Gå til hovedindhold
Temadag
Elmarked & Eltariffer
Energipriser
Afholdt

Temadag om elmarkedet

Der er fart på elektrificeringen og som fjernvarmeværk bør man tage stilling til både elmarkedernes muligheder og risiko. På temadagen dykker vi ned i systemydelser og muligheder for at prissikre sin el.

Temadagen blev afholdt i Kolding den 3. december 2024.

Arbejder du for eller i et fjernvarmeselskab og kunne du tænke dig at høre om mulighederne for at være aktiv på elmarkederne med din varmepumpe eller elkedel og på den måde sænke varmeprisen?

Kunne du tænke dig at vide, hvordan du øger værdien af dit el fra dit kraftvarmeværk og samtidig bliver en vigtig brik i sektorintegrationen? Er du interesseret i at blive klogere på, hvordan du kan prissikre dit el?

Er du lidt rundforvirret over alle ændringerne på elmarkedet og ønsker et overblik? Så er dette temadagen som du skal tilmelde dig.

På temadagen vil du

  • få en introduktion til elmarkedet
  • høre om hvilke muligheder, der er for at prissikre sig i dag
  • få en introduktion til balancemarkederne
  • få et overblik over ændringerne på elmarkederne

Er temadagen noget for dig?

Temadagen henvender sig til fjernvarmeselskaber, som har elproduktion og/eller elforbrug og gerne vil blive klogere på elmarkedet.

Der er kaffe og morgenbrød klar fra kl. 9.00.

09.30 Velkomst og introduktion til dagen
Michael Søgaard Schrøder, Dansk Fjernvarme

09.45 Introduktion til elmarkedet
Engrosmarkedet for el er ikke bare ét marked og det kan virke komplekst at forstå dynamikken mellem de forskellige markeder. Få en introduktion til de forskellige markeder, hvordan prissætningen foregår, hvilke krav der stilles samt hvilke aktører, der pt. opererer på disse markeder.
Ulrik Møller, Energinet

10.45 Pause

11.00 Prissikringsmuligheder
Elprisen svinger både fra time til time og område til område og for aktørerne udgør dette en finansiel risiko. Risikoen kan dog reduceres gennem handel med forskellige finansielle produkter i forward-markedet. Få en introduktion til hvilke muligheder, der findes for at prissikre sig i dag.
Thomas Brouer, Kredsløb

12.00 Frokost

13.00 Introduktion til markedet for systemydelser
For at opretholde frekvensen og balancen i elsystemet indkøber Energinet systemydelser. Porteføljen af systemydelser er stor og kompleks og forskellig afhængig af geografi. Få en introduktion til formål med ydelsen, tekniske krav til ydelsen og prissætning af ydelsen.
Mikkel Hesselbæk, Centrica

14.00 Kaffe og kage

14.15 Energimarkederne forandrer sig de næste år
Der kommer mere fluktuerende energi ind i systemet, og det stiller nye krav til markedet. Derfor er tendensen på tværs af markederne, at det bliver kortere tidsopløsning og at der handles tættere på driftsøjeblikket. Desuden bliver balancemarkederne i højere grad handlet på tværs af landegrænser. Disse ændringer har også betydning for aktørernes muligheder i at deltage. Få et overblik over de ændringer, der skal implementeres de næste år.
Line Kamp Bräuner, Energinet

15.15 Opsamling og afslutning
Michael Søgaard Schrøder, Dansk Fjernvarme

15.30 Tak for i dag

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før temadagen.

Praktisk information og betingelser

Vil du vide mere om persondata, afbudsvilkår og andre betingelser, så læs videre her:

Praktisk information og betingelser

Samme sted finder du kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer, eller hvis du har brug for hjælp til tilmelding eller afbud.