Energnist vinder tre kommunale affaldsudbud
Det jyske affaldsenergiselskab har vundet udbuddet om restaffald i foreløbig tre af de 16 ejerkommuner frem til udgangen af 2027.
Kommunerne er med ny lovgivning tvunget til at konkurrenceudsætte håndteringen af deres restaffald senest fra midt i 2025. Det gælder også for Energnist, der hidtil har håndteret restaffald fra sine 16 ejerkommuner.
Nu har Energnist været igennem udbud for tre af sine ejerkommuner - Ringkøbing-Skjern Kommune, Varde Kommune og Billund Kommune – og Energnist har vundet udbuddet om håndtering af restaffald i alle tre tilfælde. Det skriver Energnist i en pressemeddelelse.
- Vi er stolte af at have vundet disse tre udbud og ser frem til et godt samarbejde med Ringkøbing-Skjern, Varde og Billund kommuner. Energnist arbejder hver dag for at behandle restaffaldet med høj energieffektivitet og med stor fokus på miljøet, og det er en fornøjelse at få lov til at fortsætte denne indsats for disse kommuner, udtaler direktør Jan Fletscher Hansen.
Restaffald, som ikke kan genanvendes, bliver hos Energnist udnyttet til produktion af el og fjernvarme, så ressourcerne ikke går til spilde, men i stedet bidrager til forsyningssikkerheden i de kommuner, som Energnist samarbejder med.
I Danmark bliver en stor del af restaffaldet energiudnyttet gennem forbrænding, hvilket er en vigtig del af affaldshåndteringen. Det betyder, at restaffaldet hos Energnist bliver brugt som en værdifuld ressource i stedet for at ende på en losseplads.
Læs også:
Fjernvarmeselskaber og CCS-puljen:
Interesse for CCS-pulje understreger potentialet - pressemeddelelse fra Dansk Fjernvarme i forbindelse med ansøgningsfristen for prækvalifikation
Medlemmer og CCS-puljen:
- Thisted Varmeforsyning byder også ind på CCS-pulje
- Sønderborg Varme vil også fange CO2
- ARGO vil opsamle CO2 fra restaffald
- Energnist vil indfange over 200.000 tons CO2 om året
- CO2-fangst samler danske ARC og tyske E.ON
- Fjernvarme Fyn søger om prækvalifikation til CO2-fangst
Små og mellemstore værker skal også fange CO2 - Dansk Fjernvarme indgår i CCS-projekt
Samarbejde er godt nyt for CO2-fangst i fjernvarmesektoren – pressemeddelelse fra Dansk Fjernvarme om CO2-fangst projekt med Vestforbrænding og CIP
Skriv kommentar