Sådan når Danmark målene for CO2-fangst

I DR Deadline 9. august, gjorde Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard det klart, at der inden for ganske få uger vil komme et udspil til politisk forhandling, der skal se på, hvordan Danmark forløser sit potentiale for CCUS, således at teknologien kan bidrage som forventet til de danske klimamål.

CCUS er i høj grad blevet hyldet som et af de redskaber, der skal føre energisektoren såvel som store industrivirksomheder i mål med deres grønne ambitioner og samtidig bidrage til at indfri Danmarks klimamål uden at forringe forsyningen og produktionen.

Men der er i høj grad også tale om store, risikofyldte investeringer, hvor hønen venter på ægget og omvendt. Hvis målet om fangst af 3,2 millioner ton CO2 i 2030 skal realiseres, så er der behov for hurtigst muligt at få fjernet risici på tværs af værdikæden.

Guldægget vil være en negativ afgift på biogen CO2

Potentialet for CO2-fangst i Danmark er endnu større end de politisk aftalte 3,2 millioner ton CO2 i 2030 - i fjernvarmesektoren alene er der et langsigtet potentiale i 2040 på fangst af mellem 3 og 6 millioner ton CO2 ifølge Energistyrelsen (større i 2030). Indtil videre er der 430.000 ton indfanget CO2 per år på vej med Ørsteds projekt, der for nylig vandt statens første CCUS-udbud. Det lykkedes blandt andet ved at indgå en aftale med Microsoft om salg af CO2-kreditter.

Netop denne aftale med Microsoft er interessant, fordi den viser, at det er muligt at finansiere (i hvert fald delvist) en investering i CCS på biogene kilder på markedsvilkår. Men markedet er endnu så ugennemsigtigt, at statsstøtte vil være nødvendigt for at sætte skub i udviklingen.

Ideelt set vil en negativ CO2-afgift sikre et incitament til at fange og lagre den biogene CO2, der udgør langt størstedelen af Danmarks samlede CO2-fangstpotentiale. Forslaget er allerede blevet fremsat af flere, blandt andet Concito, men bekymringen er også, at en negativ CO2-afgift potentielt vil være i strid med EU’s statsstøtteregler.

En negativ CO2-afgift på biogen CO2 vil ellers være guldægget for det danske CO2-fangsteventyr, da det vil øge incitamentet for etablering af CO2-fangst betydeligt og fremskynde udviklingen betragteligt. Ørsteds samarbejde med Microsoft har vist, at det private marked kan bidrage til finansiering af biogen CO2-fangst, men spørgsmålet er, om markedet er stort nok til at drive hele udviklingen alene.

En negativ CO2-afgift vil sætte skub i udviklingen og kan reduceres efterhånden som det bliver muligt at afsætte CO2’en (eller kreditterne) på markedsvilkår.

Spørgsmålet er; Er en negativ CO2-afgift på biogen CO2 helt udelukket, eller er der fortsat en mulighed for, at det kan lade sig gøre? I så fald fortjener det at blive undersøgt grundigt, da det vil være nøglen til en succesfuld CO2-fangst fremtid.

Behov for plan for den danske CO2-infrastruktur

En negativ CO2-afgift på biogen CO2 er den ideelle økonomiske løftestang, men hvis vi skal være sikre på at nå målet om at indfange 3,2 millioner ton inden 2030, er der også behov for at få omkostningerne til transport og lagring af CO2 reduceret. Det skal blandt andet ske ved at sætte fart på udviklingen af rørinfrastruktur og lagring af CO2 på land, da det forventes at være væsentligt billigere end alternativerne, herunder eksempelvis skibstransport og lagring offshore.

I den forbindelse håber vi, at regeringens politiske udspil vil indeholde tiltag, der sætter fart på udbud af licenser til lagring af CO2 på land og kystnært samt afklarer rammerne for etablering af fælles infrastruktur til transport af CO2.

Her er det særligt vigtigt, at staten hjælper med at fjerne den risiko, der er forbundet med at dimensionere rørledningerne til den samlede mængde CO2 i det pågældende område fra starten, således at vi undgår suboptimale løsninger, hvor rørledninger alene dimensioneres efter den punktkilde, der vælger at investere først.