Energistyrelsen løfter sløret for forbrugerprisloftets niveau

Mandag eftermiddag kom Energistyrelsen med en udmelding om, hvad de nye forbrugerprislofter forventes fastsat til for årene 2023, 2024 og 2025, hvis lovforslaget om bl.a. et nyt forbrugerprisloft bliver vedtaget i sin nuværende form.

Indtil videre er der altså tale om forventede prislofter. De endelige prislofter forventes først meldt ud d. 2. januar 2025, når lovforslaget er vedtaget (forventes 19. december), og når den nye bekendtgørelse om, hvordan prisloftet skal fastsættes, er udstedt (forventes mellem jul og nytår).

De forventede prislofter er på følgende beløb:

• 2023: 486 kr./GJ (svarer til 31.668 kr. for et standardforbrug på 18,1 MWh.)
• 2024: 410 kr./GJ (svarer til 26.715 kr. for et standardforbrug på 18,1 MWh.)
• 2025: 412 kr./GJ (svarer til 26.846 kr. for et standardforbrug på 18,1 MWh.)

Det giver et gennemsnit for de tre år på 438 kr./GJ (svarer til 28.540 kr. for et standardforbrug på 18,1 MWh.).

Det vil være dette gennemsnitsbeløb, som fjernvarmeselskaberne skal holde deres forbrugerpriser (opgjort som indtægter fra varmesalg delt med solgte varmemængde) under i gennemsnit for 2023-2025 for at undgå at komme på listen over selskaber med priser over prisloftet, når denne første gang offentliggørelse i efteråret 2026.

Ved opgørelsen af prislofterne for 2023-2025 indgår et forsigtighedstillæg på 15 pct. Det skal midlertidigt  kompensere for, at der anvendes et ikke opdateret standardforbruget på 18,1 MWh., indtil der foreligger en  opdatering i 1. halvår 2025. Energistyrelsens information om de forventede prislofter for 2023-2025 samt beregningsforudsætningerne for det kan ses på dette link:

https://ens.dk/ansvarsomraader/varme/forbrugerprisloft-paa-fjernvarme.

Niveauet kan hurtigt ændre sig

Energistyrelsen udmeldinger af prisloftets niveauer for 2023-2025 svarer nogenlunde til det, som Dansk Fjernvarme forventede.

- Vi har selvfølgelig regnet på det, og det ser ud til at lande på det forventede niveau. Men man skal være opmærksom på, at  den nuværende kombinationen af inflation, høje renter og forholdsvis høje elpriser fører til et niveau, som er betydeligt højere, end det ville have været i de foregående år, er vurderingen fra Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme.

Hvis man laver en sammenligning af gennemsnit for 2020-2022 med gennemsnit for 2023-2025, så viser det en stigning på 35 pct., som skyldes stigning i varmepumpeprisen, renten og elpriserne.

- Billedet kan derfor hurtigt blive et helt andet, hvis priserne på varmepumper, renter og el falder. Så man skal ikke forvente et stabilt niveau for prisloftet og heller ikke, at niveauet ikke kan blive lavere i årene fremover.

- Vi er i gang med at dykke grundigt ned i tallene, der ligger til grund for Energistyrelsens udmeldinger om forventede prislofter. Indtil videre studser vi noget over, at der er i beregningsgrundlaget indgår en kombination af priser på under 65.000 kr. for luft-til-vand-varmepumper inkl. samtlige installationsomkostninger og COP-værdier på 3,3. Mon ikke der kan være en potential varmepumpekøber, der kunne tænke sig at få at vide, hvor man kan opnå disse vilkår, lyder det fra Rune Moesgaard.

- Man skal også huske på, at lovforslaget ikke er vedtaget. Vi arbejder fortsat ihærdigt på at få overbevist forligskredsen om, at der også bør indregnes skifteomkostninger i prisloftet, så det kan sende de rigtige prissignaler til de fjernvarmeforbrugere, der vil kunne have varige fordele ved at skifte væk fra fjernvarmen, slutter Rune Moesgaard.