Lokalmøde om projektforslag, udbud og etablering i Gram
Lokalmødet inviterer til uformel dialog og debat omkring projekter, samarbejde og finansieringsmuligheder.
Mødet blev afholdt i Gram den 27. september 2023.
Det går stærkere i fjernvarmesektoren end nogensinde før, og ikke tidligere har så mange varmeselskaber været i gang med udvidelser, udbygninger og andre konverteringsprojekter.
Når det går så stærkt, er det afgørende, at du har helt klare bindeled til interessenter, og at du har et fuldt overblik over dine økonomiske muligheder.
Derfor inviterer vi til Lokalmøde, for at belyse forskellige problemstillinger og give et vigtigt og godt rum til diskussion med kollegaer om, hvad der er de vigtigste elementer, når vi taler interessenter og økonomiske muligheder, samt hvordan et varmeselskab bedst griber det an.
På lokalmødet drøfter vi blandt andet:
- Projektforslag, udbud og etablering
- Projektsamarbejde med kommunen og borgerne
- Muligheder og risici
- Projekter, finansiering og tariffer
- Økonomistyring, finansieringsmuligheder og tariffer
- Muligheder og risici
Formålet med lokalmødet er, at deltagerne inspireres i forhold til behov og muligheder ved både bestyrelsesarbejdet og det daglige arbejde med udvidelser og udbygning, uanset om det omhandler nye eller eksisterende områder.
Forud for lokalmødet tilbyder værten en rundvisning på værket kl. 15.00-16.00.
Bemærk, at der er et begrænset antal pladser i forhold til lokaleforholdene på mødestedet.
Er lokalmødet noget for dig?
Lokalmødet er for dig, der er leder eller bestyrelsesmedlem i et fjernvarmeselskab, og som er nysgerrig på eller påtænker at opstarte en proces med udvidelse og udbygning.
Udgangspunktet for lokalmødet er Dansk Fjernvarmes vejledninger, både i forhold til det daglige arbejde og i forhold til bestyrelsen.
16.00 Velkomst
Lars M. Damkjær, Gram Fjernvarme
Præsentation af program og indlægsholdere
Ole Juhl, Dansk Fjernvarme
16.10 Nyt fra Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarmes information til medlemmer om relevante emner, tiltag og arrangementer.
Ole Juhl, Dansk Fjernvarme
16.20 Projekter, udbud og etablering
Søren Magnussen, Anders Jespersen eller Klaus Lunddal Brose, Dansk Fjernvarme
- Projektsamarbejde med kommunen og borgerne
- Muligheder og risici
16.55 Gruppedebat og diskussion om projekter, udbud og etablering
Gruppedebat og diskussion om tanker, erfaringer og problemstillinger.
Forud for lokalmødet fremsendes 1-2 spørgsmål, der vil blive inddraget i gruppearbejdet. Afsluttes med opsamling i plenum.
17.50 Projekter, finansiering og tariffer
Søren Magnussen, Anders Jespersen eller Klaus Lunddal Brose, Dansk Fjernvarme
- Økonomistyring, finansieringsmuligheder og tariffer
- Muligheder og risici
18.15 Aftensmad
18.45 Gruppedebat og diskussion om projekter, finansiering og tariffer
Gruppedebat og diskussion om tanker, erfaringer og problemstillinger.
Forud for lokalmødet fremsendes 1-2 spørgsmål, der vil blive inddraget i gruppearbejdet. Afsluttes med opsamling i plenum.
20.10 Opsamling og afslutning
Hvad har vi fået med hjem fra mødet og tanker/emner til næste lokalmøde?
20.30 Tak for i dag
Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage inden lokalmødet.
Praktisk information og betingelser
Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:
Praktisk information og betingelser
Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.
Mødeleder
Ole Juhl
Ole Juhl er ansat som seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme, hvor han blandt andet arbejder med gaskonverteringer og samarbejde med kommuner.
Der er ingen aktuelle datoer.