EU-ekspert: Valgkamp bliver med svækket klimafokus

Europa-Kommissionen præsenterede i februar 2024 et nyt klimamål, der betyder at EU inden 2040 skal reducere CO2-udledningen med hele 90 procent.

Den udmelding kunne være startskud til, at valgkampen til Europa-Parlamentet skulle top-fokusere på grøn omstilling, men analyse- og programchef i Tænketanken Europa, Ditte Brasso Sørensen, vurderer ikke, at det kommer til at ske.

- Klima er ikke en ligegyldig del af debatten, men det er i konkurrence med andre, mere presserende dagsordner som krigen i Ukraine, fremtiden for landbruget og fødevareinflation. Den kommende EU-valgkamp kommer til at gå i flere retninger og med forskellige dagsordner, forklarer  Ditte Brasso Sørensen.

- Der er rigtig mange dagsordner, som er vigtige og bliver diskuteret lige nu. Jeg tror, det bliver et sikkerhedsvalg, et konkurrenceevnevalg og et ”trade-off mellem et klima og økonomi” valg.

Den borgernære grønne omstilling

Ifølge Ditte Brasso Sørensen er europæernes relation til den grønne dagsorden blevet mere jordnær.

- Den grønne omstilling er rykket hjem i folks huse, og ind i deres måned-til-måned økonomi, vurderer hun.

I Danmark er det ofte let at bakke op om grønne tiltag, hvis omkostningerne i dagligdagen er små eller betales over skatten. Det er, når den grønne omstilling kan mærkes økonomisk hos den enkelte, at hammeren falder, påpeger analyse- og programchefen.

- Det kan mærkes, hvis danskerne skal købe en varmepumpe for at blive klimaneutrale, også selvom der er en varmepumpepulje som dækker en del af regningen, uddyber Ditte Brasso Sørensen.

Puttet i skrivebordsskuffen 

Udover at europæernes relation til den grønne dagsorden er blevet mere jordnær de seneste fem år, er der ifølge Ditte Brasso Sørensen sket en masse ændringer i lovgivningen vedrørende de bæredygtige fødevarersystemer såsom pesticidlovgivning, dyrevelfærdslovgivning og naturgenopretning. Lovforslag som er blevet fremsat, men aldrig er blevet vedtaget.

- Forslagene kan også være blevet taget helt af bordet og puttet tilbage i skrivebordsskuffen. Eller blevet vedtaget, men i en så udvandet grad, at det er uklart om de opfylder de målsætninger, man havde, fortæller hun.

Og tilføjer:

-Jeg kan ikke huske, at jeg har set så stor en politisk tilbagetrækning på EU-plan fra kommissionens side, som man har set på miljødagsordenen.

Det er Ditte Brasso Sørensens pointe, at selvom Europa-Kommissionen er kommet langt på klimadelen  eksempelvis ved, at EU inden 2040 skal reducere CO2-udledningen med hele 90 procent. så er der ikke sket nok, når det gælder EU-miljølovgivningen, fordi meget af lovgivningen er blevet trukket tilbage.

Centeret holder sit flertal

De seneste meningsmålinger i EU viser en højredrejning, og at højregrupperne går frem. Men denne drejning kommer ikke til at rykke ved centerets flertal i EU-parlamentet, vurderer Ditte Brasso Sørensen.

- Kommissionen er afhængig af de partier, som er ude for de mainstream partier, derfor kan der være dagsordner, hvor der kan være et alternativt flertal.

Og uddyber:

- Man skal passe på med at overfortolke højredrejninger i EU-parlamentet, for hvis man tror på en højredrejning, skal du også som vælger tro på, at der er nogen, som vil have et generelt samarbejde mellem ID (Gruppen Identitet og Demokrati), gruppens Matteo Salvini og DF (Dansk Folkeparti).

Der kan ifølge Ditte Basso Sørensen være flere ideologiske grunde til, at vælgerne ikke vil det samarbejde. Derudover stemmer ID gruppens medlemmer meget forskelligt.

- ID er ikke på samme måde, som de andre partier en reel politisk magtfaktor. Det er de ikke, fordi de enkelte personer i gruppen, mener noget forskelligt.

- Det er vigtigt at holde fast i centeret. Centeret holder sit flertal i EU-Parlamentet.

Det er derfor hendes pointe, at i dag er det flertallet, der regerer i Europa-Parlamentet, og det er det også på den anden side af valget, hvis man skal tro på meningsmålingerne.

Nuancer af grøn

Selvom klima, energi og grøn omstilling træder i baggrund hersker der ingen tvivl om, at Europa-Kommissionen altid bliver nødt til at forholde sig til klima, energi og grøn omstilling.

- Klimaet vil altid være der. Spørgsmålet er bare, hvilken nuance af grøn det bliver. EU skal have identificeret de teknologiområder, hvor EU kan vinde, siger Ditte Brasso Sørensen og tilføjer:

- Derudover er det ikke til at komme udenom, at krig og uro præger verden for tiden. Det betyder at EU’s energipolitik handler mere om økonomi og forsyningssikkerhed end om klima og grøn omstilling. Det er aldrig ”enten eller”, det er ”både og”.

Hun uddyber:

Da Rusland invaderede Ukraine blev det en meget presserende dagsorden at få skabt en mindre afhængighed af russisk gas. Man gjorde to ting. Den ene var, at hæve importen af LNG (Liquefied natural gas) voldsomt, og det gør ikke klimamiljøregnskabet bedre. Det kan være bedre på en sikkerhedspolitisk dagsorden, men det er jo stadig noget fossilt, der ødelægger ret store naturområder, når man skalerer det op. Den anden ting var at accelerere udrulningen af vedvarende energi. Så man gør begge ting, men det er de sikkerhedsmæssige spørgsmål, der vejer tungest lige nu.