Skjult milliardregning til danskerne eksploderer: Vind og sol presser elnettet

Ingeniøren.dk:
Skjult milliardregning til danskerne eksploderer: Vind og sol presser elnettet

Det danske elnet er allerede presset til det yderste, og det bliver kun værre i fremtiden. Derfor kan regningen for at sikre elnettet mod strømafbrydelser blive gigantstor, fremgår det af Ingeniøren.dk, der fortæller, at regningen i 2023 allerede blev på 2,2 mia. kroner.

Regningen for at balancere elnettet er således på få år flerdoblet og forventes at vokse yderligere i de kommende år.

- Med mere vind og sol vil der oftere opstå ubalancer på elnettet, og de bliver også større, siger Kia Marie Jerichau, der er områdeleder for fleksibilitet og balancering i Energinet, der forventer en »betydelig stigning« i behovet for systemydelser på 150 procent frem mod 2040.

I dag løber regningen op på knap 800 kroner for hver af de omkring 2,8 millioner danske husstande, som betaler den over de såkaldte systemtariffer. Frem mod 2045 vokser beløbet alt andet lige til knap 2.000 kroner (tallet er dog forbundet med meget store usikkerheder).

Der kan imidlertid være godt nyt på vej for de danske elforbrugere, som kan komme til at slippe billigere i fremtiden. Energinet kigger nemlig lige nu på, om i hvert fald en del af regningen kan lægges over på Ørsted, Vattenfall og andre, som tjener milliarder af kroner på vindmølle- og solcelleparker.

- Vi kigger på, om byrderne fordeles på den rigtige måde. En omkostning for elsystemet skal betales af dem, der skaber den, siger Energinets Kia Marie Jerichau.

*****

Nordjyske Stiftstidende:
Redning af fjernvarmeselskab koster dyrt

Rekonstruktionen af Hirtshals Fjernvarme får ifølge Nordjyske Stiftstidende længere snor, end det tidligere har været fremme. Nu ser det ud til, at løsningen på en gæld på 16 mio. kroner kan fortsætte et godt stykke ind i det nye år.

Advokat Henrik Poulsen, der er udpeget som rekonstruktør, er imidlertid helt rolig omkring forløbet.

- Jeg kan ikke sige, hvad der konkret arbejdes med, men jeg er optimistisk. Det er jo egentlig et veldrevet selskab, så det skal nok lykkes at finde en løsning, så vi undgår en konkurs, siger Henrik Poulsen til Nordjyske.

Tidligere i år afviste Forsyningsstyrelsen en løsning, hvor man gik tilbage og genåbnede regnskabet for 2022, hvor man så kunne opdele selskabet i en el-del og en varme-del. Dermed kunne der findes en løsning særskilt for el-delen uden at komme på kant med Varmeforsyningsloven.

Nu er der – skriver Nordjyske Stiftstidende - kun den mulighed, at der findes en køber, eller at der på anden måde tilføres kapital til at betale de 16 millioner.

Skifteretten har foreløbig sat en ny frist for en løsning til 3. januar, men ifølge advokat Henrik Poulsen kan den blive forlænget yderligere to måneder.

*****

Fyens.dk:
Kæmpe-varmepumpe skal installeres i tidligere kraft-varmebygning

Svendborg Fjernvarme har netop overtaget den tidligere kraftvarme-bygning på Bodøvej, hvor affald indtil november sidste år blev brændt af. Nu er planen at installere endnu en kæmpe varmepumpe i bygningen, så endnu flere svendborgensere kan få kollektiv varme. Det skriver Fyens.dk.

- Kraftvarmen blev lukket for et år siden, og siden har nedrivningen af blandt andet kedlen og alt andet inde i bygningen stået på, så vi fik først nøglerne til bygningen 1. november, siger direktør i Svendborg Fjernvarme, Kent Husted Kjeldgaard, om årsagen til, at han har været tilbageholdende med at løfte sløret for, hvad Svendborg Fjernvarme vil bruge bygningen til.

- Nu er planarbejdet i gang, så vi kan få de nødvendige tilladelser, og så må vi arbejde videre med det derfra, siger han.

Efter planen skal den nye varmepumpe kunne producere mellem 15 og 25 megawatt, og håbet er, at den kan stå klar til drift i første halvår af 2027.

Læs også historien her: Svendborg: Nedlagt forbrænding skal huse nyt varmepumpeanlæg.

*****

JydskeVestkysten:
Derfor fik Vamdrup en dag i kulden

Onsdag morgen blev der lukket for varmen og det varme vand for det meste af dagen i Vamdrup, fremgår det af JydskeVestkysten, og det var, fordi man er ved at koble det store industriområde i byen på fjernvarmenettet.

Industriområdet har hidtil været afhængig af gas, men for halvandet år siden undersøgte Vamdrup Fjernvarme, om man kunne få industrivirksomhederne koblet på. Og det tog man så fat på forleden.

- Vi begyndte med at kontakte dem alle sammen individuelt for at høre, om de var interesseret i at komme med. Det resulterede i, at vi i foråret havde så stor opbakning, at vi gik i gang med projektet, forklarer Niels Thomsen, der er formand for Vamdrup Fjernvarme.

Han vil ikke afvise, at det igen kan blive nødvendigt at lukke for varmen, men hvis det sker, bliver det formentlig i et mindre omfang end i denne omgang, hvor det faldt så uheldigt ud, at den sms-service, der varsler tilmeldte kunder om driften, var nede mandag. Det blev der dog rettet op på tirsdag morgen, hvor der blev sendt sms'er ud.

*****

JydskeVestkysten:
Særlig rabat til de hurtige: Nu kommer fjernvarmen til to nye områder

Allerede inden nytår går gravemaskinerne i gang i Nybøl og Vester Sottrup som et led i forberedelserne til udrulning af fjernvarme i de to områder. Det oplyser Sønderborg Varme, der samtidig anslår, at de første boliger kan blive koblet på fjernvarmen i løbet af det kommende forår – det skriver JydskeVestkysten.

Samtidig er der udsigt til en klækkelig rabat til de borgere, der træffer en hurtig beslutning om tilslutning. De enkelte husejere kan se frem til at spare 13.000 kroner på grundpakken, hvis de tilmelder sig fjernvarmen inden den 31. januar næste år.

På den måde vil langt de fleste kunne sikre sig en komplet fjernvarmeløsning til i alt 50.000 kroner, hvor prisen også indeholder det indvendige vvs-arbejde, oplyser selskabet.

- Vi synes selv, at det er et rigtigt godt tilbud, som vi selvfølgelig håber, mange af boligejerne i de to byer vil tage imod, siger kunde- og forsyningschef i Sønderborg Varme, Jan Due Kristensen, i en meddelelse.

Arbejdet med etableringen af fjernvarme i områderne startede for to år siden, hvor over 600 husstande tilkendegav, at de gerne ville have fjernvarme.