Forbrugerprisloft kan bremse den grønne omstilling i Skagen

Regeringens planer om at indføre et loft over forbrugerpriser på fjernvarme er ikke ligefrem blevet taget godt imod af fjernvarmebranchen.

For mens intentionen med reguleringen er at beskytte forbrugerne, giver flere fjernvarmeselskaber udtryk for, at den kan have den modsatte effekt.

I Skagen – hvor fjernvarmeprisen i dag ligger et pænt stykke under landsgennemsnittet – kan udsigten til et prisloft ligefrem være med til at forhindre byens grønne omstilling på længere sigt. Det fortæller Skagen Varmeværks direktør, Thomas Rasmussen.

Flere tusinde borgere i Skagen kan i værste fald blive påvirket af prisloftet, for mens Skagen Varmeværk i dag har cirka 3.500 forbrugere, ligger potentialet i hele byen på omkring 6.500.

- Prisloftet vil gøre, at vi fremadrettet i langt højere grad vil overveje, om vi skal investere i at hjælpe borgerne i Skagen væk fra naturgas og over på fjernvarme. Vi investerer langsigtet i infrastruktur, der skal holde 40-50 år ud i fremtiden, og over 20 år er der en reel risiko for, at nogle af forudsætningerne for vores beslutninger ikke holder stik. Det kan gøre, at vi over tid kommer til at ramme prisloftet, forklarer Thomas Rasmussen og fortsætter:

- Så er det jo naturligt, at vi overvejer, om vi ikke bare skal nøjes med at lave grøn og billig fjernvarme til vores nuværende andelshavere og lade resten af borgerne i Skagen By sejle deres egen sø. Enig - det er en helt forkert tankegang. Men det er en direkte følge af implementeringen af forbrugerprisloftet på fjernvarme: Varmeværkerne vil være nødt til at holde sig tilbage med at investere i udvidelser.

Prisloft sammenligner æbler med pærer

I Skagen er man så heldige, at en stor del af fjernvarmen kommer fra industriel overskudsvarme – og det gør det lettere at holde varmepriserne på et lavt niveau.

Derfor håber Thomas Rasmussen på, at man i fremtiden vil kunne holde sig under et eventuelt prisloft – men han understreger samtidig, at der ikke er nogen garantier. Særligt fordi den regulering og lovgivning, som ligger til grund for prisloftet, ifølge ham rammer skævt på mange måder.

Især når det gælder beregningsgrundlaget, som ud fra det nuværende lovforslag skal tage udgangspunkt i udgifterne til en varmepumpe.

- Det er ikke fastlagt i forbrugerprisloftet, hvilken type varmepumpe der skal sammenlignes med. Så selvom forbrugeren måske skulle bruge en større varmepumpe ud fra deres boligtype, regner man ikke nødvendigvis med det. Samtidig indregner man ikke reinvesteringer i en ny varmepumpe, som jo naturligt kommer, når varmepumpen en 10-15 år senere er slidt op, siger han og fortsætter:

- De skal kun regne med indkøb og installation af den her varmepumpe – så er det det. Det sammenligner man direkte med fjernvarmeselskabets pris. Og det har jeg noget imod. Hvis bare vi sammenligner æbler med æbler, så vil jeg gerne konkurrere. Det kan vi nemlig godt. Men det der med, at man skal sammenligne æbler med pærer, det dur simpelthen ikke.

Uklarheder i lovforslag bekymrer

Ud fra regeringens lovforslag skal det nye forbrugerprisloft træde i kraft fra 2025, men allerede i efteråret i år, skal Energistyrelsen beregne og udmelde det loft, som kommer til at gælde til næste år.

Udfordringen er bare – mener Thomas Rasmussen – at der endnu ikke er en procedure klar for, hvordan prisloftet konkret skal beregnes. Indtil videre ligger det kun fast, at udgangspunktet bliver Energistyrelsens teknologikatalog, hvor priserne ikke er blevet opdateret siden 2020.

- Det vil sige, at Energistyrelsen har mere eller mindre frit slag til at beregne den pris, de nu finder passende – og i øvrigt på baggrund af data, der er forældet. Alle er vel bekendt med den inflation, vi havde i samfundet i 2022 og 2023 – og derfor er der al mulig grund til at frygte, at prisloftet for 2025 vil komme til at ligge uretmæssigt lavt, fordi tallene simpelthen er forældede, lyder anken.