Det haster med nye rammevilkår for decentral kraftvarme

Hos Bramming Fjernvarme står fire store gasmotorer til kraftvarmeproduktion med en effekt på 15 MW. De står til rådighed og byder regulerbar elproduktion ind i elmarkederne. Derudover har Bramming Fjernvarme også en gaskedel til ren varmeproduktion.

Men ofte er det selskabets 15 MW elkedel, der koger vand til de over 2.650 forbrugere. Sidste år stod den for 50 procent af varmeproduktionen.

- Fordeling af produktion er svær at fastlægge, lyder det fra Lars Kristiansen, der tager sig af den daglige drift af værket.

- Jeg kører med den enhed, som giver den billigste varmepris på dagen.

Han vurderer hver dag, om det kan betale sig at producere varme på elkedlen, gaskedlen eller starte de fire gasmotorer.

Men han synes, der er en udfordring i både rammevilkårene for gasmotorerne og den måske kommende tarifstruktur for elkedlen.

I oktober sendte Energinet en ny tariferingsmetode i høring. Hvis den nye metode introduceres uændret, vil fjernvarmeselskaber med elkedler skulle betale en kapacitetsbetaling til både netvirksomhed og Energinet.

For Brammings vedkommende vil det betyde en ny fast årlig omkostning i omegnen af 300.000 kroner. Inden elkedlen overhovedet er tændt.

Elkedlerne rundt om hos landets fjernvarmeselskaber fortrænger ellers gas som spids- og reservelast i varmeproduktionen. Samtidig er de enormt gode til at levere det fleksible forbrug, som elsystemet efterspørger.

- Den nye struktur risikerer at tage elkedlerne ud af markedet, siger Lars Kristiansen.

Bevar regulerbar elproduktion

I forhold til gasmotorerne håber han, at politikerne lytter til Energinet, der i den seneste redegørelse for elforsyningssikkerhed spår om effektmangel og peger på blandt andet termisk elproduktion som en af løsningerne.

- Hvis de gerne vil have de her decentrale anlæg, der kan levere hurtig og fleksibel produktion, skal der være nogle rammer, som gør, at de kan blive der. Og vedligehold koster mange penge, oplyser driftschefen.

Han mener ikke, at de lige nu får nok ind for at vedligeholde selskabets gasmotorer.

- Indenfor halvandet til to år skal vi beslutte, om vi skal beholde vores fire gasmotorer eller ej. Så de økonomiske rammer for gasmotorer skal ændres nu. For det er ikke omkostninger, jeg og vores kunder skal stå med, siger Lars Kristiansen.

Energinet kan  godt se værdien af, at Lars og de andre driftsledere rundt om i fjernvarmen står klar med regulerbar elproduktion. Energinet beskriver, at udfordringerne med effektmangel typisk opstår på tværs af Europa på tidspunkter, hvor produktionen fra sol og vind er lav.

Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2023 peger på, at dette problem bedst afhjælpes med ny regulerbar produktionskapacitet eller et reduceret forbrug. Nye udlandsforbindelser og fleksibelt elforbrug er ikke nok til at undgå effektmangel: Der skal mere til.

Gas skal bruges, hvor det giver mening

Hos Bramming Fjernvarme tror Lars Kristiansen, at de om fem til ti år producerer langt mere varme på el end i dag.

- Vi skal jo have reduceret vores gasforbrug, så vi bruger gassen klogt, hvor det giver mening, siger han.

- Vi skal bruge biogas til termisk elproduktion, men kun til at understøtte. Den må ikke være hovedproduktion. Du har en kæmpe infrastruktur i det danske gasnet, og det vil være tosset ikke at bruge det, fastslår han.

Han kan ikke forestille sig en elektrificering af samfundet uden termisk elproduktion.

- Og jeg tror, at de kraftvarmeanlæg, der bliver tilbage, vil blive højt værdsat. Der bliver skabt en masse elforbrug; flere og flere kører elbil. Men der bliver ikke stillet tilsvarende vindmøller op. Og spørger man Energinet og ser på deres prognoser, så bliver der rigtig meget brug for den her type anlæg til fleksibel produktion, vurderer driftschefen fra Bramming.   

- Som jeg ynder at sige til min kone: Hvis vi ikke har de anlæg, og vinden ikke blæser en dag: Så er der nogen, der skal have kold kaffe og ikke have tørret hår.