Netværk for kvinder: Energibranchens skæve syn på køn kan koste os rollen i Danmarks grønne eventyr

Det er blevet 8. marts, og i en tid med klimastatus, CO2-afgift og lignende er det en fin lejlighed til at reflektere over kvinder og energisektoren. Særligt fjernvarmesektoren, da det er fra fjernvarmesektoren vores verden går.

Med inspiration fra Storbritannien tog Kamma Eilschou Holm for godt et år siden initiativ til at starte netværket District Heating Divas – Scandinavia. Det er et netværk for kvinder fra Skandinavien, der i deres arbejde har berøring med fjernvarme.

Der er i dag mere end 300 medlemmer fra forsyningsselskaber, leverandør-, rådgiver-, industri-, finansielle- og uddannelsessektorer. Det vil sige, at vi er et netværk for kvinder med lang erfaring i fjernvarmesektoren og kvinder, der knap er startet.

Vi er kvinder med teknisk, juridisk, økonomisk, kommunikativ eller kontorbaggrund.

Vi er kvinder fra store kommercielle selskaber, fra små startup-virksomheder og fra demokratisk drevet virksomheder. Med andre ord: Vi favner hele sektorens mangfoldighed.

Netværk for kvinder gør en forskel

Hvorfor var det relevant at lave et netværk for kvinder?

En af de erfaringer, vi har hørt allermest det sidste år, er, at det er rart at være i et rum, hvor man ikke er i mindretal, og hvor der er nogle, man kan spejle sig i.

Det, som mange beretter, er, at selvom de er faglige eksperter på deres respektive områder, kan man blive usikker, når man træder ind i et rum, hvor der ingen er at spejle sig i. At man er den eneste kvinde.

Mange fortæller om deres overvejelser over, hvilket tøjvalg, hvilke frisurer og hvilke sko de skal vælge, og selvom der er på plads til det, kræver det et nøk ekstra mod at åbne munden.

Disse overvejelser og hæmninger forstærkes kun, jo større forsamlinger der er tale om.

Er sådanne tanker eksklusivt for kvinder? Næppe.

Mænd tænker også på, hvilken dresscode der er passende - afhængig af det møde, man skal deltage i. Det handler både om virksomhedens branding og om at sælge sit budskab bedst muligt.

Men for kvinder i en meget mandsdomineret sektor kommer der et ekstra lag på. Der kommer det lag på, der skal udjævne, at man er en kvinde, så man undgår enten at blive seksualiseret eller at blive alfaderligt omklamret.

God hensigt rammer skævt

Men hvilke bemærkninger bringer de følelser frem?

En ting er sikkert. Langt de fleste bemærkninger, man som kvinde modtager på sit arbejde, sendes afsted i den bedste tanke.

Det kan være tanken om gerne at ville give komplimenter, være sjov eller tanken om gerne at ville beskytte.

Rigtig mange gange er det vores opfattelse, at bemærkningen flyver afsted uden så meget tanke, simpelthen fordi vi alle er opdraget til, at det er sådan, vi er sammen.

Udfordringen er, at det kapper ens faglighed, når man som knap så høj kvinde forud for at holde et oplæg får tilråbet: "Rejs dig lige op."

Eller når en mødedeltager siger: "Ja, det her kan godt blive lidt teknisk." Eller ham, der i al venlighed efter et oplæg, kommer op og siger: "Du er godt nok en intelligent lille pige."

I det hele taget er anvendelsen af betegnelsen "pige" i arbejdsmæssige sammenhæng spøjs.

Vi har vanskeligt ved at forestille os situationer, hvor vi ville bruge "dreng" i relation til en kollega eller en oplægsholder. Som et medlem sagde: "Gad vide, hvor gammel man skal være for ikke længere at være en pige?"

Hvem passer dine børn?

Selvom netværkets medlemmer har mange forskellige stillinger og baggrunde, er vi fælles om at interesserer os for den grønne omstilling, fjernvarme, teknik og maskiner.

