ELEKTRIFICERING: Tempoet er højt – og det stiger i de kommende år

Har du sørget for at spænde sikkerhedsselen? Ellers må du hellere gøre det, for nu kommer det til at gå rigtig stærkt med elektrificeringen af fjernvarmesektoren. I de seneste fem år er der sket en tredobling af MW målt på elkedler og varmepumper – og de kommende fem-ti år forventes udbygningen at tage markant mere fart.

Det er i hvert fald forventningen hos Dansk Fjernvarme, og det bliver også bakket op af Energistyrelsens analyseforudsætninger til Energinet for 2024. Allerede i 2027 forventer styrelsen således, at der vil være installeret varmepumper med en samlet elkapacitet på cirka 670 MW – det svarer til en varmekapacitet på cirka 2.300 MW i 2027.

Derudover forventer styrelsen, at der vil være etableret elkedler med en samlet elkapacitet på cirka 3.300 MW.  Dermed vil den totale elbaserede varmeproduktion ifølge disse forudsætninger udgøre mellem 20 og 25 procent af den samlede fjernvarmeproduktion i 2027. 

Der er med andre ord tale om en meget kraftig udvikling for elektrificeringen af fjernvarmesektoren.

- Der er masser af eksempler blandt vores medlemmer på, at de har sat tempoet voldsomt i vejret med at få sendt de fossile brændsler på møddingen og erstattet med elbaserede løsninger. Det er godt for klimaet, det er godt for balanceringen af hele elsystemet i Danmark, og det vil på længere sigt også være med til at sikre stabile varmepriser for kunderne, forklarer chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, Michael Søgaard Schrøder.

Æggene skal i flere, forskellige kurve

Når han endnu ikke har hænderne helt oppe i skyerne skyldes det, at der er nogle forudsætninger, der endnu mangler at falde på plads, førend tempoet på elektrificeringen kan gå fra at være fremskrivninger og forventninger til at være reel.

Der er nemlig – som han nævner – meget, der skal falde i hak. Det handler blandt andet om, at elnettet skal udbygges, der skal være tilstrækkelig VE produktion og elektrificering af fjernvarmen skal indgå i en flerstrenget fjernvarmeproduktion.

- Vi så i 2022, at fjernvarmesektoren generelt var god til at holde varmeprisen nede, fordi mange har en flerstrenget varmeproduktion, så når priserne stiger på et input, så kan man bruge et andet brændsel. Den flerstrengede varmeproduktion er ikke bare godt for varmepriserne, men det er også godt for energioptimering, at fjernvarmen f.eks. kan udnytte overskudsvarme og balancere elsystemet, siger Michael Søgaard Schrøder.

Fjernvarmeproduktionen ændrer sig hurtigt, og om 10 år er brugen af biomasse og naturgas reduceret, mens der er kommet meget mere el, geotermi, solvarme og overskudsvarme i fjernvarmesystemet. Det er vigtigt, at selvom fjernvarmen ændrer sig, at der også i fremtiden vil være en flerstrenget varmeproduktion.

- Fjernvarmens store styrke er, at den binder flere energi- og forsyningsarter sammen på en effektiv måde. Og det gælder faktisk ikke kun varmeproduktion, men der er også store fordele ved, at fjernvarmen fastholder kraftvarmeanlæg, der kan producere både varme og strøm, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner, understreger han. 

Han nævner også, at de anbefalinger om elektrificering, som Dansk Fjernvarme netop har udgivet, fremhæver, at der er brug for at justere rammebetingelserne for at holde momentum i elektrificeringen og udnytte potentialet for at integrere fremtidens forsyning med fjernvarmen.

- Når nu fjernvarmeselskaberne faktisk er opsøgende over for muligheden for at udnytte industriens overskudsvarme – ofte med hjælp fra eldrevne varmepumper til at hæve temperaturen - så er det et selvmål, at et unødvendigt prisloft på overskudsvarme spænder ben. Det er blot ét eksempel på, at reguleringen ikke følger med. Vi er nødt til at have en åben dialog med myndigheder og politikere om rammerne for fjernvarmen, hvis vi skal elektrificere fjernvarmen effektivt og have det bedste ud af fjernvarmens unikke potentiale til at udnytte mange energikilder, siger Michael Søgaard Schrøder.