Antropologer: Derfor tøver kunderne med fjernvarme

Varme er usynlig. Varme er bare noget, som er der. Varme er noget, vi ikke skænker mange tanker. Lige indtil vi bliver tvunget til det …

– Varme blev pludselig synlig i 2022, da energipriserne steg, og der kom en politisk dagsorden om at blive uafhængig af russisk gas. Så ville alle gaskunder over på fjernvarme eller varmepumper. Men den brændende platform er igen døet lidt ud. Varmen er ved at blive usynlig igen, og det er fjernvarmeselskabernes udfordring, når de gerne vil konvertere kunder, siger etnolog Marie Aarup.

Hun har arbejdet i krydsfeltet mellem energiforsyning og antropologi hos Teknologisk Institut, Rødovre Kommune, som selvstændig og nu i Klimasekretariatet i Rudersdal Kommune, som i øvrigt står over for store konverteringsprojekter.

I branchens selvforståelse er fjernvarme det naturlige valg: Den er en kollektiv energiform, der kan udnytte et væld af energikilder, indgå i sektorkobling, og den er hastigt ved at blive helt baseret på vedvarende energi. Men den fortælling er ikke altid nok til at skabe det nødvendige grundlag for konverteringer, som det aktuelt viser sig rundtom i landet.

– Økonomi spiller selvfølgelig en stor rolle for mange, når de skal tage en beslutning om tilslutning til fjernvarme. Men det er faktisk ikke alle, som er trygge ved kollektiv varme. Nogle foretrækker at være deres egen ”fyrbøder”. Nogle mennesker kan opleve, at der er en attraktiv frihed og selvstændighed med oliefyr, fastbrændselsfyr, naturgas eller varmepumpe. De vil gerne selv kunne vælge deres energileverandør, siger Marie Aarup.

Identificere barrierer

Marie Aarup mener, at indsatsen for at konvertere borgere til fjernvarme i højere grad skal tage højde for de barrierer, der kan være. Og dem kan man ikke nødvendigvis tænke sig til, man må ud og tale med kunderne.

– Man skal i bogstavelig forstand helt ud i deres hverdag – i boligkvarterer, skoler, grundejerforeninger, sportsarrangementer, forsamlingshuse … man skal ud til både formelle og uformelle lokale fællesskaber. Branchen har levet sit eget liv og været mest optaget af effektivitet og andre teknisk-økonomiske problemstillinger, siger Marie Aarup og fortsætter:

– Nu skal man ud til borgerne og i dialog. Man skal spørge og lytte, ikke bare sælge. Man må prøve at forstå de barrierer, der kan være. Ofte handler de om den livssituation, borgerne befinder sig i.

Barrierer for fjernvarme kan der være mange af: Oplevelsen af at det fungerer godt og smertefrit med naturgas. At man lige har serviceret sit fyr eller fået et nyt. At man selv ønsker at vælge sin energileverandør. At man godt kan lide at håndtere sit varmeanlæg. At man kan få tilskud til en varmepumpe. At der er for lang ventetid på fjernvarme. At man har solgt eller overvejer at sælge sin bolig. At man er ved at blive skilt. At man har brugt en masse penge på at renovere sin bolig. Eller at man simpelthen mangler tilstrækkelig info om, hvad fjernvarme egentlig indebærer ”for mig” … økonomisk, praktisk, tidsmæssigt.

– Skepsis handler ikke nødvendigvis om økonomi. Man kan godt sige nej tak til fjernvarme, selv om man har råd. Det kan være holdninger, manglende viden eller personlige omstændigheder, som gør, at man siger nej. Alternativet til fjernvarme er jo ikke, at der ikke er varme. Det er bare en anden varmekilde, som på det praktiske plan måske fungerer fint allerede. Og varme fra fjernvarme mærkes jo ikke anderledes end den fra naturgas, siger Marie Aarup og uddyber:

– Mange af os er blevet passive energiforbrugere. Teknologien har overtaget styringen af vores varmeforsyning. Vi behøver næsten ikke at røre en finger. Varme er blevet noget sekundært, vi ikke forholder os til. Først da energikrisen i 2022 tvang os til at kigge på vores forbrug og ændre adfærd, vågnede vi. Men jeg vil ikke anbefale, at man venter på en ny priskrise. Fjernvarmeselskaberne må selv prøve at skabe den nødvendige bevidsthed hos kunderne om betydningen af kollektiv varme. Det kan de godt, hvis de tør prøve nye metoder af.

Det trygge valg

Den rådgivende virksomhed Transition har udarbejdet analyser om valg af opvarmningsform i private boliger på vegne af Energistyrelsen. Hos Transition siger antropolog Luise Møller Johansen:

– Set fra en antropologs synsvinkel handler valg af opvarmningsform om motivation og barrierer: Hvilke forhold motiverer os til et bestemt valg, og hvilke barrierer kan medføre et fravalg eller modstand?

– Trods den grønne bølge er økonomi ofte nummer 1 som både motivation og barriere. Lige meget hvor ”grøn” man gerne vil være, har de fleste husstande et økonomisk loft. Fjernvarme må ikke være meget dyrere end alternativerne. Fjernvarmeselskaberne skal være klar til at adressere alle de usikkerheder, borgerne har. Der er nogle ting, som er helt selvfølgelige for et varmeselskab, men som ikke er det for borgerne, siger Luise Møller Johansen.

De potentielle kunder er heller ikke en homogen gruppe. Der er flere kundetyper: Handymanden vil gerne selv skrue på sit varmeanlæg. Omvendt vil den travle børnefamilie have et anlæg, de ikke skal bruge tid på overhovedet. Andre vil have den grønneste varme, og andre igen vil have den billigste løsning. Nogle kan bare ikke overskue, at forhaven og de nyplantede roser skal graves op.

– Det er ikke nok at henvise til generelle oplysninger på en hjemmeside eller en pjece. Man bør holde møder, prøve at forstå sin målgruppe og sidde klar til individuel rådgivning. Grundlæggende handler det om, at fjernvarme skal være et trygt valg uden en masse overraskelser, og at borgerne ved, hvor de kan henvende sig med spørgsmål, siger Luise Møller Johansen.

Nogle har måske hørt om en afgift, hvis man sender for varmt returvand tilbage. Nogle er usikre på, om fjernvarme overhovedet kan varme deres bolig op, hvis de ikke energirenoverer. Og er fjernvarmen en lige så grøn opvarmning som en varmepumpe? Hvis jeg siger ja til fjernvarme, hvem har så ansvaret for mit gasfyr, indtil fjernvarme kommer? Sådanne spørgsmål skal man kunne give betryggende svar på.

– Fjernvarme kan opleves som noget, der kommer ”udefra”, ikke noget, man har bedt om. Her kan selskaberne overveje at alliere sig med lokale ildsjæle, der kan tale fjernvarmens sag i grundejerforeninger, boligkvarterer og lokalområder. Der vil ofte være nogle, som foretrækker den individuelle løsning, men hvis man kan gøre folk trygge økonomisk og på de andre vigtige parametre, så vil mange gerne være en del af en kollektiv varmeforsyning, vurderer Luise Møller Johansen.