Prisloft for overskudsvarme modarbejder den grønne omstilling

”Aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme”.

Det er titlen på den politiske aftale, som samtlige partier i Folketinget i 2018 skrev under på for at sikre, at vi ikke lader god energi gå til spilde, men i stedet udnytter den i vores effektive fjernvarmesystem.

I dag udnyttes alene ca. 13 procent af industriens overskudsvarme i fjernvarmenettet, ifølge en undersøgelse foretaget af Rambøll. Der er mildt sagt et stort potentiale at hente.

Derfor har industri og energisektor kæmpet side om side for at undgå en høj afgift på udnyttelse af overskudsvarmen, som SKAT i en årrække ellers nidkært har forsøgt at indføre. Det lykkedes heldigvis at undgå. Men i stedet præsenterede myndighederne et andet værktøj, som skal løse et problem kun få, ud over myndighederne, kan få øje på. Nemlig et prisloft på udnyttelse af overskudsvarme.

Dette prisloft har Energistyrelsen i december 2022 fastsat til 93 kr./GJ i 2023. Koster det fjernvarmeselskabet samlet set mere end 93 kr./GJ at udnytte overskudsvarmen, vender tomlen ned og overskudsvarmen kan ikke bruges som energikilde i fjernvarmenettet. Koster det mindre, vender tomlen op og projektet kan få tilladelse til at blive gennemført.

Et så rigidt og statisk loft over en vare, der skal indgå i et fleksibelt energisystem, er problematisk.

Fluktuerende elpris spænder ben for overskudsvarmeprojekter

Fjernvarmevandet i rørene har i dag en effektiv temperatur på ca. 70 grader, når den sendes rundt i nettet under jorden. Langt det meste overskudsvarme fra industri og datacentre ligger på mellem 20 til 30 grader, og skal derfor løftes til de ca. 70 grader, inden det kan udnyttes i fjernvarmeproduktionen. Opgraderingen er ret ligetil og kræver ofte blot en varmepumpe, som tilkobles produktionen og varmer vandet op, så det når en temperatur, der kan bruges til at varme vores hjem og kontorer op.

En varmepumpe kører på el, og fordi varmepumpen er nødvendig for udnyttelsen af overskudsvarmen, skal omkostningerne for den brugte el indregnes i det fastsatte prisloft for udnyttelse af overskudsvarme – 93 kr./GJ. Sådan er de nye regler, der definerer prisloftet.

Ret ironisk vil man kunne sætte en varmepumpe til at opvarme udeluften til 70 grader, som kræver langt mere strøm, og derefter benytte den luft i fjernvarmenettet. Altså uden om overskudsvarmen. Det er ikke begrænset af et prisloft. Men så snart det hedder overskudsvarme fra industri gælder prisloftet. Det giver ingen mening i forhold til ønsker om grøn omstilling, energieffektivisering og klimapåvirkning.

Afskaf prisloftet for overskudsvarme

Her er et eksempel. Et fjernvarmeselskab fyrer med naturgas men vil gerne udnytte det lokale datacenters overskudsvarme og dermed udfase naturgassen. Det koster 150 kr./GJ at fyre med naturgas, mens det koster 100 kr./GJ at købe overskudsvarmen fra datacentret. Det vil altså sænke varmeforbrugernes varmepris, sikre effektiv udnyttelse af energien og samtidig udfase naturgassen ved at overgå til overskudsvarmen.

Men prisloftet for overskudsvarme ligger på 93 kr./GJ og dermed under prisen på den lokale overskudsvarme. Derfor må fjernvarmeselskabet ifølge det nye loft ikke udnytte overskudsvarmen og er dermed tvunget til at bibeholde naturgassen i produktionen.

Danmark vinker altså lige nu farvel til en essentiel energikilde for den grønne omstilling, der har potentiale til at sikre klimavenlig fjernvarme til op imod 100.000 husstande. Det er et kæmpe potentiale, vi som samfund og klimabevidst nation ikke har råd til at lade forbigå på grund af et fastlåst og bureaukratisk prisloft.

For at imødekomme energisektorens kritik af den rigide ordning, har myndighederne lavet en bekendtgørelse, som gør det muligt undtagelsesvist at ansøge om et individuelt prisloft. Denne bekendtgørelse er en lappeløsning ovenpå et nyt selvskabt problem, som ikke vil fjerne de nuværende barrierer for at indløse potentialet.

Anbefalingen og opfordring fra fjernvarmesektoren er klokkeklar. Hvis Danmark skal udnytte overskudsvarme som en vedvarende energikilde nu og i fremtiden – så skal prisloftet afskaffes. Først da vil vi se muligheden for at indfri det fulde potentiale.