Aars: Ærgerligt hvis prisloft forhindrer projekter

Et prisloft på overskudsvarme, der egentlig skal beskytte forbrugerne, kan ende med at koste dem dyrt.

For med det nye loft kan fjernvarmeselskaber i princippet stå i en situation, hvor overskudsvarmen på den ene side er den billigste varmeform, men på den anden side overskrider loftet.

Og for Jan Clement, direktør for Aars Fjernvarme, giver det lidt paradoksale scenarie særligt anledning til ét spørgsmål:

– Får vi så automatisk dispensation fra prisloftet, hvis overskudsvarmen er vores billigste varme, men alligevel ligger over prisloftet?

Fjernvarmeselskabet står over for et par mulige projekter med udnyttelse af overskudsvarme fra henholdsvis et kyllingeslagteri og et biogasanlæg – det første med en investering på cirka 20 millioner kroner. 

I dag kommer langt størstedelen af varmen i Aars fra affaldsforbrænding, men denne varmestrøm forventes at blive mindre og helt ophøre inden for 10-15 år. Der skal derfor etableres nye varmestrømme.

De to overskudsvarmeprojekter forventes at kunne levere billigere varme end den nuværende affaldsforbrænding, men vil være afhængige af de fremtidige priser på el og eventuelle afgifter. 

– Vi er usikre på, hvilken betydning prisloftet får for vores projekter, så vi skal have afklaret de usikkerheder, der måtte være, inden vi tager vores investeringsbeslutninger, siger Jan Clement og fortsætter:

– Vi må ikke, så vidt jeg forstår, aftage eller producere overskudsvarme på tidspunkter, hvor prisen vil overstige prisloftet, men om det er på timebasis, på døgnbasis eller noget helt tredje, vil jo få indflydelse på mulighederne for at køre med det pågældende anlæg og dermed kunne true businesscasen. 

Altid pligt til billigste varme 

Jan Clement vurderer, at det i høj grad bliver elprisen, som kommer til at afgøre, om overskudsvarmen kan holde sig under prisloftet, når varmen skal boostes i en varmepumpe. 

- Vi har set kæmpe udsving i elprisen de seneste par år. Det kan ske igen, og så vil vores overskudsvarmeprojekter i visse år måske overskride prisloftet. Det kan få betydning for både os og leverandøren af overskudsvarme, hvis vi ikke kan få vores varme, og leverandøren ikke kan få sin køling fra os. Begge parter taber, siger Jan Clement. 

Han vurderer på den anden side, at prisloftet måske kan hjælpe selskaber med at skrive et krav ind i leverandøraftaler om, at overskudsvarmen skal leveres med en vis margen under det aktuelle prisloft. Men hovedbudskabet er dog stadig tydeligt:

- Egentlig synes jeg, at prisloftet virker overflødigt og skaber unødvendig usikkerhed om store investeringer. Vi er i forvejen forpligtet til altid at levere den billigste varme. Det vil være meget ærgerligt, hvis et prisloft forhindrer flere nye overskudsvarmeprojekter, fordi usikkerheden i investeringerne bliver for stor, siger Jan Clement.