Energisektoren skal have kollektiv infrastruktur til CO2-fangst
Danmarks energisystem har behov for en samlet strategi for CO2-infrastruktur, så CO2-fangst og -besparelse giver størst mulig værdi for samfundet.
I fremtidens energisystem og -infrastruktur er fangst, transport og lagring af CO2 et vigtigt værktøj, der skal være med til at føre Danmark mod klimamålet om 70 pct. reduktion i 2030 og den netto negative CO2-udledning i 2050, som regeringen lægger op til.
Af den grund er det uhyre vigtigt, at der tages højde for den samlede værdi for samfundet, når statslige midler skal tildeles nye CO2-fangstprojekter. Det betyder, at værktøjet skal tænkes ind i vores fremtidige energisektor som en naturlig helhed af infrastrukturen og ikke som et individuelt foretagende for den enkelte CO2- udledende virksomhed.
Som statens CO2-udbud - CCS-puljen - er skruet sammen, giver udbuddet kun incitament til, at ansøger sørger for sig selv gennem egne løsninger og lukkede systemer.
Det er uhensigtsmæssigt i forhold til den store samfundsopgave, vi alle har i at nå klimamålene og den grønne omstilling. Skal målsætningerne nås, skal store som små aktører nemt og lettere have mulighed for at realisere CO2-fangst. Det kræver en velovervejet udvikling af dansk CO2-infrastruktur.
Indlægget er skrevet af:
Kim Mortensen, direktør Dansk Fjernvarme
Mogens Lykketoft, formand Energinet
CO2-infrastruktur er et naturligt monopol. Det er derfor sandsynligt, at staten vil få en stor rolle i at etablere en fælles infrastruktur i Danmark. Enten gennem et ejerskab af infrastrukturen eller ved at regulere rammerne for fælles infrastruktur gennem koncessioner, hvor der sikres en effektiv udvikling og giver aktører tredjepartsadgang.
Det er centralt for etablering af CO2-infrastruktur, at der bygges tilstrækkeligt stort fra start, da en efterfølgende udvidelse vil være omkostningsfuld. En eventuelt trinvis udbygning med separate løsninger til enkeltprojekter vil komplicere en efterfølgende integreret fælles infrastruktur. De kollektive løsninger har historisk sikret vejen frem for nye industrier, som vi ser det på store infrastrukturprojekter eller den danske andelsejertanke.
Ens er det, at fællesskabet løfter og bærer ambitionerne og fordeler sikkerheden bredt.
I januar præsenterede Carbon Capture Cluster Copenhagen (C4) en rapport, der viser, at CO2-klynger med fælles infrastruktur blandt aktører har store samfundsøkonomiske gevinster. C4 anslår, at det vil give samfundsøkonomiske gevinster for 0,5-1,7 mia. kr. pr. år ved en fuldt udbygget klynge i hovedstadsområdet.
Ligeledes har Klimarådet i sin kommentering af klimaprogrammerne foreslået, at staten bør påtage sig en større rolle for at lave en national infrastruktur for CO2. Det vil netop være en billig og effektiv måde at nå de ambitiøse klimamålsætninger. Vi ser frem til, at regeringen fremlægger sit forslag til rammer for infrastrukturen på baggrund af anbefalingerne fra de seks klyngesamarbejder. I 2023 er vi med afgørelsen og udpegningen af vinderen af CCS-puljen i maj 2023 vidner til, at fundamentet for en hel ny industri bliver lagt. Hvis man ønsker, at potentialet for CCS realiseres, kræver det, at der laves en national strategi for den fælles infrastruktur - både hvad angår rør og lagring, så Danmark står stærkere i den grønne omstilling i fremtiden.
Dette debatindlæg blev bragt i Jyllands-Posten tirsdag den 7. marts 2023.
Skriv kommentar