Nystiftede Bjæverskov Fjernvarme risikerer at ramme prisloftet
På trods af et godkendt projektforslag og rigeligt med tilmeldinger kan et uafklaret prisloft ude i horisonten forhindre Bjæverskov Fjernvarme i at sende overskudsvarme fra Energinet ud til op mod 1.000 forbrugere.
Fjernvarmen har været på vej til Bjæverskov siden januar sidste år.
Og med et nyligt kommunalt godkendt projektforslag samt rigeligt med underskrevne kontrakter er man mere end bare godt på vej til at kunne levere fjernvarme til de cirka 1.000 olie- og gaskunder, som udgør langt størstedelen af byens samlede potentiale.
Byens placering lidt uden for Køge og opbygningen med en indre bykerne, en stor privat boligmasse, skoler, institutioner og et større omliggende erhvervsområde gør da også Bjæverskov til det klassiske eksempel på en oplagt fjernvarmeby. Derfor var det naturligt at starte et projekt op, da der sidste år opstod et voldsomt øget samfundsfokus på at få udfaset de fossile brændsler i Danmark, forklarer Lars Have Christensen.
Han er formand for byens tidligere initiativgruppe, som nu udgør bestyrelsen i det nystiftede selskab Bjæverskov Fjernvarme A.M.B.A. Og ifølge ham udsprang gruppens arbejde med fjernvarmen af en helt konkret idé: Byens overskydende varme var tilgængelig og skulle udnyttes.
Derfor blev der indledt et samarbejde med Køge Kommune samt ingeniørfirmaet PlanEnergi om projektet – netop for at understøtte den grønne omstilling i kommunen.
- Vi har længe vidst, at der var potentiale for at indhente en del lavtemperaturoverskudsvarme fra Energinets transformerstation lidt uden for byen. Den overskudsvarme er nu blevet grundlaget for fjernvarmeprojektet, og det kommer den grønne omstilling til gode med fjernvarme i et traditionelt naturgasområde, forklarer Lars Have Christensen og fortsætter:
- Projektet forudsætter at mellem 30 og 40 procent af varmen kommer via ventilkøling fra Energinet. Det bliver grundlasten i produktionen, mens der senere vil være mulighed for at udnytte yderligere varme fra transformerkølingen. Så overskudsvarmen fra Energinet er en meget væsentlig og afgørende forsyningsfaktor for os.
Uden overskudsvarmen bliver der ikke nogen grøn omstilling.
Skæbnesvangert prisloft virker som en misforståelse
Netop afhængigheden af overskudsvarme er desværre også en væsentlig faktor i, at bestyrelsen i Bjæverskov Fjernvarme ikke helt står med hænderne over hovedet i disse dage.
Et godkendt kommunalt projektforslag er bestemt en vigtig milepæl at nå – og den har da også givet stor gejst og glæde i Bjæverskov. Men det efterhånden ret omstridte prisloft på overskudsvarme kan vise sig at skabe unødige forsinkelser for fjernvarmen. Ikke bare i Bjæverskov, men også hos mange andre fjernvarmeselskaber.
Det varme vand, som er tilovers, når Energinets transformerstation er blevet kølet ned, er nemlig ikke varmt nok til, at man bare kan sende det direkte ud i fjernvarmenettet. Det skal opvarmes yderligere af en varmepumpe – og omkostningerne i dét ekstra led gør, at man risikerer at komme over prisloftet.
Derfor møder loftet også klar kritik fra Lars Have Christensen.
- Vores opfattelse er, at de parter der sidder omkring afklaringen af prisloftet, skal se at få det afklaret nu. Det virker som en misforståelse fra Forsyningstilsynet, at man vil beskytte forbrugerne, da andelshaverne i et fjernvarmeselskab allerede er beskyttet af forsyningsloven og hvile i sig selv-princippet. Vi må ikke tjene penge på at levere fjernvarme – heller ikke når det er overskudsvarme, siger han og fortsætter:
- Uden overskudsvarmen bliver der ikke nogen grøn omstilling – og når nu vi går og taler så meget om, hvor gode vi er til det i Danmark, må vi ikke bremse op nu, fordi vi ikke kan få udformet en pragmatisk løsning. Vi har masser af muligheder i overskudsvarmen herhjemme, så det er helt essentielt, at man ikke bliver handlingslammet.
Helt generelt mener bestyrelsesformanden ikke, at der nødvendigvis er behov for de perfekte rammer fra starten af. Sidder nogen og vil opnå et langsigtet og perfekt aftalegrundlag, kommer hverken fjernvarmeselskaber eller andelshavere videre, lyder argumentet.
- I stedet må man eventuelt sætte nogle kortvarige og midlertidige økonomiske rammer op for fjernvarmeværkerne, indtil man har det endelige overblik over en økonomisk fordelingsnøgle, der er reel og fair. Vi skal bruge noget, vi kan regne med – og regne videre på, siger han.
