En slutdato vil øge momentum for gasudfasning

Der er alt for mange danskere, der endnu svæver i uvished om deres fremtidige opvarmningsform. Det halter nemlig med gasudfasningen mange steder i landet, og hvis der skal skub på konverteringerne væk fra den fossile opvarmning, skal der handles politisk.

Det er opfordringen fra professor på DTU og medlem af Klimarådet, Marie Münster, der efterlyser handling fra Christiansborg, hvis den grønne omstilling skal fastholdes, når det handler om at få en mere klimavenlig opvarmning af de danske boliger.

- Ambitioner er gode, men ikke nok til at drive en forandring, siger Marie Münster til DR.dk og pointerer, at ambitioner kan være for luftige for folk – politikerne skal være mere konkrete, mener hun, og efterlyser derfor mere regulering.

Overfor DR.dk nævner Marie Münster selv, at den ønskede ekstra regulering kan være en slutdato for gas til opvarmning i boliger eller et forbud mod at installere nye gasfyr.

- Staten er nødt til at sætte rammer og retning, så vi ved, hvad vi kan kigge ind i bare fem år frem. Hvor er det egentlig, vi er på vej hen? Det vil give bedre mulighed for at træffe beslutning om at opgradere boligen i den retning, siger professoren til DR.dk.

Borgmestre ønsker slutdato for gas

Marie Münster får opbakning til ønsket om en slutdato for gas til opvarmning af danske boliger fra en række borgmestre – i alt 13 fra Fyn og Sjælland – der for ganske nylig har skrevet et brev til klimaminister Lars Aagaard, hvor de opfordrer ministeren til at arbejde for netop en slutdato.

- Vi er alvorligt bekymrede for, om vi kan komme i mål med vores og indtil videre statens ambitioner, uden at der kommer en klar og tydelig melding fra staten om, at gassen ikke er fremtidens varmeforsyning, fremgår det således af brevet fra de 13 borgmestre til klimaministeren.

Landspolitisk er der tilbage i 2022 meldt ud, at det er en politisk ambition at afskaffe alle gasfyr inden 2035. Men så længe det alene er ord, er det svært at få danskerne til at gå i den retning.

Og det bliver ekstra svært med motivationen hos de danske varmeforbrugere, fordi gasprisen er faldet, renterne er høje, prisen på materialer er steget eksplosivt, og manglen på arbejdskraft har bidt sig fast.

Det viser også nye tal fra KL (Kommunernes Landsforening), der i en statusrapport fra april i år bl.a. skriver, at 122.000 danskere stadig afventer svar på, om de kan skifte deres olie- eller gasfyr ud med fjernvarme, eller om de skal vælge en individuel opvarmningsform.

Det tal skal holdes op mod, at der – ifølge Danmarks Statistik – ved udgangen af 2023 var lige godt 360.000 private boliger, der fortsat får varmen via gas. Hovedparten af de resterende boliger er enten omfattet af en varmeplan for fjernvarme eller udlagt til individuel varmeforsyning.