Derfor er der også mange medlemmer, der har mange variationer over spørgsmålet: "Hvorfor ved du så meget om teknik?"

Som en maskiningeniørstuderende fortæller, var hun tre gange under en jobsamtale blevet spurgt ind til, hvorfor i alverden hun havde valgt det studie. Først da hun til sidst fortalte, at hendes bror var ingeniør, var ansættelsespanelet åbenbart tilfreds med svaret.

Endelig er der bemærkninger, som næppe er særegne for energisektoren.

Det er spørgsmål som: "Hvordan kan du være kvalificeret til den stilling, når du er så ung?"

Eller eksemplet, hvor en kvindelig overordnet er ude med en af sine mandlige medarbejdere, og de øvrige mødedeltagere gentagne gange tager for givet, at det er manden, der er chefen.

Endelig klassikeren ved lange arbejdsdage eller forretningsrejser: "Hvem passer så dine børn?"

Når ens arbejdsliv er præget af vedvarende bemærkninger som ovenstående, kommer behovet for at anstrenge sig ekstra for at vise, at man er seriøs, faglig dygtig – kompetent. At man er lige så god eller "one of the boys."

Så tager vi det blå jakkesæt på, klipper håret og stikker i de flade sko. Vi lærer os at tænke og tale som mænd. Vi lærer, at kjoler, langt hår og høje hæle er useriøst – ligesom det at tænke og tale som en kvinde er.

Energibranchen kan miste værdi

Tiden er en anden i dag, end den var for 25 år siden. Vi mangler arbejdskraft, og de yngre kvinder vil ikke lave om på sig selv.

De gider ikke have bemærkninger som dem, vi lige har beskrevet. Mange af de unge mænd gider heller ikke skurvognshumor.

Hvis vi derfor ikke sammen udvikler vores sektor til både at værdsætte mænd og kvinder med de forskelligheder og ligheder, vi indeholder, bliver vi valgt fra af de yngre generationer.

Vi bliver en sektor, der er svær at spejle sig i, og vi misser det store potentiale, som fjernvarmesektoren kan bidrage med i den grønne omstilling og til løsningen af klimakrisen.

Vores håb med netværket er, at vi kan tilbyde alle kvinder i vores sektor et forum, hvor vi både kan tale klima, miljø, teknik, jura, økonomi, kommunikation og strategi.

Men også at understøtte hinanden i, at det, vi kommer med af både faglige og personlige kompetencer – herunder at vi kvinder – er præcis lige så meget værd, som de mænd, vi deler interesse og arbejdsplads med og i øvrigt er glade for at arbejde sammen med. Så vores sektor kan blive et attraktivt valg også for alle kvinder.

Vores håb for fremtiden er, at vi hver især vil vurdere andre personers seriøsitet, faglighed og kompetencer på det, der kommer ud af deres mund, og på de handlinger, de gør.

Vi håber, at personlige kompetencer som eksempelvis resultatorienteret/relationsorienteret, selvpromoverende/tilbageholdende, højtflyvende/realistisk, risikovillig/konservativ og lydhørhed/beslutningskraft vil vægtes ligeværdigt og ses som lige vigtige at inddrage i beslutningsrummet.

Kun derved kan vi fremme de bedste hjerner og opnå reel diversitet.

Men en sådan forandring kræver en egentlig kulturændring, og sådan en kommer kun ved en vedvarende, meget bevidst indsats og en vilje til forandring fra alle parter.

Derfor er vi glade for at se, at Dansk Fjernvarme har taget bolden op og sat diversitet på dagsordenen til deres regionalmøder her i foråret.

For med netværket ønsker vi også, at vi kan spille konstruktivt ind i foreningens arbejde, så vi i fællesskab kan vise, at fjernvarmesektoren også er en divers sektor, både når det kommer til tekniske løsninger, men også når det kommer til fremtidens arbejdspladser.