Der er jo hele tiden noget, der kan stå i vejen for sådan et unikt projekt. Vi har derfor valgt fra starten af at sætte nogle milepæle, som vi arbejder ud fra.
Vil ikke sidde på hænderne
Lars Have Christensen og resten af bestyrelsen i Bjæverskov lader sig dog ikke slå ud af bump på vejen, tværtimod. Dem har man allerede mødt masser af i projektet, og man forventer også at møde flere i den komplekse proces, det er at starte et værk op helt fra bunden.
Blandt andet skal man i slutningen af 2023 indhente tilbud på anlægsarbejdet for projektet – og med presset på fjernvarmemarkedet, kan det godt resultere i nogle overraskelser. Det vil man forsøge at undgå med en ekstra projektscreening, som skal afdække de nuværende markedsforhold.
- Det har hele tiden været bestyrelsens fokus, at vi i et overophedet fjernvarmemarked skal være på forkant med vores projekt. Derfor har vi prioriteret, at udbuddet på selve værket, rørføringen og tilslutningerne skal være retvisende for markedet i 2023, fortæller formanden.
Helt generelt må man ikke lade sig bremse mere end højest nødvendigt af de forhindringer, man støder på i et helt nyt fjernvarmeprojekt, mener Lars Have Christensen. Ingen har sagt eller lovet, at det skulle være nemt at udrulle fjernvarme.
- Der er jo hele tiden noget, der kan stå i vejen for sådan et unikt projekt. Vi har derfor valgt fra starten af at sætte nogle milepæle, som vi arbejder ud fra for ikke at bide over for stor en mundfuld. Vi må så forsøge at trodse prisloftet og de stigende priser undervejs. For projektet kommer ingen vegne, hvis vi bare sætter os på hænderne og venter på, at tingene bliver løst først, siger han og fortsætter:
- Hvis vi begynder at væve i, om tingene kan lade sig gøre, mister vi momentum, og så smuldrer projektet. Markedet vi står i og overfor er ikke til, at man først handler næste dag. Vi skal træffe kortsigtede og langsigtede beslutninger ugentligt, men uden at forcere noget. Der er nemlig en masse mennesker her i byen, som efterspørger og fortjener en afklaring.
Der er for os alle i bestyrelsen en enorm drivkraft for projektet. Vi vil og skal lykkes med det.
Sigter efter 2024 på trods af usikkerheder
Og det er netop den afklaring, man i Bjæverskov arbejder på fuldt tryk for at kunne komme med.
Indtil videre har hele 856 forbrugere tilmeldt sig og skrevet under – heriblandt både boligselskaber og erhvervsvirksomheder i byen. Det er alle dem, som gerne skal have svar på, hvornår de får fjernvarme. Lige nu er det dog svært at spå om, indrømmer Lars Have Christensen.
- Ud fra vores seneste tidsplan, hvor fjernvarmearbejdet igangsættes i foråret 2024, forventer vi at kunne koble de første på i slutningen af året. Det er en målsætning, vi internt sigter efter. Om der så opstår forsinkelser, eller om anlægspriserne, vi får hjem i det kommende udbud, lammer projektets samlede økonomi, er svært at sige – men det kan selvfølgelig skubbe til tidsplanen, forklarer han og tilføjer:
- Det kan godt være, at vi er nødt til at starte op med en plan B. Jeg ved jo reelt ikke, hvad jeg får tilbage af tilbud i den kommende tid.
Samtidig understreger formanden, at bestyrelsen i Bjæverskov Fjernvarme fortsat forholder sig optimistisk til projektet.
- Vi har i bestyrelsen hele tiden troet 100 procent på projektet. Det er et godt projekt, som der er en stor fornuft i, så vi har fortsat hånden på kogepladen – både overfor vores medborgere, men også overfor os selv, siger han og tilføjer til sidst:
- Der er for os alle i bestyrelsen en enorm drivkraft for projektet. Vi vil og skal lykkes med det.
Projektet i Bjæverskov kort fortalt
Bjæverskov Fjernvarme vil udrulle fjernvarme til op mod cirka 1.000 forbrugere i byen.
Varmekilden skal efter planen primært være overskudsvarme fra køleprocesserne på Energinets transformerstation i lokalområdet.
Den varme skal opvarmes yderligere med en varmepumpe, før den kan sendes ud til forbrugerne.
Derfor risikerer man at blive omfattet af prisloftet på overskudsvarme, som begrænser hvor meget overskudsvarme må koste.
Underskrifterne til fjernvarmen er indsamlet, og nu venter Bjæverskov Fjernvarme derfor på afklaring af deres kommende udbud og ikke mindst fremtiden for prisloftet.
Skriv kommentar