar produktionskapacitet eller reduceret forbrug. Gode udlandsforbindelser har været og er stadig et bærende element i den danske forsyningssikkerhed, men ny kapacitet på de danske udlandsforbindelser vil kun i begrænset omfang kunne afhjælpe denne problemstilling, ” skrev Energinet i 2023.
Flere nedlukninger
Sammenholdt med det faktum, at der er mange nedlukninger og forventning om flere snarlige nedlukninger af kraftvarmeværker, mener Dansk Fjernvarme derfor, at der her og nu er brug for politiske beslutninger, der lukker hullet mellem den politiske ambition om høj forsyningssikkerhed og de nuværende økonomiske rammer for regulerbar elproduktion.
- Hvis vi skal bevare de eksisterende kraftvarmeværker, skal der politisk handling til meget hurtigt. Det bør primært ske ved, at kraftvarmeværkerne får betaling for at stå til rådighed med regulerbar elproduktion, og ved at kigge på nogle af omkostningerne for kraftvarmen. For eksempel er det ikke rimeligt, at fjernvarmeværker betaler CO2-afgift på al ledningsgas, selvom 40 pct. af gassen i ledningerne er opgraderet biogas, siger Michael Søgaard Schrøder.
Skriv kommentar