Temadag har fokus på overskudsvarme uden prisloft
Denne sommer forsvinder prisloftet på overskudsvarme. Nu kan du få mere at vide om, hvad det betyder for teknik, økonomi og jura i de projekter, som fjernvarmeselskaber har på vej.

Fjernvarmeselskaberne har igennem længere tid set sig sure på det prisloft, der politisk blev lagt ned over overskudsvarmeprojekter. Nu forsvinder det fra denne sommer, men hvad betyder det for de projekter, som fjernvarmeselskaberne måske har sat på pause – hvilke muligheder åbner sig nu for dem?
Det vil Dansk Fjernvarme forsøge at give nogle svar på, når der er temadag den 21 maj i Fjernvarmens Hus i Kolding. Det bliver en temadag, hvor der vil være fokus på teknik, økonomi og jura i forbindelse med overskudsvarmeprojekter.
På temadagen kan du høre om, hvordan fjernvarmeselskaber og industrivirksomheder ser på mulighederne for overskudsvarme, med fokus på en sund økonomisk forretning for begge parter, fokus på gode tekniske løsninger, og med udgangspunkt i de juridiske rammer omkring overskudsvarme.
Er temadagen noget for dig?
Temadagen er for dig, der er driftsleder, direktør eller bestyrelsesmedlem i et fjernvarmeselskab, som enten har overskudsvarme som en del af varmeproduktionen, eller som gerne vil have det i fremtiden.
Dagen er også relevant for industrivirksomheder m.fl., der søger inspiration samt rådgivere, som hjælper fjernvarmeselskaber med overskudsvarmeprojekter.
Du vil få dybere indsigt i de overvejelser, der ligger bag beslutningen om at anvende overskudsvarme. Der vil være konkrete eksempler fra fjernvarmeselskaber, som arbejder med overskudsvarme, og der vil være strategiske overvejelser om samarbejdet med en overskudsvarmeleverandør.
Blandt oplægsholderne vil bl.a. være Grenaa Fjernvarme, som nu kan få gavn af overskudsvarme fra De Danske Gærfabrikker, der ligger på den anden side af vejen. Direktør Søren Gertsen vil give indsigt i, hvilke skridt der skal tages, for at projektet bliver gennemført, og hvordan man samarbejder om driften efterfølgende.
Temadag om overskudsvarme
Dansk Fjernvarme afholder temadag om overskudsvarme i Fjernvarmens Hus i Kolding den 21. maj fra klokken 09.30.
Læs mere om programmet og hvordan du tilmelder dig – klik her.
Mange gode projekter bliver nu taget op
Vi har samlet en række gode eksempler på selskaber, der allerede nu kan komme videre i arbejdet med at få udnyttet lokal overskudsvarme:
Odder Varmeværk
Overskudsvarme: ”Afskaffelsen af prisloftet kommer meget belejligt” - 4. april 2025.
Sønderborg Varme
Fordelene ved overskudsvarme skal markedsføres mere - 24. mars 2025.
Fjernvarme Fyn:
Fjernvarme Fyn: Endelig kunne fornuften og klimaet sejre- 2. april 2025.
Vejen Varmeværk
Luksusproblem i Vejen: Må vælge mellem to overskudsvarmeprojekter - 28.marts.
Hinnerup Fjernvarme
Hinnerup: Afskaffelsen af prisloft kunne ikke være timet bedre -18. marts 2025.
Viborg Varme
Nu kan overskudsvarmen gøre Viborg fri af naturgas -13. marts 2025.
TLV Forsyning
Overskudsvarme: Ud med fliskedler og ind med varmepumper -10. marts 2025.
Fors
Fors ser muligheder i overskudsvarme fra datacenter- 6. marts 2025.
Grenaa Varmeværk
Overskudsvarmegennembrud: Direktør går nu markant gladere på arbejde- 3. marts 2025.
Skriv kommentar