Webinar: Hvad er direktions- og bestyrelsesansvar – og er du dækket godt nok?
Hvilket ansvar har selskabets ledelse – og er du dækket godt nok, hvis uheldet er ude? På dette webinar får du indblik i direktionens og bestyrelsens ansvar, forsikringsmuligheder og håndtering af skadessituationer.
)
Webinaret giver dig et overblik over, hvad direktions- og bestyrelsesansvaret indebærer i et fjernvarmeselskab, og hvad du kan gøre for at undgå at ifalde et individuelt ansvar.
Vi dykker derefter ned i, hvad en ledelsesansvarsforsikring typisk dækker – og ikke dækker – og ser på, hvordan I kan vurdere, om jeres dækning er tilstrækkelig.
Webinaret giver dig:
- gode råd til at undgå at skulle bruge forsikringen
- indblik i, hvem der håndterer skaden og tager dialogen med forsikringsselskabet
- konkrete eksempler fra forsyningssektoren, hvor ansvar er blevet aktuelt
Undervejs er der mulighed for spørgsmål til underviserne.
Webinaret ruster dig til at stille de rigtige spørgsmål og tage aktiv del i dialogen om ansvar, risici og forsikring.
Er webinaret noget for dig?
Webinaret er målrettet direktion og bestyrelse i fjernvarmeselskaber (uanset organiseringsform), og giver inspiration til, hvordan I som bestyrelse kan tage ansvar for jeres egen sikring.
Webinaret er kun for medlemmer af Dansk Fjernvarme.
Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før webinaret.
Du deltager i webinaret via din computer eller tablet/smartphone. Som udgangspunkt skal du ikke bruge webcam, men det er en fordel at bruge høretelefoner. Hvis lyden/billedet er meget ustabilt, kan det være en fordel at tilslutte din PC til en kabelforbindelse i stedet for wifi. Du har mulighed for at stille spørgsmål direkte til underviseren via en chat.
Praktisk information og betingelser
Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:
Praktisk information og betingelser
Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.
Tilmelding
Undervisere:

Rikke Søgaard Berth
Rikke Søgaard Berth er partner i Horten med stor erfaring med beredskab og forsyning. Hun rådgiver bestyrelser og selskaber om komplekse styrings- og hjemmelsspørgsmål.

Christina Steen
Christina Steen er partner i Horten og specialiseret i tvister om bl.a. bestyrelses- og direktionsansvar med indgående erfaring med de juridiske aspekter af beredskab.