Smørum: Snart kan det ikke betale sig at understøtte elsystemet

- Det må aldrig blive fjernvarmeforbrugerne, der skal betale for, at vi kan holde hånden under elsystemet.

Sådan lyder den klare holdning fra direktør Jan Møller, når man spørger ind til, hvordan fremtiden ser ud for det samspil med elsystemet, som Smørum Kraftvarme har leveret til siden 90’erne.

I snart 30 år har kraftvarmeværkets gasmotorer været i stand til at producere strøm med naturgas, når der har manglet i nettet. Og samspillet mellem el og fjernvarme har gennem tiden været en dansk specialitet, idet det har bidraget til både elforsyning og til billig og stabil fjernvarme til forbrugerne.

Selvom varmeværket i Smørum stadig har tre gasmotorer på i alt 10 MW, som kan understøtte elsystemet, bliver det ikke nødvendigvis ved med at være tilfældet, understreger Jan Møller:

- Lige nu overvejer vi egentlig at afskaffe nogle af gasmotorerne, fordi det nærmest ikke kan svare sig at holde dem kørende. De omkostninger, vi har til service og vedligehold, er ved at løbe os over ende – og dem kan vi ikke få dækket med den betaling, vi får for at ligge klar som reserve, siger han og fortsætter:

- Især fordi det er ældre gasmotorer, giver det ikke mening for os at holde dem i live, når de store serviceeftersyn kan koste millioner. Og der er i hvert fald overhovedet ikke grundlag for, at et værk som Smørum vil kunne købe nye motorer. Sådan nogle skal jo afskrives over 20-30 år.

Svært at anbefale kraftvarme til en bestyrelse

Hvis man ikke allerede havde regnet det ud, er Jan Møller ikke ligefrem tilfreds med de vilkår, man i dag skal operere under som kraftvarmeværk.

Og det er ikke fordi, han gerne vil kunne tjene penge på at producere el. For ham er det nærmere et spørgsmål om, at samspillet mellem varmeværk og elsystem bør være en gensidig aftale.

- Set fra min stol skal det bare kunne hænge sammen, så varmekunderne ikke betaler for at understøtte elnettet. Vi behøver ikke at tjene penge på det – vores formål er bare at producere billigst mulig varme, som lovgivningen dikterer. Selvom vi gerne vil vælge den grønneste løsning, siger han og tilføjer:

- Men efterhånden er vilkårene omkring investeringer i kraftvarme så uklare, at man godt nok skal være modig, hvis man anbefaler en bestyrelse at investere i en ny gasmotor. Jeg kan i hvert fald ikke regne en business-case ud, der er fornuftig.

Noget, der kunne gøre en forskel var, hvis tilgangen til biogas ændrede sig. I dag udgør opgraderet biogas – der officielt er CO2-neutralt – omkring 40 procent af det danske gasnet, men varmeværker skal betale afgifter for al den gas, man bruger, bio eller ej.

- Det ligner for mig at se, at hensynet til statskassen er større end hensynet til klimaet, siger Jan Møller og uddyber:

- Hvis vi kunne få en afgiftslempelse på biogassen i nettet, ville casen for kraftvarmeproduktion se bedre ud. Så ville vi konkret overveje at få lavet den store service på en gasmotor i stedet for at skrotte den.

Elektrificering kan sende kraftvarme ud i kulden

Siden 2012 har Smørum Kraftvarme været i fuld gang med at elektrificere – helt i tråd med de politiske hensigter. Først investerede man i en elkedel, og siden er både solvarme og et varmepumpeanlæg kommet til. Det betyder, at gassen i dag kun udgør cirka 15 procent af varmeproduktionen.

Ifølge selskabets fjernvarmedeklaration kommer cirka 75 procent af varmen fra vedvarende energi – og der er planer om at omstille yderligere, fortæller varmeværkets bestyrelsesformand, Jan Søberg.

- Det smarte ved fjernvarmen er jo, at vi kan have de lange briller på hele tiden. Og lige nu kigger vi på egenproduktion af el med en eller flere vindmøller og muligvis solceller – sammen med mere solvarme. Derudover er vi opmærksomme på, hvis der skulle komme ny viden eller teknologi, som det ville give mening at investere i, fortæller han.

Og spørger man direktør Jan Møller til kraftvarmens fremtid i Smørum, er svaret entydigt:

Han vil ikke sætte sine penge på, at der stadig står tre gasmotorer i Smørum om få år. På et tidspunkt vil man trække sig helt fra at levere systemydelser, forventer han.

Elsystemet bliver den store taber

Hvis mange andre kraftvarmeværker går med samme tanker, som man gør i Smørum, og kraftvarmeanlæggene lukker i stor stil, kan det hurtigt gå hen at blive et problem for elforsyningen. Særligt på Sjælland kan det give udfordringer, fordi elforbruget er stort og der i nogle perioder er få aktører, der byder ind med fleksibilitet i de såkaldte regulerkraftmarkeder.

Det er i øvrigt en holdning, som deles af Energinet, der med den seneste redegørelse om elforsyningssikkerhed råber vagt i gevær og spår om en væsentligt forringet elforsyningssikkerhed, hvis vi ikke gør noget nu.

I en fremtid, hvor en langt overvejende del af elproduktionen kommer fra VE, risikerer man nemlig, at elproduktionen er lav i Danmark og vores nabolande på samme tid.

Noget kan løses med fleksibelt elforbrug og batteriløsninger, men både Energinet og deres europæiske organisation ENTSO-E anbefaler politisk handling og ændringer, hvis vi skal undgå strømafbrud i perioder uden sol og vind.

Og det er netop den slags dynamikker, som ifølge Jan Møller kan skabe usikkerheder – især hvis man ikke længere har den decentrale kraftvarme.

- For os har det ikke den store betydning, om vi producerer varme med gasmotorerne eller med andre energikilder. Vi har været fremme i skoene med den grønne omstilling og sikret, at vi har forskellige varmeproducerende anlæg, siger han og slutter:

- Så i sidste ende bliver elsystemet og i den sammenhæng Sjælland den helt store taber, hvis de decentrale kraftvarmeværker forsvinder.