Forsyningssektoren kan indfri et stort CO2-fangst potentiale med færre barrierer

Regeringens nye oplæg om CO2-fangstpotentialet i forsyningssektoren hilses meget velkommen af de danske affaldsenergi- og kraftvarmeselskaber, der står klar til at bidrage positivt til at indfange CO2 og dermed bidrage til de danske klimamål. Det er et rigtig godt oplæg, der tager mange skridt i den rigtige retning.

Fangstpotentialet i forsyningssektoren skønnes til at være mellem 7,5 og 9,1 mio. ton om året i 2030, hvoraf størstedelen vil være fangst af biogen CO2, som bidrager med negative udledninger ved lagring.

Dermed er regeringens oplæg, hvor barriererne for CO2-fangst i forsyningssektoren skal fjernes, så potentialet kan indfries, et vigtigt bidrag.

I oplægget lægges der blandt andet op til, at et anlæg der sparer omkostninger til CO2-kvoter og afgifter ved at fange CO2, nu kan anvende værdien af de sparede afgifter og kvoter til at finansiere CO2-fangst. Det er et rigtig godt initiativ, som sektoren har efterspurgt længe, og det er et vigtigt bidrag til, at det kan blive muligt at etablere CO2-fangst anlæg i Danmark.

Sektoren har længe ønsket, at det skal være muligt at lave anlæg til CO2-fangst – der er en stor investering –  i samme selskab som selve produktionen. Det har regeringen lyttet til i deres udspil, hvor de gør det muligt at etablere et CO2-fangst anlæg i samme selskab som (kraft) varmeproduktionen (herunder affaldsenergianlæg). For mange selskaber er det et essentielt element i at kunne etablere et fangst-anlæg.

Vi skal undgå overregulering

Ligesom regeringen præsenterer, støtter branchen op om, at der skal være en risikoafgrænsning for fjernvarmekunderne i forbindelse med at etablere CO2-fangst. Men kravet om selskabsmæssig adskillelse er  overflødigt for de forbrugerejede selskaber, da det er ejerne, der vil stå med risikoen, og det er forbrugerne selv, som er ejere af disse selskaber.

Dermed vil et krav om selskabsmæssig adskillelse alene tilføre unødvendige omkostninger til administration uden at fjerne en risiko for forbrugerne. I stedet bør forbrugerejerskabet tænkes positivt ind i rammevilkårene.

Udnyt fordelene ved sektorens demokratiske ejerskab

En ting der er fraværende i regeringens oplæg er udnyttelsen af forsyningssektorens rødder i det demokratiske ejerskab, hvor stort set alle kraftvarme- og affaldsenergiselskaber er ejet af enten borgere eller kommuner. Det er ejere, som har ambitioner og ønsker om at tage klimaansvar og bidrage til et CO2-neutralt Danmark.

Udspillet gør det muligt for kommuner at finansiere CO2-fangst. Det er meget positivt. I praksis skal de kommunale penge til klimatiltag dog konkurrere med velfærdsydelser, og det kan risikere at sænke hastigheden på at få sat CO2-fangstanlæg op på kommunale anlæg.

Derfor foreslår vi som et supplerende tiltag at gøre det muligt for et fjernvarmeselskab på frivillig basis at kunne indgå en aftale med en varmeproducent (affaldsenergianlæg eller kraftvarmeanlæg) om at etablere et CO2-fangstanlæg mod at afholde en andel af omkostningerne. Det vil give varmeforbrugerne en medbestemmelse og ansvar for den grønne indfangelse.

Jeg ved, at der er mange fjernvarmeselskaber, der ønsker at gå denne vej for derigennem at bidrage til opfyldelsen af klimamålene.

En sådan ordning skal dog ikke gå ud over forbrugerbeskyttelsen, som netop er noget, forsyningssektoren værner om. Det er et grundelement i sektoren, og derfor bør en sådan model også være aftalebaseret og frivillig for de fjernvarmeselskaber, der har muligheden og ønsker at tage et klimaansvar.

Men vi bør give de danske varmeforbrugere en initiativret og medbestemmelse, som hele Danmark vil kunne få gavn af.

Regeringens oplæg er et rigtig vigtigt skridt mod at indfri det store fangstpotentiale, der er i forsyningssektoren, men der er mere at hente, hvis vi virkelig skal sikre værdien.

Dette debatindlæg er bragt i Klimamonitor den 23. januar 2024.