Silkeborg Forsyning: Væk med de fossile brændstoffer og investér i elektrificering
Som et led i Silkeborg Forsynings omstillingsproces, bygger selskabet, efter eget udsagn, Nordeuropas største luft til vand-varmepumpe. For at opnå målet om mere elektrificering og en næsten hel grøn fjernvarmeproduktion inden 2030.
Silkeborg Forsyning har en målsætning som trumfer alle andre målsætninger, fortæller Mogens Lyhne, der er projektchef hos Silkeborg Forsyning.
-Vi vil levere klimavenlig fjernvarme til vores kunder. Det er vores overordnet mål. Den energi vi bruger lige nu, den er ikke fuldstændig grøn.
For at opnå det mål har Silkeborg Forsyning løbende udviklet en strategi for deres omstillingsproces, uddyber projektchefen.
-Vi har på et tidligt tidspunkt udarbejdet en strategi for omstillingen, som viser, hvordan vi kunne komme i mål med en næsten hel grøn produktion inden 2030. Vi kigger lige nu på flere spændende teknologier for omstilling af den resterende del af produktionskapaciteten. Der sker i disse år en spændende teknologiudvikling, som vi følger tæt.
Den strategi, Silkeborg Forsyning følger, foreskriver, at hvis selskabet vil producere grøn fjernvarme, skal de fossile brændstoffer væk. Selskabet skal derfor investere i elektrificering for at opnå grøn produktion.
Tilbage i 2015 fik Silkeborg Forsyning i første omgang etableret en 30 MW elkedel. Dernæst kom verdens største solvarmeanlæg i drift i 2016, som producerer 80.000 MWh, hvilket svarer til forbruget fra cirka 4.400 ejendomme.
I 2019 blev der idriftsat et røggaskondenseringsanlæg på det eksisterende naturgas fyrende kraftvarmeværk. Fire år senere kom en 50 MW elkedel i drift hos selskabet i 2023. Seneste skud på stammen for Silkeborg Forsyning er biomassekedlen på 20 MW og en 22 MW luft til vand-varmepumpe. Begge bliver idriftsat i begyndelsen af 2025.
Sidst nævnte er efter sigende, ifølge Mogens Lyhne, Nordeuropas største luft til vand-varmepumpe.
På baggrund af disse tiltag øger Silkeborg Forsyning deres samlede reduktion af CO2 udledning med cirka 83 procent i forhold til 2016 udledningen.
I reel klimagevinst er Silkeborg Forsyning med de tre anlæg nede på 40 kilo CO2 pr. MWh fjernvarme leveret til forbrugere. Selskabet vil gerne endnu længere ned.
-Inden 2030 forventer vi at være nede på et lavt niveau, vi kommer ikke ned på nul, idet den markedsel vi køber i lang tid fremover vil indeholde en lille del fossiltfremstillet el, men vi kan stadig reducere, fortæller projektchefen.
Det er ikke muligt for Mogens Lyhne at svare specifikt på, hvad forbrugeren konkret sparer siden Silkeborg Forsyning valgte at elektrificere.
-Det kan jeg ikke sige i kroner og øre, men vi stiler efter at lave klimavenlig varme uden at det kommer til at koste ekstra for forbrugeren.
Og tilføjer:
-Vi forventer at holde en fast pris på fjernvarmen. Det er selvfølgelig sagt med det forbehold at prisen kan stige og falde på grund af ændringer i markedsprisen på brændslerne.
Ingen andre alternativer
Det er også nemt for projektchefen hos Silkeborg Forsyning at svare på, om selskabet har overvejet andre alternativer, hvis de ikke havde skiftet til en biomassekedel på 20 MW og en 22 MW luft til vand-varmepumpe.
-Nej det har vi ikke, fordi den analyse vi fik udarbejdet viser, at der for os ingen andre alternativer er end at investere elkedler og varmepumper.
Projektchefen hos Silkeborg Forsyning kan heller ikke forestille sig nuværende tidspunkt at tænde for varmepumperne eller elkedlerne, hvis elprisen er negativ, hvis der samtidig ikke er et varmebehov til stede.
-Vi kan kun forbruge el, når vi samtidig har et fjernvarmebehov.
Mogens Lyhne er enig i, at fjernvarmesektoren og el-systemet historisk har haft et tæt samarbejde og verdensklasse sektorkobling, når det kommer til kraftvarmeproduktion. Det er hans pointe at for at fastholde værdien af sektorkoblingen, er det nødvendigt med politisk handling, når fjernvarmen i fremtiden går fra at være store el-producenter til at være store el-forbrugere.
-Det er nødvendigt, at politikerne kommer med en afklaring, hvilken retning regeringen vil gå i, når det drejer sig om elektrificering.
Og tilføjer:
-Der er ingen, som laver de helt store investeringer uden at vide med sikkerhed, at det kan betale sig.
For Silkeborg Forsyning kan det betale sig at investere i elektrificering, fordi selskabet vil levere klimavenlig fjernvarme til deres kunder. Det har været selskabets overordnet målsætning hele tiden.
Silkeborg Forsyning kigger på muligheden for at etablere lokal elproduktion, der kommer fra vindmøller og eventuelt solceller, som er direkte koblet til varmepumperne og elkedlerne.
-Vi vil gerne bidrage og producere energi lokalt i stedet for at transportere den. Det er en god idé, synes vi.
Det er også Mogens Lyhne pointe, at kraftvarmeværkerne er og vil være rigtig gode til at understøtte elnettet, men at Silkeborg Forsyning mangler en kapacitetsbetaling, der kan holde dem klar til drift.
-Jeg mener, at der er behov for kraftvarmeværkerne i fremtiden. Lige nu står de til rådighed. Hvis de fortsat skal være det og undgå en skrotning, kræver det en kapacitetsbetaling.
Silkeborg Forsyning fik etableret sin første 30 MW elkedel i 2015
Der blev idriftsat et røggaskondenseringsanlæg på Kraftvarmeværket i 2019
Dernæst blev en 50 MW elkedel etableret i 2023
Silkeborg Forsyning anlægger en biomassekedlen på 20 MW og en 22 MW luft til vand-varmepumpe. Begge bliver idriftsat i begyndelsen af 2025.
Dansk Fjernvarme sætter fokus på elektrificering
Dansk Fjernvarme har netop offentliggjort en opgørelse over elektrificeringen, der viser, at varmepumper og elkedler fylder markant mere end for blot få siden.
Denne artikel er en del af et tema om elektrificeringen af fjernvarmen i Danmark.
Læs også:
Hvalsø elektrificerer og udfaser naturgassen med ny elkedel - 1. oktober 2024.
Opsang til politikerne: Flere vil investere i elektrificering, hvis de får vished - 25.september 2024.
Elektrificering hjælper Haderslev væk fra dyr flis - 24. september.
Grøn elektrificering i Gram: Varmepumpen er det bedste alternativ til gas - 23.september 2024.
Elektrificeringen tager fart i fjernvarmen - 20. september 2024.
Skriv kommentar